URBANblog
jump to navigation

Sved, sved og sved – en distanceløber i bageovnen beretter tirsdag, 30. jun 2009

Skrevet af betteskov under Alabama, Løb, 5 kommentarer

Det er nu en måned siden, jeg erklærede min trang til at blive maraton-klar igen. Juni måned er gået med træning, og gået ganske godt, hvis jeg selv skal sige det.

Målet om at komme op på en ugentlig mængde på 40 km er fuldt ud nået, for jeg har faktisk løbet præcis 40 om ugen, i gennemsnit. Hvad vigtigere er, har langt de fleste km været løb med fornuftig intensitet, jeg har ikke bare lallet derudaf. Desuden er det blevet til et par ugentlige svømninger (hvor jeg klarer mellem 1 km og 1 mil = 1600 m i langsom men sikker stil), lidt styrketræning og derudover mine daglige cykelture til arbejde og gåture til hvorsomhelst.

Summa summarum er, at jeg helt bestemt er klar til at tage hul på et maratonprogram nu, for træningsmængden kan min krop sagtens kapere i sin nuværende form. Der er kun lige et lillebitte problem, og det er de lange ture, som er en essentiel del af distancetræningen.

Jeg har ikke været ude over 15 km af gangen, og frygter helt ærligt lidt hvordan jeg skal klare at komme op på 25-30 i denne gloende hede vi holder os her i Alabama. Nå, der er vel ikke andet at gøre end at forsøge. Min taktik er at løbe i sløjfer omkring mit hjem, så jeg ikke på noget tidspunkt er længere end 5 km væk, hvis jeg skulle få behov for at afbryde turen før tid. Desuden medbringer jeg vand, mobiltelefon, penge til mere vand og mit ID-armbånd (som jeg håber aldrig at få brug for). Vigtigst, jeg lytter til min krop, og siger den stop, så stopper jeg!

Målet for juli står derfor klart: At fortsætte den gode stil fra sidste måned PLUS få ugens længste tur banket op – niveauet skal til at ligge på 16-20.

Har nogle løbere derude gode erfaringer med at løbe i fugtig varme, hører jeg gerne fra dem! Når selve maratonet skal løbes, vælger jeg selvfølgelig en by, hvor forholdene er mere optimale, så det er mest træningstips, jeg er ude efter :-)

Filmtip: Gnaven gammel mand på genialt eventyr søndag, 28. jun 2009

Skrevet af betteskov under Film, 3 kommentarer

Kære landsmænd, I kan godt glæde jer! Pixar har begået et nyt hit, og så vidt jeg kan se har “Up” dansk premiere engang i september. Her i USA er vi jo lidt foran (altså på de områder, hvor vi ikke stadig lever i 50erne), så jeg har allerede nydt denne perle af en 3-D animationsfilm i min lokale biograf.

I “Up” møder vi den tussegamle Carl, der ikke ligefrem hilser på verden med et smil. Han er sur, vred, gnaven og forbitret på verden, og ikke bange for at vise det! Der er altså langt fra de nuttede karakterer Nemo og Wall-E, men efter et par minutter havde Carl min fulde sympati, da det på yderst rørende vis lykkes at formidle, hvorfor han er blevet, som han er.

Carls hus skal rives ned for at give plads til en skyskraber, og oldingen smækkes på plejehjem. Han har altså intet at miste og begiver sig ud på sit livs eventyr i et af filmhistoriens mest besynderlige transportmidler: et hus båret af balloner. Der er endda en blind passager: en lille irriterende, insisterende spejderdreng, som er meget opsat på at hjælpe en ældre medborger. I Sydamerika rodes de to ulige helte ikke alene ind i et hæsblæsende eventyr; som i enhver god familiefilm lærer de selvfølgelig vigtige lektioner om livets sande værdier…

På trods af en morale så tyk og sukret som frossen nutella og en handling, der er lige rigeligt længe om at komme igang, er “Up” en af de smukkeste film jeg længe har set. Jeg var ganske glad for de nørdede 3-D briller, for baggrundshistorien om Carl og hans Pippi-agtige livsledsager Ellie trak faktisk et par tårer frem.

