Cookie- og privatlivspolitikLærerens ven? mandag, 16. jan 2012
Skrevet af betteskov under Esbjerg, Fritid, Hverdagsliv, Uniliv,I forbindelse med universitetspædagogikum har jeg læst nogle artikler om læringsteori og gjort et par tanker om, hvad for en underviser jeg gerne vil være. Men der er visse spørgsmål, lærebøgerne ikke giver mig svar på, som jeg godt kunne tænke mig at høre et par læseres mening om.
Et klassisk spørgsmål er, hvor tæt man kan komme på sine studerende (på en total ikke- Mrs. Robinson-agtig måde!). Jeg har både specialestuderende, som jeg vejleder hyppigt og tæt gennem længere tid (op til et år), og førsteårs-studerende, som ser mig til et par enkelte forelæsninger. Der er selvfølgelig forskel på de to former for undervisning. Når jeg vejleder, opstår der gerne et kollegialt forhold, fremfor en almindelig lærer-elev relation, og så er det lidt umuligt at sætte regler eller normer op.
Jeg har ALDRIG oplevet problemer med studerende, der ikke respekterede mine grænser for et privatliv, selvom jeg gladeligt udleverer min private email-adresse og telefonnummer. Det største dilemma har været fjæsbogen. Inden jeg begyndte at undervise på Syddansk Universitet var jeg helt klar i mælet: jeg skulle absolut bestemt ikke være venner med nogen, jeg var underviser eller vejleder for. Basta bum.
Denne smukke intention holdt, lige til jeg fik en venneanmodning fra en studerende, jeg havde arbejdet sammen med fra dag 1. Vedkommende havde været studentermedhjælper på mit forskningsprojekt fra længe før jeg kom til, vi har delt kontor, og jeg kunne simpelthen ikke se nogen god grund til at sige nej på FB. Dernæst blev jeg vejleder for en studerende, jeg i forvejen var venner med, og så var skredet lissom sket…
Nu er jeg nået frem til, at jeg vist lige så godt bare kan sige ja, hvis en studerende på hvilket som helst niveau gerne vil omgås mig på fjæsbogen. Trods alt er Esbjerg en lille by, og jeg støder alligevel på mine studerende i fitness-centret, på løbeture, i supermarkedet og i biografen (hvis jeg kom i nattelivet, ville jeg sikkert også møde dem der, medmindre de har for travlt med at terpe indre organer?). Mine studerende har nok indset, jeg er et menneske med (enkelte og perifere) andre interesserer end dybe venøse tromboser og risikostratificering af patienter med blodpropsygdomme, og jeg afslører alligevel ikke de store hemmeligheder om mig selv i mine statusopdateringer. Mest af alt kunne det ske, at jeg kom til at kede dem endnu mere ihjel end i anatomitimerne 
Reglen er altså nu, at der ikke er nogen regler. Poderne kan risikere at se mit bare flæsk i Fitness Worlds omklædningsrum, så kan jeg vel også klare, de får adgang til mine feriebilleder og “likes” - hvis de altså selv beder om det! Jeg kontakter selvfølgelig ikke dem på fjæs…
Hvad synes I om online “venskab” mellem studerende og deres undervisere? Har I gode eller dårlige eksempler - eller er det komplet uforståeligt, at smukke unge mennesker overhovedet gider følge med i gamle nissers færden på sociale medier?
Kommentarer»
De første år som lærer var jeg også MEGET obs på at holde distancen, men jeg opdagede hurtigt, at når man først er blevet lærer (har kridtet banen af), så kan man sagtens have det sjovt og afslappet med eleverne både i og udenfor timen. Så jeg siger også ja, hvis de beder om facebook-venskab. Det er sjældent sket de senere år, men for nylig fandt min 3B min engelske forfatterside, så nu er en håndfuld af dem sandelig fans af den gamle. Det er da dejligt, og det er jo ikke noget, vi snakker om i timerne, så det sker der næppe noget ved
Men jeg har også altid været meget bevidst om ikke at åbenbare alt om mit og min families liv på fjæsbogen. Den har altid været tænkt som et sted, mine læsere over hele verden gerne måtte se.
Hej Dorte- Jeg tror virkelig du har fat i noget! Når man er mere sikker i sin rolle som lærer, er det nemmere at slappe af med de studerende. Det der med at finde grænserne synes jeg egentlig ikke har været svært, men har haft nogle kolleger, der har oplevet problemer. Synes det er sejt, at dine studerende opsøger din forfatterside. Det må du absolut tage som et skulderklap!!! Hvis jeg havde haft en engelsklærer som dig, havde jeg også være fan