Cookie- og privatlivspolitikEn e-lærer fødes mandag, 14. nov 2011
Skrevet af betteskov under Esbjerg, Uniliv, Videnskab,Som tidligere omtalt er jeg i færd med at tage universitetspædagogikum - en obligatorisk uddannelse, hvis man drømmer om engang at udfylde et lektorat i en af videnskabens hellige haller (det lyder ikke særlig sexet, men det er nu engang hvad jeg allerhelst vil. Udover at kvalificere mig til Boston Marathon). Forløbet er rigtig spændende, især har jeg fået meget ud af elementerne med supervision og selvvalgte kurser.
Jeg har dog stukket hovedet lidt i sandet hvad angår e-læring: jeg SKAL gennemføre et projekt hvor jeg bruger “blackboards” lyksaligheder til at forsøge på at gøre mine studerende klogere, men var først lidt loren. For det første kendte jeg ikke blackboard og har rigeligt at se til, uden at skulle sætte mig ind i ny teknologi, og traditionelt driller computere jo altid. Desuden har jeg ingen mulighed for at gøre et sådant element obligatorisk for mine studerende. De har rigeligt at se til med alle de sider jeg tvinger dem til at læse, så det er måske ikke totalt nemt at overbevise dem om, at de absolut skal finde plads til et par ekstracurriculære aktiviteter…
Heldigvis tror jeg det lykkedes at gøre en dyd ud af nødvendigheden. Eftersom jeg underviser i anatomi (udenadslære!) og en del af eksamen er multiple choice spørgsmål, var det ret åbenlyst at producere en online test, som de unge mennesker forhåbentlig kunne bruge som en hjælp til deres repetition.
Nu er SDU faktisk meget fair: jeg skal død og pine bruge e-læring i min undervisning, men får så til gengæld stillet et par eksperter til rådighed. Et telefonopkald til vores e-læringsenhed resulterede i at jeg blev beroliget, fik en udførlig vejledning i at udvikle tests og endda en livline, hvis jeg skulle løbe ind i problemer. Herligt med kompetent og hurtig hjælp 
I dag underviste jeg så mit nye kuld for første gang. Vi fik lige blæst hjernen igennem med et par timers koncentreret cellebiologi, og bagefter skred jeg til tasterne. Jeg prøvede at uploade en lille “test-test” med ti små spørgsmål i dagens tekst. Den gjorde jeg tilgængelig, og de første studerende har allerede svaret og endda gjort det fint! Hvor vildt er det lige?
Pludselig er jeg ikke så nervøs for den fagre nye verden længere: jeg kan se nogle perspektiver i det hersens e-halløj. Mine studerende kan i fred og ro teste sig selv i pensum, hvor og hvornår de har lyst, og de kan helt uden konsekvenser for deres eksamenskarakter prøve så mange gange de har lyst. Jeg kan sidde på kontoret og tjekke, om enkelte spørgsmål giver specielt store problemer - i så fald skal jeg måske forklare stoffet lidt grundigere? Faktisk har jeg fået så meget blod på tanden, at jeg er begyndt at fantasere om at benytte blogs, diskussioner eller wiki-er og allerede plager den kursusansvarlige om at få e-læring med som en obligatorisk del af kurset 
Okay, jeg skal lige gøre mit lille projekt helt færdigt og evaluere det først, men jeg tror nu nok, jeg er overbevist. Det her kommer der mere af i fremtiden! Hvad med jer derude? Har I erfaringer med e-læring som studerende eller undervisere?
Kommentarer»
E-learning er et vidt begreb. Jeg har mødt det flere gange på alle mine studier, og hver gang sker der det samme…:
I et givet kursus som foregår ved computeren står underviseren og gennemgår dagens tekst inden vi kan gå i gang med et vi skal med computeren. Ca. et øjeblik efter at underviseren er gået igang er jeg også gået igang - med at surfe.
Øjensynligt er det ikke det, der er formålet med e-learning.
