URBANblog
jump to navigation

Ved at være klar! søndag, 30. aug 2009

Skrevet af betteskov under Afhandling, Alabama, Uniliv, Århus, 7 kommentarer

For at skrive allersidste kapitel på historien om min vej til at blive ph.d. er jeg vendt tilbage til “start”. Måske flagrer den mentale matadorbrik lidt forvirret omkring i universet, men mit legeme har besøgt det sted, hvor det hele begyndte. Jeg taler om Aarhus Universitet, Afdeling for Fysiologi og Biofysik, opstilling hvor jeg i 2003 for første gang satte en elektrode i en hjerneskive.

opstilling-002

Der har nemlig været et par praktiske detaljer at tage hånd om op til mit ph.d. forsvar. Egentlig havde jeg forestillet mig, at det “bare” var noget med at bikse en powerpoint sammen og fremmumle et par sætninger om “interictal activity” og “g-protein coupled receptors modulate synaptic transmission”.

Det viste sig dog, at mine forpligtelser var lidt større end som så. Derfor har jeg udarbejdet referater af min afhandling til Ugeskriftet og Danish Medical Bulletin, og endda skrevet en pressemeddelelse. Sidstnævnte var ikke nogen nem opgave, for mit projekt er ikke let tilgængeligt for uindviede, og med kun 200 ord til rådighed blev det ikke til meget mere end “forsker udfører eksperimenter på rottehjerner og finder ud af noget om epilepsi”.

Afhandlingen skulle også sendes til tryk, og heldigvis kunne jeg få et lilla omslag til den, selvom der var travlt i trykkeriet op til studiestart. Ja og så var der jo også lige lidt venner og familie, som skulle inviteres til at overvære festlighederne…

Jeg kom vist til at love dem pindemadder, og måtte derefter sande, at det ikke er så let af finde en kantine på campus, der har tid til at frembringe en receptionsbuffet, når ens forsvar tilfældigvis er samme dag som universitetets årsfest - derfor måtte jeg “ud i byen” for at klare cateringen.

Midt i alt dette var jeg nær ved at glemme det allervigtigste: hvad skal jeg have på? Et ph.d. forsvar fortjener et nyt outfit, men hvilken stil? Skulle jeg satse på at være ungdommelig, professionel eller praktisk? Det var en svær nød at knække, men på en maraton-shoppingtur i Silkeborg lykkedes det mig at falde godt og grundigt for en nederdel. Ekspedientens tålmodighed var engleagtig, da jeg derefter måtte prøve resten af butikken for at finde den rigtige bluse. Projektet lykkedes, dankortet fik sig lidt ekstra motion, og jeg fik nok af shopping for den næste meget, meget lange tid!

Nu ser ud til, at jeg har fået styr på det meste og kan koncentrere mig om at træne min forelæsning og skrive jobansøgninger. Nåja, i morgen har jeg lige en lille visdomstand der skal ud. Men det er jo ikke spor slemt, vel? (her opfordrer jeg læserne til IKKE at fortælle mig gruopvækkende historier om rædselsfulde tandudtrækninger)

Sund i en krisetid mandag, 24. aug 2009

Skrevet af betteskov under Hverdagsliv, Sundhed, 13 kommentarer

Generelt tror jeg ikke, det er spor godt for folkesundheden med finanskrise og stigende arbejdsløshedstal. Overskuddet til at købe og tilberede frisk, grøn mad er ikke helt så stort som i bedre tider, og der er ”god grund” til at trøstespise.  Men for kreative sjæle er der alligevel utallige muligheder for at komme fysisk styrket ud af en finanskrise:

Åbenlyst kan der spares penge til benzin ved at benytte ben og cykel til transport. Derudover er der overraskende meget gratis, lækker, megasund mad som er lige til at plukke fra træerne. I år flyder det med æbler, mirabeller og bær langs de danske landeveje og skovstier, og i går begav jeg mig derfor ud på en hamrende succesfuld bærpluknings-ekspedition.

