Nej, der lugter altså ikke af fisk! torsdag, 26. nov 2009
Skrevet af betteskov under Alabama, 3 kommentarerEn lille bid af en historie om mystiske sammentræf, skæbnens luner og en videnskabskvindes intuition…
To dage før mit ph.d. forsvar sad jeg og overspringshandlede ved min computer. Det er trods alt begrænset, hvor mange gange på en dag man kan træne sin forelæsning. Jeg begyndte endda at overveje (på høje tid) hvordan jeg skulle tjene til de økologiske klidkiks i fremtiden, og tjekkede et par jobopslag. Et af dem var helt perfekt - en to-årig postdoc stilling på et virkeligt spændende og højst relevant projekt, med både patientkontakt og laboratoriearbejde, tilsat lidt undervisning. Der var kun ét problem, men det var ganske stort: to timer til ansøgningsfristen, og jeg havde ikke en chance for at fremskaffe den enorme stak bilag, der skulle sendes ind. Nå, jeg ringede til den professor, der var anført på opslaget, og var så umanerligt heldig at få ham i tale - endnu bedre ville de gerne have en ansøgning fra mig, og jeg fik et par dage ekstra til at udarbejde en undervisningsportefølje osv.
Ansøgningen blev sendt, og så gik der laaaaaaaang tid - den skulle nemlig vurderes af en flok professorer, og sådan nogle er jo travle mennesker. Nå, endelig kom jeg til samtale, og blev endnu mere hooked på netop det job. Jeg blev virkelig begejstret over at få det tilbudt, selvom der fulgte et par logistiske problemer med: min nye arbejdsplads ligger nemlig i Esbjerg. Jeg har allerede kigget på lejligheder (nogegt mere realistiske priser end i Århus og Kbh), fundet den lokale teforretning, øko-biks, Biblioteket, FitnessWorld og hjemmesiden på en løbeklub.
Det hele ser meget tiltalende ud, synes jeg: et udfordrende og spændende arbejde, søde kolleger, god kantine, frugtordning, nyt territorium at udforske. Jeg har godt nok aldrig forestillet mig, at jeg ville havne i Esbjerg, men sådan sagde jeg jo også om Alabama!
Flere og mere detaljerede beretninger vil følge, men jeg har lige et andet arbejde, jeg skal gøre færdigt, et flytteprojekt og et nyt forskningsfelt at sætte mig ind i. Hjernebrevkassen er langtfra død, men der går måske et par dage mellem indlæggene - min weekend vil gå med aftenvagter, og så er der lige en smuttur til Sverige i næste uge, men så skulle der også være tid til at kigge på nogle hjernespørgsmål 
Afa- hvaffornoget? tirsdag, 17. nov 2009
Skrevet af betteskov under hjernen!, 4 kommentarerJa, mens jeg har knoklet med en stribe aftenvagter i streg, har jeg faktisk tænkt en del på hjernebrevkassen - på mit plejehjem er det nemlig ikke ualmindeligt at møde beboere, der har problemer med sproget. Som jeg vist har nævnt før kaldes dette afasi, hvilket betyder “tab af taleevne på grund af hjerneskade”. Nu fik brevkassen endda for nylig et spørgsmål fra en læser, der gerne vil høre mere om sprogcentre i hjerne, så den tager vi nu 
For at kunne tale med andre mennesker skal vi have en hel del ting til at spille sammen i hjernen og kroppen: Der er brug for nogle muskler i tunge, læber, stemmebånd osv., nogle motoriske nerver til at bevæge disse, en motorisk hjernebark der fungerer, indre ører, nerveceller til at lede disse impulser til hjernen, noget sensorisk hjernebark til at modtage signalerne PLUS nogle sproglige områder af hjernen. Det er disse sidste, dette indlæg vil fokusere på.
Tilbage i 1800-tallet var der et par læger som opdagede, at hjerneskader lokaliseret til to specifikke områder i venstre hjernehalvdel forårsagede afasi. Broca opdagede først, at en skade i frontallappen tæt på den motoriske hjernebark gav de ramte problemer med at udtrykke tale. De kunne kun udtale få ord i telegramstil, og ordene var endda ofte forkerte, men nogle af disse patienter forstod sådan set meget godt, hvad man sagde til dem. Denne type afasi kaldes motorisk eller ekspressiv eller ikke-flydende.
Nogle år senere opdagede Wernicke, at skader på et område længere tilbage i hjernen forårsagede en anden type afasi. Personer med dette problem kan sagtens snakke løs, men deres talestrøm er ikke meningsfyldt. De kan ikke gentage ord de hører. Dette kaldes sensorisk eller flydende afasi.