Når så vi skal igang med det faktiske arbejde med computeren - så har jeg mødt to varianter…
1) Underviseren har forklaret inden eller forklarer parallelt at nu skal vi trykke på “knap a” eller indtaste eller prøve at rotere molekylet eller… Den variant af undervisning dur såre simplethen ikke for mig, da jeg øjeblikkeligt keder mig og allerede er færdig (jeg har fået computere ind med modermælken, så de driller sjældet, foruden jeg besidder en vis overskuelighedsevne der betyder at det ikke tager super lang tid at “se om I kan finde frem til x”…)
2) Vi får udleveret en stak papirer, som vi skal gå igennem punkt for punkt. Det minder meget om at underviseren siger det, men nu kan vi gøre det i eget tempo - SUPER!
2a) Punkterne kan være nøjsomt beskrevet - nogle sågar med hvad løsningen gerne skulle ende op med (som du måske husker fra statistik kurset). En dårlig løsning for mig, da jeg ikke lærer men tæsker igennem for at kunne gå hurtigt hjem.
2b) Punkterne kan være sparsomt beskrevet. Dette er en rigtig god læringsvej for mig, da det så kræver at jeg rent faktisk tænker over tingene. Et eksmpel kan være: Benyt pubmed.com til at finde antal gener i det humane genom og sammenlign det med antal gener i musens genom.
Nuvel… Nok om mine kedelige tendenser som undervist… Jeg har prøvet e-learning i forbindelse
1) test dig selv i din egen viden (f.eks. multiple choice spørgsmål i anatomi, teoriprøven eller kemi - til visse lærebøger følger der en cd med; når man har læst et kapitel kan man ty til cd’en hvor så man kan blive testet for kapitlets indhold).
2) lær et program at kende (f.eks. word, powerpoint, stata, pymol…)
3) brug computeren og internettet til at udvide din horisont (f.eks pubmeds mange funktioner)
4) find din læse/læreplan på nettet (det kan øjensynligt kræve en større doktorgrad at finde disse ind imellem)
Alle disse former kræver sit af både underviser og undervist. Og de har hver deres formål. Det vigtigste er at de bliver brugt korrekt, og at niveauet rammer. Som kan læses af mit eget eksempel øverst, kan det være svært at fange alle, og specielt med “nu tidens unge” hvor man hele tiden “logger af og på” finder jeg det essentielt at - måske ikke fange alle altid - men så idet mindste få alle tilbage på rette spor…
Tusind tak for kommentaren! Fra min egen tid som undervist har jeg oplevet nogenlunde det samme (som du ved :-)), så jeg er egentlig positivt overrasket over, hvor meget mere e-learn kan. På SDU bruges det meget i forbindelse med fjernundervisning, og det er også sådan jeg benytter det. Altså, de studerende får de almindelige forelæsninger og gruppetimer, og så er der udover det et tilbud om online test (og på sigt måske andre ting). Derved kunne det måske være, at e-læringen rammer nogle studerende, der ikke er så aktive i undervisningen, eller gerne vil arbejde på andre tidspunkter eller mens fjernsynet kører eller hvad ved jeg?
Det synes jeg er ret genialt - hvis det altså forholder sig sådan, for jeg kunne rigtig godt tænke mig at komme i dialog med “de stille elever” på holdet. Der er altid nogle, som det er nemt at komme i kontakt med, men hvad med dem der ikke siger noget? Måske vil de hellere diskutere faglige emner på nettet?
Forøvrigt er jeg helt enig i, at e-læring kræver sit af underviseren. Det er overhovedet ikke “den nemme vej”, men tager mindst lige så meget tid som traditionel klasseundervisning! Synes der er meget at gøre med forberedelse og opfølgning, men kan se klare fordele for de studerende - nu glæder jeg mig til at høre, om de selv synes e-læring kan hjælpe dem, eller de helst vil høre mig bræge eller selv terpe løs?