Cookie- og privatlivspolitikNår bøger skal snakkes tirsdag, 29. nov 2011
Skrevet af betteskov under Bøger, Esbjerg,Læsning kan lyde som en ensom hobby, men der er ikke noget bedre end at dele oplevelsen med andre! En af månedens højdepunkter for mig er altid, når jeg mødes med (hatte)damerne fra min læsekreds og diskuterer den udvalgte bog. Det er bestemt ikke fordi vi altid læser noget, jeg bryder mig om. Således har læsekredsens semi-demokratiske bogvalg udsat mig for adskillige pinsler, bl.a. Per Pettersons “Ud at stjæle heste” og “Udsendt” af Kirsten Brun. Dagens roman, “Serafia” af Anne Marie Løn, delte virkelig vandene. Nogle fandt den rædsom, andre havde stor fornøjelse af den.
Det var langtfra den bedste bog, jeg har læst i år, men det er ofte sjovest at komme til læsekreds når bogen ikke har været et kæmpehit. Det er nemlig vildt interessant at høre, hvor meget mening andre kan trække ud af et værk, der kun giver mig tunge øjenlåg 
Vi elsker alle bøger, det er bare langtfra de samme - men der er ingen faste grupperinger, så det er aldrig til at vide, hvem man er enig med denne gang.
Vi snakkede lidt om fænomenet i dag. Der er tydeligvis mere i læsning end bare teksten - det er ikke ligegyldigt hvilken situation bogen antræffer sin læser i, hvad angår tid og overskud, hvad slags bog man læste sidst osv. Når jeg går fra læsekredsen er jeg næsten altid formildet og har fornyet respekt for det værk, vi har læst. Eftersom næsten alle bøger har formået at ramme plet hos en eller flere af os, MÅ der da være noget guld begravet…
Andre gange er en bog så brilliant, at det bare ikke er til at bære ikke at kunne dele den med nogen. Således er jeg endnu ikke kommet mig helt over George RR Martins fantasy-epos “A song of Ice and Fire” som jeg slugte i sommers (de fem fuldfede bind, der er udkommet). For at undgå at tale med mig selv om den, har jeg foræret min far den danske oversættelse. Han er i skrivende stund klistret til sin nye kindle, og der er nu én person i verden som til fulde forstår mig, når jeg fortæller, at jeg ved indsejlingen til Tower i London kom til at tænke “nu nærmer vi os the Red Keep”
Det er bare ikke det samme at tale om bøger over nettet - jeg har prøvet her på bloggen og på litteratursiden, men kommer aldrig op at ringe som jeg gør til læsekredsmøder. Måske fordi bogsnakken på nettet sjældent bliver pingpong, men snarere parallelle, velovervejede anmeldelser?
Anmelderfavoritter som Knausgård og Murakami har jeg underligt nok ikke så stort behov for at tale om, men visse bøger bliver jeg nødt til at tvinge veninder eller familiemedlemmer til at læse, fordi jeg bare må og skal diskutere dem. Hvad gør I andre uhelbredelige læse-æsler? Jeg kan godt bruge lavpraktiske tips: hvilken type reb fungerer bedst, når man binder en bekendt til sofaen med en udvalgt bog? Vil det mon være uetisk at sætte specialestuderende til at læse skønlitterære værker med falske løfter om indhold af faglig relevans
Kommentarer»
Ja, til det sidste - især, hvis man bruger det imod andres specialestuderende;-).
Jeg har ofte undret mig over nogle af de bøger der kommer fra dig af. Der er så mange gode bøger og så er det True Blood du tvinger mig igennem?
Men har taget det til mig og er ved at tvinge Teenageren igennem twilight serien. Efter hun- uden held- forsøgte at tage livet af dem første med 2 l cola light er hun fanget og er nu igang med den 4. Jeg finder det en passende straf for alle de Barbie blade jeg har læst højt for hende.
Skægt. Jeg synes netop Per Pettersons “Ud at stjæle heste” er et stykke fremragende tekst. Nok fordi der ikke sker noget som helst, men alt det uudtalte og det rolige tempo var bare en ren fornøjelse i forhold til alt det overfortalte nonsens, jeg havde mødt i de seneste krimier.
Spørgsmålet må også være, om en bog kan stå alene som enten god eller dårlig. Det antager jeg den kan, men hvis vi skelner alene på håndværket - det at kunne skrive - så er der en ret stor bunke med gode bøger. Og hvordan skelnes der så?
Læseren og især læserens syn på god tekst må vel være en del af regnestykket? Sindsstemning og indstilling har også noget at skulle sige? Og er det ikke dét, der er sjovt i en læsekreds? At det ikke handler så meget om selve bogen, men om dem der har læst den? I wonder.
Weirdo: Det undrer egentlig også mig, at jeg har plaget dig med så mange underlødige værker med nøgne vampyrmænd
Tror bare jeg har placeret dig i læserkategorien “vampyrfiktion for evindelige teenagere” selvom jeg godt ved, vi begge læser helt andre ting. Men det skal være slut, skal det! Har faktisk fundet noget virkelig god George RR Martin frem til dig (i papirbogform) som du må låne i morgen!
Utroligt teenageren skulle tvinges til Twilight! Jeg afskyede bogen, men kunne ikke lægge den fra mig. Måtte sluge al den badness selvom det var mod min gode vilje…
Skafol: de fleste i min læsekreds var også vilde med Per P, men han fangede aldrig mig ind. Jeg er ikke i tvivl om, manden kan et og andet som forfatter, det rammer bare ikke plet hos mig. Jeg kan godt lide minimalistiske ting som Helle Helle skriver, men ikke Per P.
Og jo, din observation omkring læsekreds er helt rigtig. Der er altid nogen, der har mødt bøgerne i den rette stemning, og derfor kan tale varmt om den. Plus at vores forskellige livserfaringer (jeg er så den yngste og naiveste) selvfølgelig farver læseoplevelserne meget, hvilket også er spændende.
Jeg elsker virkelig min læsekreds - men jeg kunne nu godt bruge en ekstra med fokus på fantasy
Du skal bare blive gymnasielærer - så har man virkelig fod på, hvad de stakkels unger skal læse i tre år
Jeg ved ikke, hvad jeg har gjort ved min nuværende 3.g - de glæder sig sandelig til at læse Hamlet sammen med mig efter jul.
Hamlet - det må jeg nok sige! Er bare lidt imponeret
Jeg kan sagtens få mine studerende til at læse, men det skal helst være anatomibogen eller noget, der er trykt i Lancet eller British Medical Journal. De er lidt skeptiske overfor fantasy og krimiers relevans for deres eksamenskarakter 