Her er et billede, der viser placeringen af Brocas og Wernickes områder af hjernebarken - disse forskere var nemlig så dygtige og heldige, at de fik en del af hjernen opkaldt efter sig! Ofte kalder man disse områder for hjernens sprogcentre, og det er egentlig lidt forkert. Der er nemlig mange andre områder af hjernebarken, der er involveret i sprog, og mange forskellige typer hjerneskader (også i helt andre områder af hjernen) kan give sproglige problemer, hvilket vel egentlig ikke er så overraskende. Desuden er det langt fra altid, at afasi optræder som ren motorisk eller ren sensorisk. De fleste personer med afasi har en blandingsform. Alt i alt er det nok bedst at kalde Broca og Wernickes områder for “afasi-områder” og så acceptere, at tingene alligevel ikke er helt så simple, som de så ud dengang disse to videnskabsmænd var aktive!
Noget virkelig mærkeligt ved afasi (og det har jeg faktisk oplevet live) er, at det er konstrueret tale, der giver problemer. En person, som ikke er i stand til at svare meget mere end ja og nej på spørgsmål, kan godt være i stand til at synge med på sange, som han/hun har lært udenad før hjerneskaden opstod!
Nu hvor det grundlæggende er på plads, vil jeg tillade mig at citere fra spørgsmålet til brevkassen:
“Når min hjerne rigtig kører træt, er det tit de forkerte ord, jeg har lige på tungen. Ikke ord, som ligger tæt på i betydning, men ord, som har en vis fonetisk lighed. F.eks. “hvor er mine blomster” i stedet for “hvor er mine strømper”. På samme måde kalder jeg Matilde for Amanda. Eller jeg bytter om på stavelserne i fremmedord (kan ikke huske eksempler, men det er på samme måde, som når børn siger basketti og gabagebærer). “
Dette er faktisk en fantastisk god beskrivelse af sensorisk afasi. Lad mig lige citere et par sætninger fra Gads Psykologi Leksikon: ” Ved flydende afasiformer (…) er talen præget af parafrasier. Parafratisk tale følger de almindelige sprogregler, men indeholder erstatninger af enten lyddele af ordene eller hele ord”. Videre fortælles det, at talehastigheden er normal, det samme er artikulationen og personen kan sagtens anvende lange komplicerede sætninger.
Jeg tror at alle personer oplever at lede efter det rigtige ord (selvom man udmærket kender det) eller komme til at sige mærkelige sætninger. Det viser vel bare, at ganske normale hjerner ikke er 100 % fejlsikrede. Men næste gang I oplever dette hos venner eller familie, kan I jo tænke over, om det var et Broca eller et Wernicke problem!
Kvinder kan ikke finde vej, men til gengæld bruger de alle deres penge på sko torsdag, 12. nov 2009
Skrevet af betteskov under hjernen!, 11 kommentarerDr. Betteskov blev spurgt, om der er forskel på mandehjerner og kvindehjerner. Her er lidt videnskabelig dokumentation for, at der er tale om to vidt forskellige organer:
Der findes utallige versioner af disse tegninger, og de indeholder trods alt et gran af sandhed: mænd og kvinder har jo, sådan bredt betragtet, forskellige interesser og forskellige styrker og svagheder. Således er en gennemsnitlig mand bedre til at orientere sig i rummet og til at visualisere tredimensionelle objekter end en gennemsnitlig kvinde, men hun har til gengæld lettere ved at forstå uudtalte følelser hos andre mennesker og er skrappere til verbal kommunikation.
Men skyldes disse og en række andre påviselige forskelle så, at mænd og kvinders hjerne er opbygget forskelligt, eller er humlen bare at drenge bliver opmuntret til at løse matematiske ligninger, mens piger træner deres empati ved at lege med dukker? I dag har man mange fantastiske teknikker til rådighed, og ved hjælp af scanninger kan man måle størrelsen på forskellige områder i hjernen hos forsøgspersoner, uden at åbne kraniet på dem. Man kan også måle blodgennemstrømningen til hjernen hos vågne personer, mens de bliver bedt om at læse et kort eller tyde en anden persons emotionelle tilstand.
Sådanne undersøgelser viser, at de områder af hjernen man bruger til matematik er bedre udviklet hos mænd, mens kvindernes sprogområder er større - der er altså anatomisk grundlag for de observerede forskelle.