Jeg skal ikke kunne sige, om “Up” vil have samme tiltrækningskraft på børn som Pixar seneste succeser, men i mit hjerte var der ingen tvivl: endnu et klokkeklart pletskud!

pixar_up

Sommerlæsning til grin, genkendelse og eftertanke torsdag, 25. jun 2009

Skrevet af betteskov under Bøger, 7 kommentarer

For mig er den vigtigste egenskab ved en god ”sommerbog” at den ikke er for tung. Både i fysisk forstand, eftersom den gerne skal slæbes med i parken, på stranden og på cafeer, og i mere overført betydning: Når solen bager løs vil jeg helst ikke overfaldes af tunge fremmedord og knudrede sætningskonstruktioner.

Alligevel behøver sommerlekturen ikke at være fordummende, og i år fandt jeg et par bøger, som gav masser af stof til eftertanke samtidig med de var ganske simple og hurtige at komme igennem. Kirsten Hammans ”Fra Smørhullet” og ”En dråbe i havet” kan læses uafhængigt af hinanden, selvom de har en fin indre sammenhæng.

Førstnævnte bog handler om Mette, efter Søren er skredet. Fra simple læsebogssætninger munder historien ud i optegnelser fra Mettes liv. Der er ikke megen ”action” at hente, og Mette er hverken sympatisk eller interessant, når hun alt for ofte tager tudefjæset på. Hun er bare 100% menneskelig og fanget lige på kornet!

I ”En dråbe i havet” hedder hovedpersonen ligeledes Mette og er lige så irriterende og ubeslutsom! Hun har dog et lykkeligt liv med mand, barn og forfattervirksomhed – og så kunne hun godt tænke sig at gøre noget for alle de sultne, fattige og fornedrede mennesker rundt om i verden. Ved hjælp af lidt moderne teknologi (eller er det trylleri?) får Mette indblik i andres kår, og bliver oprigtigt indigneret. Indtil et par revner dukker op i facaden på hendes eget pæne liv, og overskuddet til de afrikanske børn bliver meget svært at finde…

Det dragende ved bøgerne er den glimrende beskrivelse af hovedpersonen. Mette er yderst kikset, men ikke som den søde og sjove Bridget Jones. Hun er grimt pinlig, og hver gang hun opfører sig som et latterligt pattebarn vækker det stor væmmelse – og genkendelse, for jeg har selv haft alle hendes værste tanker og udvist alle hendes unoder fra utaknemmelighed, umådeholdent slikspiseri til urimelige verbale overfald på mennesker jeg elsker.

Jeg kan varmt anbefale Kirsten Hammans bøger til alle, men måske mest kvinder! Hun har indfanget essensen af en ganske almindelig dansk kvinde af i dag og beskrevet hende råt og brutalt. Det er umuligt ikke at grine af Mettes dumhed og egoisme, men også umuligt ikke at spejle sig i hende. Efter læsningen står paradoxet mellem den rige og den fattige del af verden desuden klokkeklart for det indre blik. Jeg fik selv helt lyst til at gøre en indsats – hvis altså ikke noget andet når at stjæle min opmærksomhed først…

Alternativ videoaften – et opsamlingsheat onsdag, 24. jun 2009

Skrevet af betteskov under Alabama, Film, 1 kommentar

I søndags var jeg til videohygge med et par af de Urbanbloggere, jeg har kendt i allerlængst tid. Cegebe og Weirdo valgte at lege med på et interaktivt, vi-finder-på-reglerne-undervejs projekt, som endte med, at vi alle 3 så Wall-E hvor vi nu engang befandt os. Her er min udrustning til projektet, noget sendt fra DK, noget skaffet fra den lokale Blockbuster:

 

 

nashville_and_irondale_026

Vi kunne selvfølgelig have skypet sammen undervejs og sat webcameraer til, men det havde nok ødelagt fornøjelsen ved filmen, der netop var ganske… fornøjelig. Jeg var rigtig glad for at jeg fik den set, og endda i så godt selskab. Fornemmelsen af kontakt var absolut til stede, selvom jeg ikke aner hvordan mine medkiggere ser ud og indtil for et par dage siden ikke engang kendte deres borgerlige navne!

