Forrygende fødselsdag! onsdag, 3. feb 2010
Skrevet af betteskov under Familie, Lykke, Løb, Madoplevelser,Jeg blev 30 helt uden eksistentielle kriser: hvis det er så dejligt at fylde rundt, ser jeg allerede frem til næste gang!
Nu har jeg aldrig været det helt store fødselsdags-menneske. I tiden før facebook glemte jeg konsekvent datoerne for, hvornår mine veninder kom til verden, og min egen har jeg aldrig gjort det vilde ud af siden de glade “og dejlig chokolade og kager til”-dage i folkeskoletiden. Derfor var jeg også parat til at skøjte meget let henover min runde dag i år, hjulpet af en god undskyldning indbefattende flytning, jobskifte og alt det almindelige kaos.
Men sådan skulle det ikke gå! Et par uger før fik jeg lyst til at se et par venner, og med store armbevægelser inviterede jeg dem + ægtefæller og snotdværge til at kigge forbi mine forældres domicil i Silkeborg, lørdag som var “dagen før dagen”. Det er let at være generøs på andres vegne, men min mor og far greb bolden og lovede at de ud over at lægge lokaler til ville forberede festen.
Tilbagemeldingerne var overvældende positive, og vi endte med at have besøg både til frokost (et mindre, men meget livligt selskab) og aftensmad. Vi må have et vist organisationstalent, for der opstod ingen panik, ikke engang da der skulle steges 15 velvoksne kyllingebryster. Allervigtigst var der tid og kræfter til at nyde det herlige selskab; kødgryderne tog ikke al opmærksomheden 
Den korte historie er, at jeg havde en helt vidunderlig aften - jeg glæder mig til at flashe et par billeder og anmelde gavehøsten, der hovedsageligt var af litterær art.
Derfor gjorde det ikke så meget, at selve min fødselsdag blev tilbragt i et DSB-tog og på et hotelværelse med udsigt til Istedgade: mandag morgen skulle jeg nemlig stille på et intensivt kursus i multivariat dataanalyse på det biovidenskabelig fakultet, Københavns Universitet, stedet jeg ellers kendte under navnet Landbohøjskolen.
I disse snetider er en tur med DSB tværs over landet ikke lige noget at stræbe efter, men jeg kom frem (og tilbage) uden problemer og i København kunne jeg fejre min første dag som 30-årig med en spicy indisk middag sammen med en rigtig god veninde, som jeg ser alt for sjældent - hun tonser nemlig endnu mere rundt i verden end jeg selv gør!
Måske var det her min bedste fødselsdag nogensinde, og der skal ellers noget til at måle sig med en rejse i højt solskin til New Orleans og et halvmaraton med en personlig rekord. Et eller andet må jeg jo gøre rigtigt siden jeg har venner og famlie af så høj kvalitet 
Kommentarer»
Det var virkelig en herlig lørdag i godt selskab. Herfra håber vi, at vejret snart arter sig, således at “Kickerne” får lyst til at løbe en tur i Nordskoven.
Måske kunne vi også være så heldige, at Alexander og lille Mark kommer forbi på et tidspunkt, hvor de kan få al opmærksomheden. De er altid velkomne…
Ih hvor er det typsik at ungerne stjæler al opmærksomheden
Men søde, det er de nu. Jeg håber de vil kigge forbi TIT og OFTE, så jeg ikke er så meget under pres med at producere børnebørn!
Tillykke… 30.. det er da heller ingen alder! 30 er det nye sort!
(Kan i øvrigt se, at du stadig linker til min gamle.. og efterhånden i meget lang tid inaktive blog… hmmm.. men jeg skriver lidt igen, nu på http://lenore.smartlog.dk... så må vi se hvor længe det holder.)
Et stort tillykke med den runde dag!
Dejligt med litterære gaver og god mad sammen med skønne venner, men ellers er jeg enig i, at fødselsdage ikke er noget særligt. Så jeg har ikke gjort det store ud af dem siden jeg blev 18, det var jo en vigtig dag!
Stort TILLYKKE med fødselsdagen!
30 er en super dejlig alder (det hænder jeg stadig kan huske det).
@Rita: Jeg bliver altså helt forvirret, når du skriver “Måske kunne vi også være så heldige, at Alexander og lille Mark kommer forbi på et tidspunkt, hvor de kan få al opmærksomheden.” - Hos os plejer det at hedder lille Alexander og Mark; ikke det omvendte ;o)
@Betteskov: Dejligt at vi kunne bidrage til at gøre dagen-før-dagen til en go’ hyggelig en af slagsen!
Men jeg grinede lidt af din kommentar om det mindre frokostselskab vs. aftensselskabet. Du får det til at lyde som om at det mindre frokostselskab var mere livlige end aftensselskabet - og det selvom jeg adskillige gange hørte kommentaren om nok den mest livlige: GUUUUUUUD HVOR ER HAN KEDELIG! ;o)
Men et stort tillykke fra os alle tre her i H-town!
Tak Pelle - og lille Alexander og store Mark:-)
Tror nu han var livlig nok, når bare han gad være vågen, men mine forældre var dybt skuffede over, at han sov i timevis, så de ikke kunne få lov til at slå på tromme med ham hele eftermiddagen….
Personligt anser jeg det for en fortræffelig egenskab hos børn, at de kan lægge sig til at puttesove i nogle timer så man kan snakke lidt voksensnak