Hello Kitty eller hvordan jeg lærte at elske at være pebermø lørdag, 23. jan 2010
Skrevet af betteskov under Alabama,Der er ikke så længe til jeg forlader et trygt territorium (20erne) og bevæger mig ind i det ukendte land - livet efter de 30. Min hidtidige erfaring er, at tilværelsen har tendens til at blive lidt sjovere når man flytter sig, så jeg er ikke voldsomt bekymret for det forestående skift.
En hurtig evaluering siger da også, at jeg har fået det ud af mit andet tiår som jeg ønskede. Jeg nåede af forsvare min PhD, løbe et maraton og prøvede at bo i et andet land. Det hele har da heller ikke kun været knokleri, jeg har haft en masse sjov og gode venner omkring mig! En ting stikker dog ud på “ikke opnået” listen. Der er ingen seriøs kæreste eller kommende mand i mit liv, og jeg har ikke produceret noget afkom. Nogle gange spekulerer jeg på det jeg er gået glip af, men den fremherskende følelse er, at jeg endnu ikke har haft noget udpræget stærkt ønske om at anskaffe mig sådanne vedhæng.
Det gode ved at blive ældre er, at jeg gennem årene har fået mere selvtillid, er blevet mere bevidst om hvad og hvem jeg gider bruge min tid på og har flere erfaringer at trække på end jeg havde i teenagetiden. Samtidig har jeg stadig mulighed for at give den som pseudoteenager, bare med den forskel at jeg nu har lidt flere penge end i SU-tiden.
Altså, det lyder ikke så cool at være pebermø. Men hvem kan ikke se det herlige i at rende rundt en hel dag i sin Hello Kitty pyjamas, læse tegneserier, krimier og vampyrromancer og lade Top Model køre på repeat? Alt det kan jeg gøre, når trangen rammer mig 
Der er noget særligt over at have friheden til at adlyde mine særprægede lysters kald 24-7. Derfor forventer jeg ikke at spamme det hårdtprøvede internet med “hælp jeg bliver 30 og er mega langt bagude” indlæg - men der er jo en hel uge tilbage at panikke i! Erfaringer fra folk (kvinder især) der helt utraumatisk har passeret det store 3-0 modtages gerne.
Kommentarer»
Ih, her har jeg i hvert fald masser af erfaring
Jeg har passeret de 30 og de 40 uden den mindste bekymring. Om godt et år passerer jeg formodentlig den næste ´milepæl´, og jeg tror ikke på, det vil gøre særlig megen forskel. Selvfølgelig gør det en forskel, at mit helbred ikke er så godt, men det har ikke særlig meget med alder at gøre. Min mor på 75 er frisk og glad, og når vi inviterer hende, sætter hun sig gerne i bilen og kører et par hundrede km frem og tilbage for at besøge os. Min oldemor blev 95 og var kun syg den sidste uge af sit liv, så kvinder er jo det stærke køn!
Nu har jeg selvfølgelig også opnået den eftertragtede familie, men hvis man IKKE har fundet en man passer sammen med, er parforhold efter min bedste overbevisning noget opreklameret bøvl og så afgjort ikke noget, man skal kaste sig ud i for at kunne krydse det af på listen.
Så fortsæt du bare med at sørge for at få nogle gode oplevelser ud af det liv du er i fuld gang med - og så får du ikke mere lommefilosoferen for den 25-øre
Hehehehe…. skønt indlæg, Betteskov.
Vent til du rammer 35… 36… eller som mig 37… så kan det være at “hjælp jeg er mega langt bagude”-indlæggene sådan heeeelt automatisk kommer snigende
Men jo, bortset fra mand og afkom, så er der noget dejligt befriende i at være single, pebermø og deslige. Jeg er så desværre ikke den lykkelige ejer af en Hello Kitty pyjamas, men jeg ynder at rende rundt i nogle grimme nogle af slagsen og i mine udslidte, men højt elskede Snoopy-sutsko (som nok snart bliver skiftet ud med netop… Hello Kitty), være morgengrim til langt op ad dagen, lade Top Model køre på repeat (ups.. jeg ser jo ikke sådan noget jo) og så ellers bare lade verden køre som den selv vil.
Velkommen til de 30 - lige om snart. Det er ikke så slemt som mange af os der snart er på vej ud nok vil gøre det til. For dælen da, i dag er man jo ung med de unge til man er MINDST 70
Jeg er bare chokeret over, at du har en Hello Kitty pyjamas! Føler mig dybt forrådt… Nu har jeg modstået trend’en de sidste ca. 15 år… Og af alle havde jeg mindst ventet, at DU var faldet for den!!
Betteskov, altså… Nu er det sidste bolværk faldet. Jeg er nødt til at købe en Hello Kitty pyjamas.
P.S.: Få lige opdateret din blogroll - du linker stadig til mig som Kokosnoedderomantikeren… Den blog er lukket :).
Tak for kommentarene
Dorte: Jeg håber du har ret, og det bliver ved med at være uproblematisk at blive ældre… Jeg krydser fingre for et fortsat godt helbred, og sørger for kun at indlede mig i et parforhold, hvis jeg ikke kan lade være
Heidi: Jeg satser på, at jeg vil være i stand til at ignorere panikknappen mens alderen tikker derudaf
Og jeg kunne da heller ikke finde på at se sådan noget som Top Model - kun når jeg har lyst!
Systemma: Sorry, er alt for sløv til at opdatere den blogroll. Halvdelen af dem jeg linker til eksisterer vist ikke mere, så på det plan lever jeg lidt i fortiden. Fejlen vil blive rettet.
Jeg anser også mig selv for “least likely to buy a Hello Kitty product”, men nu har jeg altså bare besluttet mig til at gøre hvad jeg vil, og den kat er da meget kær
Nu må du også have en!
Tak for rettelsen :).
Som stor katte-fan er det måske i virkeligheden meget naturligt, at jeg går over til Hello Kitty :D.