Med totalt foragt for torne lykkedes det mig at samle en pæn bøtte brombær, som var flottere end nogen jeg har set i butikker. Blåbærsæsonen synger på sidste vers, men der stadig buske med saftige, smagfulde bær.  De er tidskrævende at plukke (og lårbasserne syrede pænt til efter lang tid på hug), men hele indsatsen værd, og jeg fik langt flere, end jeg kunne spise.

bc3a6r-001

Det der med at sylte har jeg aldrig haft mod på at prøve, men heldigvis kan blåbær alligevel gemmes til vinteren: Jeg skyllede dem i håndvasken, lod dem dryppe af i en si og nedfrøs poser med to håndfulde i (en portion blev vejet til 80 gram).

14 af disse poser ligger nu i min fryser og venter på at jeg tager dem op for at:

Jeg morede mig så herligt, at jeg allerede er på udkig efter andre måder at ”leve af landet” på. Var der ikke noget med, at man kan spise brændenælder og skvalderkål ;-)

Smil til verden - og til a-kassen lørdag, 22. aug 2009

Skrevet af betteskov under Uniliv, Århus, 7 kommentarer

Man må sige jeg landede hårdt og brutalt i Danmark: to dage efter min hjemkomst løb min ansættelse ud, og jeg måtte melde mig ledig hos mit kommunale jobcenter og Akademikernes Arbejdsløshedskasse. Jobcentret har jeg ikke hørt meget fra, ud over at jeg engang om ugen skal bekræfte, at jeg aktivt søger job. AAK indkaldte mig derimod til et møde, som fandt sted i sidste uge.

Jeg blev bedt om at lægge mit CV ud på nettet og medbringe en ansøgning jeg havde sendt eller havde intentioner om at sende, og således bevæbnet dukkede jeg op til et fællesmøde med en flok andre ledige. Der var et bredt udpluk at typer: den vratne kvinde, der brokkede sig alt hvad brokkes kunne. Den brovtende jurist, der ikke kunne finde udfordringer nok i offentlige jobs og maste sig foran i køen da det blev tid til individuelle samtaler. Arkitekterne, som var indforståede med, at deres karrierevalg medførte perioder med arbejdsløshed. De søde nyuddannede og de lidt ældre, som godt kunne bruge en injektion med optimisme. Ja og selvfølgelig en Betteskov, som nok ikke er let at proppe i nogen kategori, men havde valgt at tage dagen som en oplevelse og satsede på at smile sig igennem prøvelserne.

Og så var det overhovedet ikke spor slemt! Vi fik kaffe, frugt og masser af informationer af en venlig, humoristisk og nærværende konsulent. Lettere sludrevoren måske, men han gjorde sit job rigtig godt. Efter et par timer var der individuelle samtaler, og selvfølgelig stod jeg aller-allersidst på listen - nå, så var der jo tid til en lang frokost.

Samtalen var vildt positiv: min ansøgning var “god og målrettet” (det fik jeg på skrift), mit CV fint og mine chancer for at finde et arbejde glimrende. Jeg gik derfra med løftet pande: det er slet ikke så slemt at være arbejdsløs, når man bare bliver behandlet som et rigtigt, ligeværdigt menneske.

Det er ganske vist - eventyr og invitation onsdag, 19. aug 2009

Skrevet af betteskov under Afhandling, Alabama, Lykke, Nyheder, Studieliv, Uniliv, Videnskab, Århus, 3 kommentarer

Der var engang en Betteskov, som godt kunne lide at gå i skole. Så det gjorde hun i mange, mange år, både i Silkeborg, Århus, København og Alabama. Undervejs producerede hun en masse word-dokumenter, deriblandt et meget langt et som kaldes en ph.d. afhandling. Den indsendte hun til det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og satte sig til at vente.

Da hun havde udført denne handling i et stykke tid, fik hun en foreløbig bedømmelse som ikke var helt ringe, og besked på at booke et lokale til forsvar af afhandlingen.