 

Cegebe har anmeldt filmen, så jeg vil blot henvise til hans blog og lige sparke ind, at det var en af de mest romantiske kærlighedshistorier jeg længe har oplevet, også selvom vores Romeo og Julie ikke var menneskelige. Måske er det som med Lady og Vagabonden, at det er lettere at skabe rørende scener med non-humane karakterer uden at de kammer over og bliver vamle?

En ”præmie” for at lege med er på vej til mine to video-venner, og hvis nogen andre skulle have kigget med, er det med at råbe op nu (= sende mig en postaddresse!). Det amerikanske portosystem er om noget endnu mere indviklet end det danske, så jeg håber mine breve er tilstrækkeligt frankeret – og giv lige lyd når posten når frem, så jeg ved I ikke er blevet snydt.

Det her var faktisk et ganske sjovt eksperiment. Måske bliver mit næste påfund en bogklub eller en fælles løbetur?

På opdagelsesrejse i den vilde natur mandag, 22. jun 2009

Skrevet af betteskov under Alabama, Fritid, Hverdagsliv, 5 kommentarer

Min søndag var yderst produktiv! Det lykkedes mig både at ”koordinere” (eller at mislykkes miserabelt i denne disciplin? Opdatering kommer onsdag!) et større internationalt filmkignings-projekt og opleve lidt af verden!

 

Jeg har vist allerede nævnt, at jeg har en ny dansk ven her i Birmingham, en ph.d. studerende fra København på et kortere ophold. Hans kæreste var på besøg, og i selskab med et par amerikanere tog vi en tur i parken. Nu er en park her i landet ikke en lille plet græs, men et større naturområde. Således er Oak Mountain State Park vel nogenlunde på størrelse med Bornholm. Vi var kørt i to biler og brugte umanerligt meget tid på at finde hinanden ved den rigtige indgang…

 

Vi spiste frokost ved en sø med badestrand, men koncentrationen af småunger og deres udladninger fratog os lysten til at dyppe os i vandet. I stedet begav vi os ud for at se et vandfald. Første del af den korte gåtur havde pæne stier, tilgengængelige for kørestole og det hele.

 

For at komme helt i nærkontakt og blive overplasket, måtte vi dog klatre rundt på nogle ret vilde veje. Selvom vi var iført sommerkjoler og sandaler, lykkedes det uden at nogen kom til skade, og et kvarters tid i det kølige vand var perfekt på en gloende sommerdag.

 

the_danish_explore_oak_mountain_008 

 

 

Naturen, det billige skidt, har nu engang noget særligt over sig. Også selvom der ikke er air-con i skoven og man bliver nødt til at gå på sine små ben, til stor ærgelse for den amerikanske del af ekspeditionen.

 

 

the_danish_explore_oak_mountain_013

Stegte grønne tomater søndag, 21. jun 2009

Skrevet af betteskov under Alabama, Bøger, Film, Lykke, Madoplevelser, Nyheder, Om at skrive, Rejser, Uniliv, 4 kommentarer

I 1987 skrev Fanny Flagg “Fried green tomatoes at the Whistlestop café”, en bestseller der senere blev filmatiseret. Handlingen er ganske opdigtet (heldigvis, for der tilberedes en gang BBQ som de fleste nok helst ville være fri for at sætte tænderne i…), men caféen findes faktisk i virkeligheden. Den hedder Irondale Café og ligger et stykke uden for Birmingham, i en af de allerkedeligste forstæder.

