Cookie- og privatlivspolitikÅbningstale fra DNA-brevkassen fredag, 18. nov 2011
Skrevet af betteskov under Uniliv, Videnskab,Hjernebrevkassen, der engang var denne blogs stolte flagskib, har ligget i havn et stykke tid - det kunne godt have noget at gøre med, at jeg har skiftet forskningsfelt til hjertekarsygdomme, eller måske har jeg bare fortalt det jeg ved om kuplens indhold og er for doven til mere research? Nå, men brevkassen har for nylig modtaget et DNA spørgsmål og vil gerne forsøge at svare. Oplægget, fra en internationalt berømt krimiblogger og forfatter, lyder:
“Jeg forestiller mig sådan et lille lynkursus for privatdetektiver om, hvad dna siger om slægtskab mellem personer. Altså, vi finder et gammelt lig i kælderen, og sammenligner med dna af de personer, som bor i huset. Hvor præcist kan man afgøre, HVORDAN de er i familie med afdøde?”
Se, hvis det spørgsmål skulle besvares rigtig detaljeret og korrekt, ville en længere forelæsningsrække og en masse molekylbiologisk terperi være nødvendigt. Eftersom “den lange version” ville kræve decideret arbejde og læsning fra min side, kommer her den forholdsvis korte - så er der selvfølgelig mulighed for at sparke oplysende spørgsmål ind.
Mennesket har 46 kromosomer (23 par, halvdelen arvet fra far og halvdelen fra mor), altså indeholder hver af vores mange trillioner celler 46 DNA molekyler, hvori den genetiske kode står skrevet i et alfabet med 4 bogstaver (såkaldte “baser”). Det humane genom indeholder det svimlende antal af 3 mia baser, og de nærmere detaljer om DNA struktur læses bedst på wikipedia.
Det er muligt at sekventere et genom, altså læse alle 3 mia bogstaver, men denne tilgang er mere egnet til forskningsbrug end retsgenetik. Oftest er det muligheden for faderskab, der skal afklares. Til dette formål udvælges et antal sekvenser i genomet, som viser stor variation i normalbefolkning. De såkaldte ”Short tandem repeats” er sekvenser, der gentages et forskelligt antal gange (oftest har det har ingen funktionel funktion for individet om man har 7 eller 27). Man kan så udvælge et antal regioner og måle antallet af gentagelser. Et barn arver halvdelen af dets kromosomer fra moderen og halvdelen fra faderen. Hvis man har DNA fra et barn og dets mor, kan man derfor forholdvis let afgøre, om en mand IKKE kan være far til et barn: Hvis barnet på en bestemt region har 37 og 21 gentagelser og moderen har 37 og 35, så kan en mand med 37 og 25 umuligt være faderen - for de 21 skal komme fra et sted. På grund af statistikken undersøger man naturligvis mere end en region. Det bliver aldrig endegyldigt bevist, at en mand er far til et barn, men det kan sandsynliggøres med 99.9%.
Enæggede tvillinger er et særligt problem (de har ens DNA), det samme er personer som har modtaget en knoglemarvstransplantation, men der har Camilla Lackberg vist allerede været 
Fjernere slægtsskab er mere kompliceret at teste for, men i den beskrevne situation har man den fordel, at alle skulle være til at få DNA fra, også liget. Man kan undersøge slægtsskab på moderens side ved at kigge på mitochondrie-DNA. Mitochondrier er små energifabrikker inde i cellen, og disse nedarves kun fra moderen. Derfor kan man let vise, hvis to mennesker har en fælles “formor”, men ikke hvor langt tilbage i tiden hun befinder sig. Y-kromosomet, der kun nedarves fra faderen, kan bruges til at vise om to mænd er beslægtet, men ikke hvordan.
Alt i alt er det ikke nogen nem opgave for detektiven og hans laboratorium. Jeg kan sagtens forestille mig et puslespils-scenarie, og vil gerne hjælpe med at rode brikkerne rundt. Heldigvis er der også hjælp at hente hos adskillige private firmaer af mere eller mindre suspekt karakter. Dette firma tilbyder en bred række test og får respekt for ikke at sælge sine produkter ved at forklare, hvordan man kan “stjæle” DNA fra en mand, uden han opdager det 
Spørg endelig, hvis noget skal uddybes - DNA brevkassen kan prale med lang ekspeditionstid, ingen garantier, men til gengæld et sprudlende arbejdsmiljø og mange personalegoder.
Kommentarer»
No comments.
Jeg kan tilføje, at en tidligere læsemakker har haft projekt at skulle udvide DNA-test-systemet således at man ved hjælp af DNA tests kunne spotte om en person var afrikaner, kineser, europæer mv - og hvis testen blev god nok burde man kunne identificere tyskere fra danskere fra englændere. Det burde være muligt idet den enkelte menneskestamme har forskellige repeats som man burde kunne identificere. Dette kan være relevant dels i krimisager men også i forhold til evolution, folkevandring samt hvordan vi mennesker har bevæget sig i tiden. Hvor langt læsemakkeren kom med projektet ved jeg dog ikke.
Ville lige sige, at jeg har læst dit indlæg - tusind tak!
Vender tilbage, når jeg er færdig med en samling julehistorier (det haster, forstår du nok…. )
Pax: tak for kommentaren alligevel
Det lyder som et interessant projekt, men ikke den slags man lige kommer i mål med i løbet af et speciale - eller en ph.d. Tror dog nok man kan noget lidt i den stil. Der var vist noget med en undersøgelse af, om nogle jyder var beslægtet med folk fra en bestemt italiensk landsby engang?
Dorte: Det var så lidt, og du kan bare skrive hvis der skal uddybes eller du har nogle specifikke spørgsmål eller jeg skal læse et afsnit igennem og se om det holder eller lignende! Held og lykke med julehistorierne, dem glæder jeg mig til at læse