Derfor er alle læsere af denne blog hermed indbudt (i så høj grad som man nu kan inviteres til en offentlig ting) til at kigge forbi Fysiologisk Auditorium på Aarhus Universitet den 11. september kl. 13.00 til et ph.d. forsvar af en

afhandling med den mundrette titel “In vitro studies of epileptiform activity and synaptic modulation in rat hippocampal slices”. Efter forsvaret (nok omkring kl. 16) er der en lille reception i frokoststuen på Fysiologisk Institut.

Så her er altså en chance for at se de gule bygninger indefra og måske blive lidt klogere på, hvordan slutningen på eventyret bliver (jeg vil selvfølgelig gøre alt hvad jeg kan for at det bliver noget med en smuk svane i stedet for en nøgen kejser!)

odense-033

odense-0391

Rejsende Mac tager en slapper lørdag, 15. aug 2009

Skrevet af betteskov under Familie, Fritid, Hverdagsliv, Lykke, Kommentarer

Hvis jeg havde forestillet mig, at min tid i Danmark skulle bruges på at puste ud og få provinskuller i Silkeborg, så kunne jeg ikke have taget mere fejl.  Jeg drøner nemlig land og rige rundt for at få sagt hej til alle dem, jeg har måttet undvære længe. Derfor kan opdateringer her på stedet også risikere at forblive lidt sparsomme i det næste stykke tid…

I den foreløbne uge har jeg været på et antal ture til Århus, for at passe løbetræningen (2 km intervaller på bakkerne i Marselisskoven tog næsten livet af mig, men det efterfølgende cafébesøg var hele udmattelsen værd!) og besøge en veninde og hendes nyeste “frembringelse”. Desuden har jeg kigget forbi Hammel, hvor en anden veninde ser ud til at være ret skrap til at slå rødder, føre menneskeracen videre og samtidig kokkerere lækre middage til mig.

I går ankom jeg til Odense, hvor det blev til endnu lidt venindehygge og derefter en tur i HC Andersens fodspor, forbi hans hus og rundt på åen i en Svane-cykelbåd (skal man lege turist, så kan man lige så godt glemme alt om god stil!). Sådanne aktiviteter kan jeg kun anbefale at udføre i selskab med en person, der ikke er opfostret med det danske sprog. Selv efter et år i USA var det faktisk lidt af en udfordring at genfortælle Klods-Hans på engelsk (hvad kaldes han egentlig? Og hvordan oversætter man “duer ikke - væk” bedst muligt? Det ved jeg først NU, men vidste I andre det?).

Nu tager jeg mig en slapper på en netcafe på banegården i Odense, men jeg venter på toget til Århus, hvor jeg skal spise lidt indisk mad med en kollega, som er ret ferm til at frembringe sit hjemlands vemodige retter.

I morgen vil jeg altså hvile mig (forudsat der ikke dumper en invatation til et eller andet spændende ind af mail-sprækken)!

:-D

Om at blive færdig onsdag, 5. aug 2009

Skrevet af betteskov under Afhandling, Alabama, Studieliv, Uniliv, Videnskab, Århus, 5 kommentarer

Det er jo ikke nogen hemmelig, at en af de dybere formål med min tur hjem til Danmark er at blive helt færdig med min uddannelse og forhåbentlig blive i stand til at kalde mig ph.d.!

Hele denne del af mit livsprojekt er druknet lidt i visum-bøvl, flytterod og tanker om mulighederne efter ph.d.´en. Jeg har faktisk slet ikke ofret meget energi på at spekulere på, at min lange og snørklede rejse gennem uddannelsessystemet er ved at være overstået.

For det er den vist - selvom jeg intet officielt har hørt fra min forskerskole, vælger jeg at tro på at min afhandling er så OK at jeg om lidt over en måned kan give mig i kast med at forsvare den mundtligt.

Nu, hvor jeg er tilbage på mit gamle kontor og møder gamle venner til højre og venstre (det tog mig i formiddags halvanden time at kæmpe mig fra yderdøren til min pind i stueetagen, fordi jeg lige skulle snakke lidt), vælter minderne frem. Der er faktisk sket en hel del, siden jeg som 22-årig medicinstuderende fik den idé, at jeg ville forsøge mig med lidt hjerneforskning…

Det er vist ikke en overdrivelse at sige, at det indfald førte mig vidt omkring - over bla. København, Australien og Alabama tilbage til udgangspunktet.

