Cookie- og privatlivspolitikBoganbefaling: Ukulele Jam tirsdag, 10. jan 2012
Skrevet af betteskov under Bøger,Der er absolut fordele ved at være en af de stadig forholdsvis få danske e-bogslæsere: rimelig nem adgang til anmeldereksemplarer af spændende bøger! Senest fik jeg muligheden for at læse “Ukulele Jam” af Alan Meskovic. Måske ikke en bog, jeg lige ville have hevet ned af hylden selv, men bestemt værd at læse 
Når anmeldelsen nu er skrevet, fortjener den da også en plads på bloggen, så her kommer den:
Jeg tog mig først tid til at læse omtalen af bogen, da jeg faktisk sad med den i hånden, og min første tanke var et vagt lille ”åh nej”. Orkede jeg virkelig endnu en bog om krigen i eks-Jugoslavien? Jeg er nemlig lidt flov over, min viden om denne krig er så ringe, og endnu mere flov over, jeg ikke har forsøgt at sætte mig bedre ind i årsager til og udviklingen af en europæisk krig, der fandt sted i min levetid…
Heldigvis gav jeg bogen en chance og fandt, den var helt anderledes, end jeg havde frygtet. De første sider forekom lidt forvirrende, men hurtigt kom jeg ind i historien. Fortælleren, den bosniske teenager Emir (kaldet Miki), flygter fra en krigshærget hjemby med sin familie, og der optræder både serbere, kroater og slovenere. Men Emir gider ikke snakke om de traumatiske oplevelser under flugten, storebroderen, der sammen med de andre unge mænd blev taget fra familien, nationalisme eller religion. Han er 14 år gammel, da han med sine forældre indlogeres på et flygtningecenter i feriebyen Majbule, og optaget af almindelige teenage-ting: han vil gerne drikke sig fuld, score piger og høre musik.
Bogen følger Miki til han er 17, og selvom krigen hele tiden spøger i baggrunden, læste jeg den mest af alt som en ungdomsroman. Musikken spiller en stor rolle, der bliver udvekslet kassettebånd og lyttet til rock og metal i stor stil. Jeg tror bogen er helt fænomenal, hvis man hører til den slags personer, der tydeligt kan huske, hvilket Nirvana-hit der blev spillet, da man mødte sin første kæreste. Selv er jeg ikke specielt musikalsk og interesserede mig vist mest for heste i årene 1992-94, men bogen fik mig alligevel til at genopleve mange minder fra min egen ungdom, og satte virkelig nogle oplevelser i perspektiv! I 1992 flyttede jeg også med min familie (til et andet hus i samme by), og blev noget så ked af det, første gang jeg så mit nye værelse. Det havde nemlig verdens grimmeste brune 70-er tapet… Miki er derimod nødt til at dele værelse med sine forældre, og selvom de ikke sulter, er der ikke megen luksus over deres tilværelse.
Miki må eksempelvis gå i genbrugstøj og kan ikke få lov til at læse videre på gymnasiet. Han ender på en håndværkerskole, blandt andet fordi han dér kan få en sandwich et par gange om ugen. Flere af hans kammerater flytter til Sverige, og selvom han får andre venner, lever drømmen om et skandinavisk land med noget så vildt som musikbiblioteker.
Jeg nød at læse ”Ukulele Jam”, men de sidste sider var lidt tunge at komme igennem. Der var efterhånden lidt for mange kammerater og kærester til jeg helt kunne skelne mellem dem. Det afspejler sikkert virkeligheden meget godt, men jeg ville gerne have haft et lidt mindre persongalleri med lidt mere plads til at udfolde sig for udvalgte bipersoner. Eksempelvis var den unge soldat Igor, der af og til kom på orlov fra fronten, ret uforglemmelig, men mange andre svedte jeg helt ud. Jeg vil alligevel anbefale bogen, især til alle, der var teenagere i 90erne og gerne vil have et tilbageblik. Det blev ikke denne bog, der gjorde mig klogere på krigen, men jeg fik en tydelig fornemmelse af, hvordan det må være at være flygtet, have mistet alt og oplevet grufulde ting, men bare ønske at leve som alle andre unge.
Kommentarer»
no comments yet - be the first?