Et tilbageværende spørgsmål er så, hvordan hjernerne udvikler disse forskelle. Mænd og kvinder er som bekendt udstyret med hver deres sæt af organer, som producerer kønshormoner. Et hormon er et kemisk stof, som produceres i et organ og udfører sin funktion et andet sted. I bollerne hos hankønsvæsner dannes eksempelvis testosteron, som via blodet når frem til hjernen. Her har nogle nerveceller receptorer for testosteron, og allerede fra fosterstadiet vil det mandlige kønshormon påvirke hjernen udvikling i mandlig retning.
Man kan godt sige, at alle mennesker bliver skabt med kvindelige hjerner, og kun et antal får signalet til at blive til mandehjerner. Men kvindelige kønshormoner påvirker i høj grad også hjernen - der er studier som tyder på, at kvinders hukommelse bliver dårligere når de rammer overgangsalderen og deres østrogenniveau falder. Desuden betyder den kvindelige hormoncyklus, at kvindehjerner faktisk ændrer sig i månedens løb på grund af udsvinget i hormonniveauer!
Konklusionen er altså, at der ER forskelle, og det er cirkulerende hormoner, som forårsager disse. Men det er vigtigt at huske, at de statistiske forskelle, som store undersøgelser kan påvise, ikke siger ret meget om den enkelte person. Således er det ikke svært at finde en kvinde, som er strålende til matematik eller en mand som har overdådige sproglige talenter.
Personligt synes jeg, det er vigtigt ikke bare at udslynge et: ”skat, din hjerne er anderledes end min, så du vil alligevel ikke kunne forstå det” når kæresten er blårød i hovedet af raseri, fordi man har solgt hans Brøndby-trøje for at få råd til endnu et par sko, selvom man i forvejen har 481. Altså, vi kan jo prøve at tale fornuftigt om tingene selvom vi kommer fra hver vores planet - ja, især fordi vi hunkøn haren pæn biologisk hjemmebanefordel, når det gælder om at snakke 
Ring til hjerneambulancen! onsdag, 11. nov 2009
Skrevet af betteskov under Alabama, 6 kommentarerI sidste afsnit af Dr. Betteskovs hjernebrevkasse blev det slået fast, at hjernen består af nerveceller, som udfører en række vitale funktioner. Til at klare opgaven har de brug for en konstant forsyning af ilt og næringsstoffer - der er ingen mulighed for at oplagre energi i hjernen, så selv en meget kort afbrydelse af blodforsyningen kan medføre varige skader på hjernevævet.
Når hjertet pumper blodet rundt i kroppen ryger hele 15 % til hjernen - det er en meget stor andel, når man tager højde for, at hjernen kun udgør ganske få procent af kroppens samlede vægt. Fire vigtige arterier står for at bringe nyiltet, brugbart blod til hjernen. De to forreste kommer fra halspulsåren (der hvor man kan mærke sin puls på siden af halsen), de to bagerste fra rygmarvsarterien.
På billedet ses en hjerne set nedefra - den lille sommerfugl er rygmarven. Det ses at de fire arterier danner en lille rundkreds:
En af de allerhyppigste årsager til hjerneskader er faktisk problemer med en af arterierne til hjernen. Hvis en arterie ikke kan bringe blodet frem, vil det nervevæv den forsyner ikke kunne varetage sine funktioner, og bliver problemet ikke løst meget hurtigt vil den del af hjernen være tabt for altid!
Den lille rundkreds betyder, at arterierne til en vis grad kan “vikariere” for hinanden, men ikke 100 %.
En arterie i hjernen kan komme ud i problemer på forskellige måder:
- Den kan tilstoppe (kan forebygges ved at man undgår alt det, der giver åreforkalkning, feks rygning og fed mad)
- Den kan blokeres af en løsrevet blodprop fra en anden del af kroppen.
- Der kan gå hul på den (hjerneblødning), hvilket man risikerer hvis blodtrykket er for højt (kan forebygges ved at man får målt blodtryk regelmæssigt)
Både hjerneblødninger og blodpropper i hjernen kaldes slagtilfælde eller apopleksi. Hvis de motoriske områder af hjernen er involveret, vil man få lammelser, hvis sprogcentret rammes afasi (se sidste afsnit!). Alle hjernens funktioner kan rammes, afhængigt af hvor problemet er opstået.
Hos en patient med apopleksi er det ikke lige til at sige sådan på øjemål om årsagen er en blodprop eller en blødning, men det kan man heldigvis undersøge med en scanning. Behandlingen er forskellig, så det er vigtigt hurtigt at finde ud af, hvad der er gået galt.
