Skrækhistorier fra det amerikanske sundhedssystem onsdag, 9. sep 2009
Skrevet af betteskov under Alabama, Nyheder, 10 kommentarerMandag aften sendte DR en virkelig glimrende udsendelse om Obamas sundhedsreform, der desværre er i stærk modvind. Interviews med amerikanere som omtalte “det socialistiske sundhedsvæsen i Europa” var lige på kornet! Jeg mødte et par stykker af deres åndsfæller i Alabama (selvom de fleste af mine venner var rabiate Obama-fans), men var heldig aldrig at komme i nærkontakt med amerikanske sygehuse. Efter mine to tuberkulose-tests var overstået havde jeg ingen årsag til at søge læge.
Mine historier om hundedyre hospitalsbehandlinger er lykkeligvis ikke selvoplevede, men desværre kender jeg til alt for mange skrækeksempler. Værst er nok fortællingen om den altid venlige barrista fra min yndlings ikke-Starbucks kaffebar, Lucy´s. Han lagde nok sjæl i udskænkningen til at kende alle sine kunders navne og foretrukne drikkevarer, men brændte mere for at skrive end at brygge latte, og havde et job som fast film- og tv-anmelder for den lokale gratisavis.
Hverken kaffen eller skriverierne gav særligt mange penge, så han havde ingen bil - så er man altså ludfattig efter amerikansk standard! Selvfølgelig havde han heller ingen sundhedsforsikring, så da han en dag fik voldsom hovedpine og problemer med at bevæge det ene ben, måtte han forbi den af universitetshospitalets skadestuer, der gav gratis behandling. Han var ikke i stand til at gå derhen, og en ambulance var for dyr. I stedet måtte han vente et par timer på en lokal bus for at komme ind på sygehuset, hvor han blev diagnosticeret med en mindre hjerneblødning!
Heldigvis blev han næsten så god som ny på trods af den for alt lange ventetid på behandling, og en gruppe studerende fra UAB lavede en dokumentarfilm om forløbet til en lokal konkurrence (som de godt nok ikke vandt).
En af mine bedste veninder derovre VAR faktisk forsikret gennem universitetet, hvor hun var ph.d. studerende. Desværre dækkede forsikringen ikke den MR-scanning hendes læge henviste hende til for at få diagnosticeret et træthedsbrud i hoften. Hun var heldig at en ganske alvorlig tilstand blev opdaget i tide så hun slap for operation, men måtte punge ud med 500 dollars.
Den samme forsikring dækkede heller ikke, da en anden venindes kæreste faldt om med et hjertestop - ikke engang 30 år gammel, men en medfødt lidelse viste sig for allerførste gang på denne uhyggelige måde. Han blev genoplivet, tilbragte nogle dage på intensiv, og da jeg første gang mødte ham var han fuld af livsmod og grillede tun med sesam som en anden Gordon Ramsey. Altså en totalt happy end?
Lige indtil regningen ankom - de 100.000 dollars måtte han selv finde, fordi han havde været så dum at kollapse i en anden stat end Alabama! Sagen er endnu ikke afsluttet, men resultatet kan blive at det unge par må se studiegælden blive overhalet indenom af sygehusgælden.
Næste gang nogen spørger mig om jeg går ind for et “socialistisk” sundhedssystem tror jeg bare jeg siger ja uden at argumentere…
Dybt bekymrende… søndag, 6. sep 2009
Skrevet af betteskov under Afhandling, Brok, Familie, Nyheder, 9 kommentarerSiden min hjemkomst fra USA er jeg blevet overvældet af bekymringer. Vi danskere frygter fugleinfluenzaen (eller var det nu fra svin eller mexicanere, den dødelige smitte skulle komme?), resistente bakterier, finanskrisen og arbejdsløsheden.
Hver dag bliver adskillige personer og deres uro hevet frem i nyhedsudsendelser. De er enten bekymrede over islamificeringen eller forfølgelsen af muslimer. Der er for mange burkaer i gadebilledet. Der er for mange bare bryster (eller var det for få?). I morges udtalte en kendt børnelæge, at hvis et barn på 30 kg drikker en halv liter energidrik kan det opleve en følelse af beruselse. Uha da! Så var tilværelsen alligevel langt tryggere i gamle dage, hvor vi unger måtte nøjes med at drikke os under bordet i hvidvinssjatter til min kære oldemors fødselsdagsfest…
Det er vist lettest at få taletid i de danske medier, hvis man har noget at bekymre sig over. Især hvis man kan opfinde en bekymring, der er så ny, at den overskygger global fattigdom, sultende børn, grufulde krige og klimaændringer.
