Cookie- og privatlivspolitikAt være flygtning - og vende tilbage tirsdag, 24. jan 2012
Skrevet af betteskov under Esbjerg, Hverdagsliv,Jeg er altid frisk på nye oplevelser, men i går fik jeg et par, jeg godt kunne have undværet. Måske… For det var faktisk en lille smule sejt at få en tur i en politibil 
Lang historie, fra begyndelsen: Jeg bor i en hyggelig, fredelig ejendom fra 30erne, som ejes af en ældre dame. Har ikke megen kontakt med naboerne, og hører sjældent et pip - men ham i lejligheden ved siden af har været forbi et par gange og klaget over støj, som tydeligvis kunne findes inde i hans hoved. Jeg tog det forholdsvis roligt, da han for nogle uger siden stod og skreg af den rare ældre dame, fordi hun “larmede”. Ingen andre i bygningen kunne høre noget, udover “Polles” (han kører knallert…) skrigeri, som til gengæld var ret irriterende. Nå, han havde vel bare en enkelt dårlig dag?
NOT! Da jeg kom hjem i går hang der en seddel på min dør. Budskabet var simpelt: hold op med at larme, eller jeg “går amork på dei” etc etc. Vi taler om et trusselbrev, der kunne få Polles dansklærer til at græde snot over sin spildte indsats. Jeg henvendte mig til ejendommens ejer, som med julelys i øjnene tog en kopi - endelig havde hun noget på skrift! Og så ringede jeg til politiet, som tog sagen ret alvorligt og bad mig komme forbi med sedlen. Da jeg stod på politistationen, begyndte jeg føle mig bange. Tanken om at skulle tilbage og være alene var ikke særlig rar. Især fordi politiet ville tage en snak med ham. Hvor meget ville han mon gå grassat bagefter?
Derfor fik jeg et lift med betjentene (som sagt, det var lidt awesome) og pakkede min taske, mens de hamrede på Polles dør. Lidt antiklimaktisk var han ikke hjemme. Nattet tilbragte jeg på et hotel, for jeg havde ikke rigtig lyst til at trænge mig på hos nogen af mine venner - var ikke ligefrem godt selskab!
I morges så verden heldigvis lysere ud, og jeg gik forbi min lejlighed på vej til arbejde. Hjertet hamrede lidt i opgangen, men ind kom jeg. Senere fik jeg også snakket med ejendomsadministrationen og lejlighedens ejer igen, og nu føler jeg mig atter hjemme i mit eget hjem. Altså varede tilværelsen som flygtning under 24 timer, jeg var ca 500 m fra min bopæl og huskede at pakke min Mummibamse, men ikke opladeren til min iphone 
Næste gang… kommer ikke til at ske!!! Sådan en idiot skal ikke drive mig ud af mit hjem. Skaber han sig igen, vil jeg blive og få en kammerat til at underholde mig. Og ja, en del af mig har lyst til at få en rocker til at true ham eller smøre komøg på hans dør. Men mest af alt vil jeg bare have fred. Jeg håber han får lyst til at flytte, og så har jeg givet mig selv en frist februar ud. Hvis jeg igen bliver 100% tryg i min lune rede, bliver jeg boende. Ellers er det tid til at finde noget nyt (og muligheden for et større køkken og et gæsteværelse lokker da lidt) - jeg gider ikke bruge mit liv på at være utryg.
Nå, det bliver sjovt at finde ud af, om Polle kan høre mig larme fra Dubai. Jeg har notorisk en glimrende, gennemtrængende underviserstemme!
Kommentarer»
Han lyder altså som en ubehagelig fætter. Jeg havde nok ikke tænkt så langt som til at melde ham til politiet!
Det der med at være utryg, er det ikke en mulighed bare, at lade være med at åbne døren når det er ham der er udenfor? Bare fordi man er hjemme, skal man ikke åbne, hvis man ikke har lyst
Ja, synes han virker rimelig skummel, selvom han sikkert bare er en sølle stakkel. Politi lyder måske voldsomt, men det giver en bedre sag, hvis hans lejemål evt. skal ophæves, og det er ejeren af bygningen meget interesseret i, eftersom han ofte har truet hende, men aldrig på skrift. Når politiet har noteret det som en hændelse i deres rapport, kan det bruges i en evt. sag mod ham (men desværre er det stort set umuligt at slippe af med en lejer, selv hvis vedkommende har været voldelig eller truet med vold).
Desuden giver et besøg fra politiet ham forhåbentlig lidt at tænke over - så forstår han forhåbentlig, at man ikke skal opføre sig sådan (eller også tænder han helt af).
Jeg har sørme ikke tænkt mig at åbne døren for ham, men jeg skal jo stadig kunne bevæge mig rundt i vaskekælderen, komme hjem om aftenen og stå lige foran hans dør og låse mig ind, mm. Lige nu føles det OK, men hvis jeg kommer begynder at synes det er ubehageligt at gå ind og ud af min egen dør, vil jeg ikke bo der længere. Gider heller ikke involvere mig i nogen form for nabokrig - synes den slags er alt for tidskrævende og kan fuldstændig dræne mig for god mojo.
Fy for pokker! Jeg boede engang på kollegie med en, der var helt ude i hampen - dog uden at true nogen. Han hørte HELT SIKKERT mange forskellige stemmer i sit hoved og alle mulige andre steder fra, og han var virkelig så besynderlig, at vi allesammen var temmelig bange for ham. Det endte dog med at et par sygeplejerskestuderende tog ham under armen og fik ham indlagt på den lukkede afdeling - hvorefter hans ENDNU MÆRKELIGERE bror og mor kom og bosatte sig på hans værelse indtil de havde fået ham “løsladt”.
Det viste sig at de var fra en eller anden sekt…
Åh, hor du ligner mig. Midt i det hele ville jeg også finde det spændende med en tur i en politibil, og jeg ville lægge mærke til alt hvad de sagde og gjorde
Pas på dig selv, men det gør du garanteret også.
Tak for sympatien
I er bare søde, og det er en masse andre mennesker i mit netværk også! Jeg er allerede kommet så langt, at jeg har fået noget positivt ud af denne oplevelse: jeg kender en masse gutter, der ville hjælpe i den akutte situation, har venner der gerne ville huse mig, og de andre i opgangen har bakket mig meget op. Endnu engang har jeg lært, at jeg ikke er til besvær, hvis jeg beder om hjælp!
De sidste par dage har der været afsindigt stille. Ejendommens ejer fryder sig. Måske er Polle gået under jorden, måske har han bare ikke lyst til at få besøg af politiet igen?