I går var en af årets hidtil varmeste dage (40 grader i skyggen, tårnhøj fugtighed og ikke en vind rører sig), så jeg valgte at tilbringe dagen med så lidt anstrengende aktiviteter som muligt. En køretur til caféen i min bil med ai-con var helt perfekt til formålet! Der er virkelig ikke andet at se i Irondale end caféen, der levede fuldt op til mine forventninger. Rødternede duge, hurtig ekspedition og venlige smil. Det sjoveste var at se andre turister, for dem har vi ikke mange af her i byen.

nashville-and-irondale-017

nashville-and-irondale-022

Jeg købte et par postkort og kan nu sige, at jeg har været der, selvom jeg sprang de berømte stegte tomater over. At prøve den specialitet 1 gang var rigeligt for mig. Jeg fik revurderet min opfattelse af, hvor meget fedt der kan hænge fast på en lille grøntsag, men smagsløgene jublede ikke ligefrem…

Hvis nogen læsere skulle have lyst til at lære lidt mere om Birmingham, både nu og under depressionen, kan jeg absolut anbefale bogen, og det selvom Fanny Flagg ellers ikke er en forfatter, jeg er specielt begejstret for. Men hun kender sin B-ham og vover sig faktisk ud i nogle kontroversielle emner (heltinden i bogen er f.eks. lesbisk), der desværre er kraftigt beskårede i filmen. Humor har hun også, se bare her:

“Birmingham, which at one time had the highest illiteracy rate, more venereal disease than any other city in America, and at the same time proudly held the record for having the highest number of Sunday school students of any city in the U.S….”

Verdens letteste job? fredag, 19. jun 2009

Skrevet af betteskov under Afhandling, Alabama, Uniliv, Videnskab, Kommentarer

Siden min afhandling røg til trykken har min job-beskrivelse vel teknisk set begrænset sig til en aktivitet: AT VENTE

 

Jeg venter på min bedømmelse, på mit forsvar, på at kunne komme videre… Det kunne potentielt være stressende, men faktisk er det ganske behageligt!

 

Min effektivitet er overraskende, når kravene til min indsats tages i betragtning. Jeg møder op på ”fabrikken” hver morgen og bliver en 8 timers tid. OK, der bliver da blogget og facebooket og smalltalket med veninderne på gangen, men jeg arbejder også. Der er et par eksperimenter, jeg gerne vil have i kassen inden mit forsvar, og som forhåbentlig vil kunne inkluderes i en videnskabelig artikel om det arbejde, jeg har lavet her. Det ville da også være fedt at blive lidt bedre til de teknikker jeg har lært under mit ophold, og forberede mig på mit nye job her som postdoc (forudsat at jeg får min ph.d grad og de amerikanske myndigheder derefter tillader mig at returnere til landet). Som videnskabskvinde kan man også altid opdatere sin viden lidt, og en brøkdel af de par tusinde artikler der hver måned bliver skrevet om forskning udi hjernetingesager er vel værd at kaste sig over?

 

Der er altså ingen grund til at kede mig, hvad jeg bestemt heller ikke gør. Arbejdsglæden er forrygende, for jeg kan nørde med lige hvad jeg har lyst til. Manglen på tidspres giver endelig mulighed for at sætte mig ind i nye (eller velkendte) emner, bare fordi det er spændende. Eksperimenterne arter sig også pænt, måske fordi jeg ikke stresser over dem?

 

I denne feriemode yder jeg næsten lige så meget, som når jeg går til den! Skræmmende, men sandt: 12 daglige timer på pinden er IKKE halvanden gange så godt som 8

 

Hov, det vidste jeg sådan set godt. Alligevel skal jeg mindes om det igen og igen…

Interkontinental videoaften torsdag, 18. jun 2009

Skrevet af betteskov under Alabama, Film, 17 kommentarer

Hjælp mig med at vælge film,  deltag i et verdensomspændende projekt og vind en præmie!

 

Hjemme på den gode, gamle Afdeling for Fysiologi og Biofysik har vi en lille filmklub: 4 kvinder i forskellige aldre og stadier på livets vej, en skøn blanding mellem ph.d. studerende og laboranter mødes nogle gange om året til en god film, noget hjemmelavet mad og overdrevent meget hygge!

 

Klubben har stået lidt i stampe pga barselorlov, udlandsrejser mm, men den 2. juli ”mødes” (jeg er med herovrefra) vi til en gang ”Maria Larssons evige øjeblik”.

