Hjernebrevkassen
Oprindeligt var brevkassen er et aktiveringsprojekt, som Dr. Betteskov har sat sig selv i gang med, så hendes faglige viden ikke stod og samlede støv mens hun tjente sine grunker på at se “Sommer i Tyrol” og spise blødt brød med de gamle på plejehjemmet, hvor jeg havde et midlertidigt job i slutningen af 2009.
Nu har jeg travlt med et nyt forskningsprojekt omkring blodpropper og burde måske skrive en hjertebrevkasse? Nå, hjernebrevkassen lever i det omfang jeg kan finde tid og inspiration til at skrive.
Indtil videre har brevkassens ophavskvinde udbredt sig om:
- Hjernens opbygning - fokus på motoriske områder
- Hjernes blodforsyning og slagtilfælde
- Kønsforskelle på hjerner
- Sprogområder og afasi
- Hjernens plasticitet
- Det hvide snit
Alle læsere er yderst velkomne til at stille spørgsmål om hjernen eller komme med forslag til emner. Det er lige før der gives en præmie for gode forslag! Følgende spørgsmål venter på at blive behandlet:
- Er det rigtigt, vi kun bruger 10% af vores hjernekapacitet?
- Blod-hjernebarrieren
- Drømme
- Meditation
- Dominerende hjernehalvdele
- Hjernens udvikling
- farvesyn
Disclaimer: Dr. Betteskov er IKKE medicinsk læge, men har en PhD i neurofysiologi. Det er 100% på eget ansvar at følge de råd som gives her! Forøvrigt er det eneste gode råd jeg kan finde på at komme med nok, at hjernen trives med masser af motion, varieret kost rig på grøntsager og fede fisk

Kommentarer»
Det er også langt mere fornuftigt, end de aktiveringsprojekter kommunen har på hånden. (ved godt du er i a-kasse)
(siger hende der har lavet aktivitetforløb, for den lokal kommune og selv syntes, at det er et meget fornuftigt tidsfordriv for de sygemeldte ;-))
Godt initiativ! Jeg ved ikke, om det er indenfor dit område, men ved du noget om drømme? Hvor i hjernen de foregår, og hvad der sker i hjernen, når man drømmer? Hvilken forskning er der lavet omkring drømme, der senere viser sig at ske i virkeligheden? Måske det slet ikke er et emne, der hører under neurofysiologi, og måske er der slet ingen bud på hvorfor og hvordan, det kan ske. Men det er noget jeg har tænkt en del over, da jeg selv 5 gange i mit liv har drømt noget, der bagefter skete i virkeligheden. Ikke bare noget, der lignede, men stort set tro kopier af drømmene.
Den mest omfattende havde jeg en nat, før jeg skulle flyve. Jeg drømte, at jeg gik ombord i flyet og fandt min plads. Da flyet skulle rulle ud af startbanen og accellerere, stoppede det flere gange, hvorefter det atter accelererede, blot for at stoppe igen. Tredje gang lettede det, men kunne ikke rigtig løfte sig over startbanen, som blev ved med at være kun et par meter under flyet. Kun med nød og næppe kom det over en gruppe træer lige uden for startbanen, men steg fortsat kun meget langsomt som om, det var alt for tungt. Det kom aldrig rigtigt op i højden, men vedblev at flyve alt for lavt, og pludselig lød der en eksplotion. Der blev kaos i kabinen, med mennesker der råbte, græd og bad til deres guder. Det lykkedes dog piloten at lande flyet uskadt.
Formiddagen efter drømmen gik jeg ombord i flyet og fandt min plads. Flyet rullede ud af startbanen og accellererede blot for at stoppe igen. Det gentog sig, men tredje gang lettede det, men kunne næsten ikke komme i luften. Og sådan fortsatte virkeligheden nøjagtigt som i drømmen, med en eksploderet moter, kaos, råben, gråd og bønner. De eneste punkter, der ikke var med i drømmen, var, at flyet i en time kredsede over Atlanterhavet for at dumpe brændstof, inden piloten turde lande igen, samt at der langs landingsbanen stod en lang række brandbiler og ambulancer parat. Dem blev der heldigvis ikke brug for.
Drømmen kan ikke forklares med almindelig flyskræk (som jeg heller ikke lider af), for den var en næsten helt tro kopi af, hvad der nogle timer senere vittirligt skete.
Jeg forlanger naturligvis ikke, at du kan løse gåden (det kan måske kun Gud, Allah eller Odin), men det kunne være interessant at høre nogen om, hvad der sker i hjernen under drømme.