Derfor vil jeg benytte chancen til at formane lidt (mere): Der gøres så meget for lynhurtigt at behandle hjertepatienter. Alle ved, at hvis de får ondt i venstre side af brystet og smerterne stråler ud mod armen, så er den gal med tikkeværket. Men vi har altså ingen hjerneambulancer, og desværre kommer mange apopleksipatienter for sent under behandling. En blodprop kan opløses, men tidsrammen er meget kort.
Derfor, kære læser: skulle du eller en af dine kære pludseligt blive ramt af lammelser, problemer med at bevæge en arm eller et ben, delvis blindhed, føleforstyrrelser, problemer med at tale eller forstå tale eller balancebesvær, så opsøg akut et sygehus! Tag det lige så alvorligt som et muligt hjerteanfald, også selvom symptomerne går over igen. Her skal man absolut ikke se tiden an.
Nu´ det jul igen! onsdag, 11. nov 2009
Skrevet af betteskov under Hverdagsliv, Julebageprojekt, 8 kommentarerHvert år brokker jeg mig over, at bjældeklang og Last Christmas og nissefanden og hans pumpestok overtager bybilledet alt, alt for tidligt. Hvert år forgæves. I år vil jeg derfor ikke være kontrær, men bare kaste mig ud i juleræset som alle de andre får.
Det kan godt være, jeg ikke gav ”Julia and Julie” den allerbedste anmeldelse her på bloggen, men jeg har faktisk ladet mig inspirere lidt af filmen alligevel: Jeg har sat mig for at bage 24 forskellige slags småkager inden juleaften!
For at få en lidt blid start lagde jeg ud med Jamaica-kager, som er en meget populær klassiker her i huset. Der er tale om ganske banale fedtebrød, som har fået glasur lavet på 60 % rom. Sammen med kokos giver det en småkage, som virkelig leder tankerne hen på en vis danseglad ø!
Derefter var jeg lidt modig og forsøgte mig med en opskrift på ingefær-kager, stadig meget simple. Jeg synes selv de smagte fint, men tiden må vise hvor hurtigt de forsvinder fra dåsen – den bedste indikator på kvaliteten af juleknas.
Jeg ejer hele to kagebagebøger og kan sagtens finde nok opskrifter, men jeg tager gerne imod inspiration. Sidder en læser inde med en guddommelig opskrift, er jeg frisk til at give den et forsøg. Jeg skal helt sikkert producere brunkager, peberkager, finskbrød, jødekager og pebernødder, og bliver nødt til at finde på noget mere med kokos, for jeg har ret meget kokosmel…
“Er jeg så højre-hjernet eller hvad?” tirsdag, 10. nov 2009
Skrevet af betteskov under hjernen!, 5 kommentarerDr. Betteskovs nyåbnede hjernebrevkasse fik sit første emne til behandling, da hendes mødrene ophav gerne ville vide, om det nu kan passe, at der er forskel på højre og venstre side af hjernen. For at kunne besvare det spændende spørgsmål er det nødvendigt at se på lidt anatomi:
Centralnervesystemet er den del af vores krop, der står for at igangsætte og styre bevægelser, behandle sanseindtryk og er sæde for følelser, tanker, beslutninger osv. Til dette formål har et menneske omtrent 100 milliarder nerveceller. Disse er organiseret i den store valnød som befinder sig på øverste etage, omgivet af kraniet - hjernen - og rygmarven, som ligger i den kanal ryghvirvlerne danner.
En meget synlig del af centralnervesystemets funktion er at styre bevægelser af kroppens muskler, hvilket kan gøres på forskellige niveauer. Lige nu, hvor jeg sidder og hamrer i tasterne, retter mig lidt op, læser det jeg har skrevet og fjerner mit hår fra øjnene, udfører jeg viljestyrede bevægelser. Disse indledes oppe i hjernen, der sender besked ned gennem rygmarven, hvorfra der udgår nerver til kroppens muskler. Andre bevægelser, som min vejrtrækning, er mere automatiske og styrer af hjernestammen (den del af hjernen, der udgør den umiddelbare forlængelse af rygmarven). Rygmarven selv har også en række simple reflekser, f.eks. den gode gamle hvor lægen slår på senen under knæet og benet giver et spark.