Måske skulle vi bare læne os lidt tilbage og nyde, at vi har et så forholdsvist rigt og velorganiseret samfund, at der overhovedet er plads til at spilde spalter og tv-minutter på sådanne udgydelser? Eller bekymre os om ting, der reelt er farlige (også selvom de er mest farlige for andre end os) og forfærdelige?
Ja, det er jo ikke fordi jeg er bedre selv. Mine dystreste tanker går altså ikke kun til børn i Indien, der lever af at samle brugte batterier på lossepladser. Ofte er jeg ret urolig over, at jeg på fredag skal holde en offentlig forelæsning, at jeg ikke er helt sikker på hvor jeg skal finde min plads i samfundet store maskineri, at jeg er alt for glad for at bo hos mine forældre samt at det kan blive lidt svært at leve op til min PR-tid på halvmaraton
Det er ganske vist - eventyr og invitation onsdag, 19. aug 2009
Skrevet af betteskov under Afhandling, Alabama, Lykke, Nyheder, Studieliv, Uniliv, Videnskab, Århus, 3 kommentarerDer var engang en Betteskov, som godt kunne lide at gå i skole. Så det gjorde hun i mange, mange år, både i Silkeborg, Århus, København og Alabama. Undervejs producerede hun en masse word-dokumenter, deriblandt et meget langt et som kaldes en ph.d. afhandling. Den indsendte hun til det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og satte sig til at vente.
Da hun havde udført denne handling i et stykke tid, fik hun en foreløbig bedømmelse som ikke var helt ringe, og besked på at booke et lokale til forsvar af afhandlingen.
Derfor er alle læsere af denne blog hermed indbudt (i så høj grad som man nu kan inviteres til en offentlig ting) til at kigge forbi Fysiologisk Auditorium på Aarhus Universitet den 11. september kl. 13.00 til et ph.d. forsvar af en
afhandling med den mundrette titel “In vitro studies of epileptiform activity and synaptic modulation in rat hippocampal slices”. Efter forsvaret (nok omkring kl. 16) er der en lille reception i frokoststuen på Fysiologisk Institut.
Så her er altså en chance for at se de gule bygninger indefra og måske blive lidt klogere på, hvordan slutningen på eventyret bliver (jeg vil selvfølgelig gøre alt hvad jeg kan for at det bliver noget med en smuk svane i stedet for en nøgen kejser!)


Stegte grønne tomater søndag, 21. jun 2009
Skrevet af betteskov under Alabama, Bøger, Film, Lykke, Madoplevelser, Nyheder, Om at skrive, Rejser, Uniliv, 4 kommentarerI 1987 skrev Fanny Flagg “Fried green tomatoes at the Whistlestop café”, en bestseller der senere blev filmatiseret. Handlingen er ganske opdigtet (heldigvis, for der tilberedes en gang BBQ som de fleste nok helst ville være fri for at sætte tænderne i…), men caféen findes faktisk i virkeligheden. Den hedder Irondale Café og ligger et stykke uden for Birmingham, i en af de allerkedeligste forstæder.
I går var en af årets hidtil varmeste dage (40 grader i skyggen, tårnhøj fugtighed og ikke en vind rører sig), så jeg valgte at tilbringe dagen med så lidt anstrengende aktiviteter som muligt. En køretur til caféen i min bil med ai-con var helt perfekt til formålet! Der er virkelig ikke andet at se i Irondale end caféen, der levede fuldt op til mine forventninger. Rødternede duge, hurtig ekspedition og venlige smil. Det sjoveste var at se andre turister, for dem har vi ikke mange af her i byen.


Jeg købte et par postkort og kan nu sige, at jeg har været der, selvom jeg sprang de berømte stegte tomater over. At prøve den specialitet 1 gang var rigeligt for mig. Jeg fik revurderet min opfattelse af, hvor meget fedt der kan hænge fast på en lille grøntsag, men smagsløgene jublede ikke ligefrem…
Hvis nogen læsere skulle have lyst til at lære lidt mere om Birmingham, både nu og under depressionen, kan jeg absolut anbefale bogen, og det selvom Fanny Flagg ellers ikke er en forfatter, jeg er specielt begejstret for. Men hun kender sin B-ham og vover sig faktisk ud i nogle kontroversielle emner (heltinden i bogen er f.eks. lesbisk), der desværre er kraftigt beskårede i filmen. Humor har hun også, se bare her:
“Birmingham, which at one time had the highest illiteracy rate, more venereal disease than any other city in America, and at the same time proudly held the record for having the highest number of Sunday school students of any city in the U.S….”