Min rejse rundt i videnskaben har været fabelagtig, men jeg er glad for, at jeg forhåbentlig snart kan sætte et (foreløbigt) punktum. Jeg nyder at der ikke er så længe til at jeg er 100% færdiguddannet…

… og kan begynde at overveje, hvilket mystifistisk studium jeg så vil få lyst til at indskrive mig på. Identiteten som studerende kommer jeg vist aldrig til at lægge ret langt væk :-D

Ak hvor uforandret! mandag, 3. aug 2009

Skrevet af betteskov under Familie, Uniliv, Århus, 9 kommentarer

Jeg har under stærke protester rejst mig fra sofaen, mit korsstingsbroderi (en evighedspude med en trillion småbitte blomster), mine DVDer, min krimi for slet ikke at tale om den gode forplejning, og er draget til Århus med cykel og tog (med cykel i tog - det gør man ikke i Alabama!). Til min gamle arbejdsplads, hvor jeg har brugt dagen på at tage kopier af min ansættelseskontrakt, 14 måneders lønsedler og udfyldt ledighedserklæringer.

Her er sommerferiestille, men jeg fik da hilst på min tidligere boss, et par kolleger og en meget god veninde.
Her ligner det meste sig selv, hvilket er meget betryggende. Men også lidt underligt. Det føles ikke som om jeg har været væk i et år, og mit liv i USA forekommer at være en dejlig, men temmelig surrealistisk drøm.

Jeg er virkelig landet på benene her i gamle Danmark, og det har slet ikke været svært at finde mig til rette. Problemerne opstår kun, når jeg forsøger at tænke på mine to liv i samme sætning. For det er svært på en gang at være forsker med et godt job på hånden i USA, og arbejdsløs dansker som egentlig helst vil ligge på sofaen og gnaske økologiske gulerødder, mens hun drømmer om sin næste løbetur. Jeg har vist verdens største luksusproblem: to fuldt møblerede liv på hvert sit kontinent.

Alt i alt er jeg glad. Lidt forvirret, men glad. Sover længe og lever i nuet. Nyder dejlige menneskers selskab. Nogle tusinde kilometer væk står en hvid Honda og venter trofast, men i dette nu er mit hjem i Silkeborg - og i Århus, og måske lidt i København :-)

Hjemme igen lørdag, 1. aug 2009

Skrevet af betteskov under Alabama, Lykke, Løb, Århus, 8 kommentarer

Måske kan man ikke bade i den samme flod to gange, men jeg gør lige nu et seriøst forsøg på at genopleve fortiden. Efter en begivenhedsløs (ok, der var to skrigende unger, en senil dame som tissede i bukserne så snart hun satte sig ved siden af mig og en mindre influenza-alarm, men alt i småtingsafdelingen) flyvetur og en lang færd med DSB gennem landet nåede jeg hjem og slog mig ned på mine forældres sofa. Der faktisk er min sofa, eftersom de har været så venlige ikke bare at opmagasinere mig, men alle mine møbler.

Det er yderst behageligt at bo hjemme. Huset har et fyldt køleskab, en vasketøjskurv som tømmer sig selv, en høj rengøringsstandard og godt selskab. Jeg prøver at gøre gengæld ved at kokkere lidt og slæbe min mor ud på mange gåture, men er nok at betragte som lidt af en parasit.

I dag følte jeg for alvor, at jeg var kommet tilbage. Jeg drog til Århus (i min fars bil, med privatchaffør eftersom jeg endnu ikke har regnet dansk bilkørsel ud) og løb en tur med mine venner fra Kick. De 16 km i Marselisskoven var lidt hårde, eftersom den lange rejse endnu sad i kroppen, men jeg overlevede og følte virkelig, jeg havde arbejdet for min vegetarbagel på RarBar, som vi hjemsøgte efter turen.

Derefter kom jeg tilbage til min mor og især hendes hjemmebagte grovboller. Tror I nogensinde, de får mig smidt ud igen?