Den yderste del af hjernen, det der giver den det lidt foldede valnøddeagtige udseende, er hjernebarken som også kaldes cortex cerebri. Den del af hjernebarken som primært har med bevægelser at gøre, kaldes derfor motorisk cortex og befinder sig bagerst i den forreste del af hjernen, altså nogenlunde midtpå:
Nu har vi jo to arme, to ben, to tommelfingre (hvis man ikke har flere), to lilletæer osv. Derfor er hjernen organiseret, så den ene halvdel af hjernen styrer højre side og den anden styrer venstre side. Umiddelbart meget logisk, men så bliver det alligevel lidt kompliceret: det er nemlig højre side af hjernen, der klarer venstre side af kroppen, og omvendt. Dvs at får man en skade som involverer den venstre motoriske cortex, vil problemerne ses på højre arm og ben. Nervebanerne krydser over på hjernestammeniveau, så skulle man være så uheldig at skade den venstre side af rygmarven, går det ud over venstre arm og ben!
Der er også andre af hjernens funktioner, der er opdelt mellem højre og venstre side. Således befinder den del af hjernebarken, der står for sproget, sig på venstre side hos næsten alle mennesker (også de venstrehåndede). En skade på venstre side af hjernen vil derfor ofte give problemer med at forstå sætninger eller udtrykke sig, såkaldt afasi.
Jeg er mange gange, især i min folkeskoletid, blevet udsat for små sjove tests, der skulle vise om man nu er venstre- eller højrehjernet, hvor den venstrehjernede er analytisk , mens den højrehjernede er kreativ. Enhver der har læst ovenstående vil selvfølgelig vide, at denne klassificering er noget værre pjat. Det ER rigtig, at venstre halvdel er hjernen er mere effektiv, når man skal tænke logisk, og højre mest anvendelig til kompliceret rumopfattelse. Men man bruger altså ikke udelukkende den ene halvdel, og arbejdsdelingen mellem hjernehalvdelene er langt mere kompliceret end som så.
Generelt er tingene faktisk meget komplicerede… Således skal der virkelig meget koordinering til at udføre selv relativt simple bevægelser, og jeg har i det ovenstående sprunget over adskillige områder af hjernen, der er nødvendige for at udføre bevægelser på en bare nogenlunde fornuftig måde. Kort sagt, hvis vi var nødt til at forstå alle trin i processen “at røre en finger” ville der være endnu flere sofakartofler end tilfældet er!
Jeg håber dette svar var dækkende - ellers modtages opfølgende spørgsmål gerne. I næste afsnit har jeg tænkt mig at se lidt på hjernens blodforsyning og derved komme nærmere ind på halvsidige lammelser, som allerede er blevet berørt her.
Disclaimer: Billederne til dette indlæg har jeg helt selv stjålet på nettet, og min vigtigste kilde til teksten er Per Brodals “Sentralnervesystemet” som er en fremragende og ret let forståelig bog, selvom den er på norsk
Hjernetid på bloggen! mandag, 9. nov 2009
Skrevet af betteskov under Alabama, 1 kommentarDen opmærksomme læser vil have opdaget, at jeg på det seneste ikke har været så flittig på bloggen. Det er der en række grunde til:
- Jeg sidder ikke længere foran en computer hver dag på arbejde, og det lider facebook og urbanblog vist lidt under
- Jeg kunne fortælle en masse fra mit plejehjem, men har tavshedspligt
- Jeg kunne fortælle endnu mere om at være arbejdssøgende og kastebold mellem kommunen og anden aktør, men synes ikke det er så taktisk at mulige fremtidige arbejdsgivere kan læse om den slags, når de tjekker mig ud på nettet (og ja, det gør de)
- Jeg gider ikke forfatte mange lange klynkeindlæg om hvor sur røv det er ikke at være i stand til at bruge alt det, jeg har lært gennem mine mange år under uddannelse. Det kan ingen bruge til noget, mindst af alt mig.
Nå, men savner faktisk lidt at skrive noget på bloggen af og til, og så fik jeg en idé: Efter at have siddet i USA og forfattet en afhandling om hjernen, må jeg jo indrømme at jeg nok ved lidt om den. Derfor vil jeg til at køre et “brain-tema” på mig blog, hvor jeg fortæller lidt facts og anekdoter og måske kan tage et par myter om vores klogeste organ under kærlig behandling.
Forslag til emner modtages gerne (enten i en kommentar eller på skov_jane at yahoo.com). Det første er allerede kommet ind, fra min mor. Hun ville gerne vide, om der er forskel på højre og venstre side af hjernen og hvad det der med at være halvsidigt lammet egentlig går ud på. Så emnet for første indlæg, der gerne skulle dukke op i dag eller i morgen, vil være hjernens opbygning.
Senere kunne jeg godt forestille mig at moralisere lidt over, hvorfor man skal huske cykelhjelmen, æde fede fisk og tænke lidt hver dag… Indtil da må I bare tage disse råd for gode varer!