Mad til Amerika? tirsdag, 28. apr 2009
Skrevet af betteskov under Alabama, Hverdagsliv, Nyheder, 4 kommentarerAlle der nogensinde har tændt for en nyhedsudsendelse eller åbnet en avis er vel indforstået med, at amerikanerne er overvægtige? Her er portionerne gigantiske, flæsket en seriøs trussel mod folkesundheden, og kun fantasien sætter grænser for, hvor mange x-er der kan sættes foran ”large”.
Derfor kan det godt lyde lidt paradoksalt at tale om ”de sultende i Amerika”. Ikke desto mindre er deres eksistens en benhård realitet. Ifølge en af de største velgørenhedsorganisationer kaldet ”Feeding America” er op til hver ottende amerikaner ofte usikker op, hvor det næste måltid skal komme fra!
Tallene er uhyggelige – der er langt flere ludfattige amerikanere, end der er mennesker i hele Danmark. En del af disse er hjemløse, men selv for mennesker med fast arbejde kan det være svært at klare sig grundet en virkelig minimal mindsteløn.
Det er yderst sjældent jeg møder de nødstedte mennesker ansigt til ansigt, men af og til bliver jeg mindet om deres eksistens. Mit foretrukne supermarked foretager nogle gange indsamlinger, hvor kunderne opfordres til sammen med deres økologiske grøntsager at investere i en stak billige madvarer på dåseform. Disse køres gennem kasseapparatet og efterlades derefter i en container, der doneres videre til lokale hjælpeorganisationer.
Den bedste kampagne læste jeg om på en pakke fedtfattig yoghurt. ”Pound for pound” går ud på, at overvægtige kan registrere sig på en hjemmeside. Hver gang det lykkes at smide et halvt kg kropsvægt, doneres et pengebeløb til de sultende. Simpelt og genialt, og jeg håber det giver bonus for begge parter.
* Skrevet til Urban Vest
Obama: stående på en kæmpes skuldre onsdag, 21. jan 2009
Skrevet af betteskov under Alabama, Nyheder, 2 kommentarerMens danskerne kunne komme hjem fra arbejde, slå sig ned i sofaen og nyde al den pomp og festivitas, der fejrede indsættelsen af USAs nye præsident, var vi ikke helt så heldige på denne side af Atlanten. Mystisk nok begyndte ceremonien nemlig fra morgenstunden, og det betød at de myreflittige amerikanere måtte følge med over radio eller internet-tv, som det nu bedst kunne lade sig gøre fra arbejdet.
Faktisk blev jeg slået af en udpæget sløv, nærmest mandags-agtig stemning, da jeg dukkede op på laboratoriet i morges. Eftersom selve valgdagen tages virkelig alvorligt herovre, havde jeg forventet en brændende Obama-feber, da størsteparten af mine kolleger stemte på ham og har gigantiske håb om et radikalt ændret politisk klima.
Den døsige atmosfære kan nok begrundes i, at vi lige har haft en forlænget weekend: den tredje mandag i januar er nemlig kendt som ”Martin Luther King Day”, en officiel fridag til erindring om det største ikon fra borgerrettigheds-bevægelsen. Denne fridags eksistens er behæftet med kontroverser, da en hel del af de indflydelsesrige konservative kræfter (inklusive Ronald Reagan) ikke fandt en sort forkæmper for ligeberettigelse værdig til at have sin egen nationaldag.
Jeg er selv begejstret for, at det alligevel lykkedes at indføre en ”Martin Luther King Day” i alle stater, og det er ikke kun fordi jeg fik en ekstra mulighed for at sove længe. Racediskrimination er en realitet, et grimt og uhyggeligt kapitel i historien om dette land, der så stolt hylder frihed og uanede muligheder for alle, der formår at gribe dem.
Heldigvis er meget forandret siden 60erne. Jeg modtager ofte hjælp i laboratoriet fra en ret fremtrædende ung forsker, og anser hende simpelthen for en kollega, der ud over at være hamrende dygtig også er smuk og altid velklædt. Men hendes hudfarve betyder, at hendes forældre og mine forældre (hvis de altså havde besøgt Alabama dengang) i deres unge dage ikke havde lov til at sidde ved siden af hinanden i bussen!
Da jeg og mine kolleger havde rystet morgentrætheden af os blev Obamas edsaflæggelse selvfølgelig alligevel det vigtigste punkt på dagsordenen. Mine tanker kredsede bare mest om dem, der banede vejen for ham. Ingen kan påstå, at det amerikanske samfund er kommet hele vejen i mål hvad angår lige muligheder for folk med forskellige hudfarver, men udviklingen går i den rigtige retning. Endda med stormskridt, og måske vil tempoet øges yderligere i Obamas regeringstid?
*skrevet til Stiften
Kære venner, amerikanere og midlertidige landsmænd tirsdag, 20. jan 2009
Skrevet af betteskov under Alabama, Nyheder, 4 kommentarerJeg brokker mig hele tiden over jer.