Tak for kommentarerne:
Weirdo - jeg ved slet ikke, hvad min kommune kunne finde på at sætte mig til. Kan slet ikke få dem i tale, faktisk… Men så er det jo godt, at man er selvkørende, og heldigvis har jeg mit plejehjem og min hjernebrevkasse og et par løbesko og en bageovn… Kunne være jeg skulle aktivere dig til at aktivere mig, men det ved jeg ikke om man må
Djelarov: Tak for ideen og drømmebeskrivelsen! Jeg ved faktisk ikke så meget om drømme, men det kunne være sjovt at lære noget nyt, så jeg skriver dit forslag på listen og glæder mig rigtig meget til at undersøge emnet.
Jeg tror den er lidt todelt: der er hvad der rent fysiologisk foregår i hjernen, og det hører bestemt inde under min hat. Desuden er der noget med drømmetydning, men det er nok mere et felt for psykologer, og ikke noget jeg er så kompetent til at udtale mig om.
Men jeg vil glæde mig til at forfatte et indlæg om, hvad søvn og drømme egentlig er og gør for hjernen - helt vildt spændende!
Det syntes jeg eller lyder som en kanon plan! Det vil også bekræfte min mor i, at mit ikke studierelevante job udligner mit studierelvante og jeg derfor ikke laver en disse
og dermed tror jeg alle er glade
Jobcenteret er sikkert i mod, men mon ikke jeg kan få en eller anden herinde til at lave en særlig aktiveringsplan
Enten det, eller også skal vi bare sygemelde os, de skal nemlig hygge sig med cafetilbud, motion og kreavite ting (det må småkagebagning og blogning da høre ind under ;-))
Spændende blog du har:)
Jeg tog forleden en test på nettet om “hjerne-dominans”.
Testen konkluderede, at min hjerne-dominans var hhv. 51% højre og 49 % venstre.
Det fik mig til at tænke lidt over..
1. Bliver man født med en bestemt dominerende hjerne-halvdel (højre vs venstre)? Eller bliver den bestemte halvdel “formet” alt efter arv, miljø etc.
2. Bliver man “født” til at bruge en bestemt hånd? Hvis ja, hvorfor? Jeg har hele livet været venstrehåndet, men kunne godt tænke mig at lære, at skrive med højre også. “Ser” hjernen det som en “forstyrrelse”, hvis jeg gør et forsøg, og kun skriver med højre fra nu af?
3. Forandrer meditation hjernen?
Undskyld for de lidt underlige spørgsmål, men testen satte en masse tanker/spørgsmål igang, også faldt jeg tilfældigvis over din blog!
Weirdo: ha, du må slet ikke aktivere mig! Har lige opdaget, at man er fritaget for aktivering når man arbejder så meget som jeg gør. Hvilket er fair nok, sådan set. Så jeg får lov til at passe mig selv og de gamle, og alle er glade. Sådan da
Sophie: Velkommen til og mange tak for spørgsmålene! De er vildt gode, og bliver lagt i bunken til senere besvarelse! Især den om meditation glæder jeg mig til, for jeg havde faktisk engang en censor til min eksamen, der forskede i det, og vil gerne læse op på hans arbejde!
Er lige lidt hårdt arbejdsramt lige her og nu, men i næste uge skulle der blive tid til at gribe fat i brevkassen igen
Hej du,
Jeg er pt sygemeldt med stress af langtidstypen og fik af min psykolog en forklaring omkring cortisols langtidspåvirkning af hjernen, som i den grad vakte min nysgerrighed, fordi jeg ikke før har forbundet mentale stemninger (tristhed, lavt selvværd etc) med kemiske reaktioner i hjernen. Har du mulighed for at bore lidt i den del?
Hej Anna
Tak for et fantastisk spørgsmål! Man skulle næsten tro jeg havde skrevet det selv, for jeg sidder netop og kigger lidt på et indlæg om stress, som nok popper op en af de nærmeste dage.
Normalt er leveringstiden lidt længere her på stedet, men tror at du snart får et svar
Hurra hvor herligt! Tak
Hej.
Jeg har funderet over, hvad der sker på første salen når en epileptiker får et anfald? Og er det det samme, der sker uanset hvilken type epilepsi der er tale om? Jeg er ikke epileptiker men kender flere.
Velkommen til Liljevanilje og tak for forslaget! Hjernebrevkassen har ligget lidt stille på det sidste, men jeg vil rigtig gerne skrive noget om epilepsi, som jeg har arbejdet med i min ph.d! Så når tiden er til det, skal jeg nok brygge lidt sammen - der er mange slags epilepsi og mange årsager. Epilepsi er rimelig udbredt, men et “skjult handicap” (ikke at alle nødvendigvis er decideret handicappede, men…), så de fleste kender nok en epileptiker - måske uden at vide det.