Jeg kalder jer dagligt “mærkelige”.
Jeres madvaner skræmmer mig, jeg finder jeres mangel på miljøbevidsthed grænseløst tankeløs, og jeres tøjstil (eller mangel på same) er mildest talt uhyggelig.
Men noget har I altså gjort rigtigt, og belønningen er velfortjent: den cooleste præsident nogensinde!
Tillykke med ham, tillykke til jer. Tillykke til os alle sammen. Nu må vi til at gøre os fortjent til ham!
Valgjubel og forsigtig optimisme torsdag, 6. nov 2008
Skrevet af betteskov under Alabama, Nyheder, KommentarerAmerikanerne føler stor stolthed og glæde ved at afgive deres stemme til præsidentvalget. Derfor observerede jeg i går adskillige mennesker med et centralt placeret klistermærke på brystlommen. Det fortalte, at de havde opfyldt deres demokratiske forpligtelse og berettigede til en gratis kop kaffe hos Starbucks.
Dagens festlige stemning var dog intet i forhold til aftenens! Jeg var så heldig at blive inviteret til en valgfest med en stor flok yngre universitetsansatte, hvor jublen var højlydt. Der blev drukket øl og skålet i jello-shots hver gang Obama vandt en stat, og nogle af McCains støtter var til stede, holdt de godt nok lav profil.
Mange havde medbragt bærbare computere og mobiltelefoner og holdt forventningsfuldt øje med nyhederne fra diverse elektroniske medier, mens det (selvfølgelig gigantiske) TV hurtigere end nogen havde forventet talte til 270 i Obamas favør.
Alabama er dog en stærk republikansk stat, så jeg sikker på, der ikke blev råbt hurra ude i alle de små hjem, men på universitetet er der ingen tvivl om, at den rigtige kandidat vandt.
Jeg er sikker på, at jeg en dag vil fortælle mine børnebørn om hvor jeg var og især hvem jeg var iblandt, på Obamas historiske sejrsdag. Lige nu, hvor det er dagen derpå, er alt forbavsende stille. Kun få af de ellers så arbejdsivrige amerikanere er dukket op, og optimismen tager en ret afdæmpet form. Jeg har allerede hørt flere kommentarer i retning af: ”nu må vi se, om han også kan levere varen”. Spændende bliver det helt sikkert!
* skrevet til Urban Vest
Hulubulu - Obama, hvor bliver du af? torsdag, 14. aug 2008
Skrevet af betteskov under Alabama, Nyheder, KommentarerDet er ikke nogen hemmelighed, at jeg havde glaedet mig ret meget til at foelge det amerikanske praesidentvalg paa naermeste hold: at hoere amerikanerne debattere kandidaterne, faa alt snavset og maaske endda - i mine allervildeste fantasier - dele et par streamere ud for min helt Obama!
Paa det felt er jeg dog blevet en anelse skuffet. Ikke et ord har jeg hoert komme ud af en aegte amerikaner (ok, kender ikke saa mange endnu, men alligevel) om det kommende valg. Ikke en eneste valgplakat har jeg set, eller for den sags skyld en reklame i tv, hvor den ene eller anden svines til.
Utroligt, men sandt. Der er har vaeret et par klip i nyhederne om Edwards affaere, som var virkelig “hot stuff” i de par dage det varede, men ellers er alt totalt doedt paa den politiske front! Er det stilheden foer stormen jeg oplever, eller maa jeg bare sande, at de lokale er fuldstaendigt ligeglade?
Sick sad world fredag, 23. maj 2008
Skrevet af betteskov under Brok, Nyheder, 3 kommentarerJeg har lige hørt nyhederne i radioen, og i lang tid troede jeg, at jeg ved en fejl havde stillet ind på et surrealistisk performance-show. Nu ville jeg ønske, det var så vel!
Den første nyhed jeg hørte var, at Læskedriksreklamenævnet (øhhhh, har vi også sådan et?) var vrede over, at en ny sodavandsflaske rummer 0.6 L i stedet for 0.5 L. Dette nye produkt kan nemlig være med til at gøre danske børn (endnu) tykkere.
Den næste nyhed var, at ofre for jordskælvet i Kina er så sultne, at de plyndrer nødhjælpskonvojer.
Endelig hørte jeg, at den kinesiske regering er travlt optaget af at evakuere………. (min hjerne færdiggjorde automatisk sætningen med de logiske ord “sultne børn”)…………………… pandaer
Jeg har tre ting at brokke mig over
- At disse tre historier bringes i samme udseendelse
- Rækkefølgen
- At verden er sådan