 

Det glæder jeg mig til, og jeg finder ideen så sjov, at jeg også har lyst til en videoaften med en eller flere af mine venner (er også frisk på at gøre et nyt bekendtskab i denne anledning) fra Blogland. Tidspunktet er på søndag – hele dagen er til rådighed - og konceptet er simpelt:

 

 

Alle deltagere vinder en amerikansk lav-kalorie delikatesse som jeg vil sende pr. air-mail.

 

Har du lyst til at være med, så smid en kommentar eller send mig en mail på skov_jane@yahoo.com. Den skal indeholde adresse og forslag til valg af film. Kom nu, det kan da kun blive sjovt :-D

 

Jeg har følgende danske film

 

 

Og ellers kunne jeg godt tænke mig at se/gense

 

 

Hvorfor jeg ALDRIG bliver en Southern Belle… tirsdag, 16. jun 2009

Skrevet af betteskov under Alabama, Kvinder, Rejser, 3 kommentarer

Jeg havde en fantastisk tur til Nashville, men 3 dage i tæt kontakt med mine bedste amerikanske veninder (begge piger født og opvokset i Alabama, men noget mere åbne overfor resten af verden end den gennemsnitlige lokale) var faktisk lidt af et kulturchok!

 

Selvom mine veninder ikke havde været i Nashville tidligere, var de ikke det fjerneste interesserede i sightseeing og tålte kun mine afstikkere til turistattraktioner fordi jeg havde gjort det klart på forhånd, at det var mit formål med turen. De ville hellere til et outlet shopping mall for at købe billig parfume, og den bedste måde at tilbringe tiden var for dem at sidde på en bar og håbe på at tale med mænd (selvom de begge har kærester giver det dem et stort buzz at blive lagt an på. Trist træls at Betteskov med sin geniale cowgirlhat formåede at stjæle opmærksomheden ;-)).

 

De var begge imponerede over, at det lykkedes os at blive klar til at tage afsted om morgenen på kun lidt over en time (for at speede processen op brugte jeg mindre end 5 min. på badeværelset), for naturligvis kunne hotellet ikke forlades uden at make-up’en sad perfekt.

 

Til koncerten var det et stort problem, at man skulle gå hen til siddepladserne på det store stadium. Der blev pebet en del over, at elevatoren var forbeholdt handicappede og folk med dyre billetter. Vi havde jo også ”gået og stået hele dagen”. At min mor, som har to kunstige hofter, dækker den fem-dobbelte distance uden problemer undlod jeg at nævne…

 

Konklusion: At tage ud for at opleve verden sammen med piger fra Sydstaterne kan bedst sammenlignes med at forsøge at bestige bjerge med en kørestolsbruger: Intentionerne er gode, der er masser af sjov undervejs, men man skal ikke satse på at komme så forfærdelig langt. Desuden skal man afse en betragtelig mængde tid til at tilbringe på badeværelset…

 

Jeg har faktisk lidt ondt af kvinderne fra The Deep South. Principielt har de samme muligheder som europæere, og uddannelsesmæssigt følger de  fint nok med. Men for at opretholde imaget som kvinde her er det nødvendigt at bruge uanede mængder af tid på at fjerne hår og smøre sig ind i diverse lotions. Fysisk udfoldelse er begrænset til motionscentret (der skal være et rent toilet i nærheden, så udendørs løb og cykling er ikke nemt), og man må helst ikke svede sminken af. At gøre noget som helst på egen hånd, f.eks. tage en taxa, kommer slet ikke i betragtning. Og små udfoldelser som at ride på en mekanisk tyr er noget meget vovet.

 

Hvor er det egentlig trist, at sunde og friske mennesker frivilligt vælger et liv som ”handicappet” bare for at opretholde et bestemt billede udadtil.

 

 

Endnu en på opleveren mandag, 15. jun 2009

Skrevet af betteskov under Lykke, Rejser, 2 kommentarer

Utroligt så mange eventyr jeg kommer ud på! Er netop hjemkommet fra en fantastisk tur til country-musikkens hjemby, Nashville. Jeg var afsted med mine bedste amerikanske veninder, og se bare hvor de nød at være på det overdrevent spektakulære Gaylord Opryland hotel med indendørs haver i kilometervis.

 

nashville1_005

 

Vi frekventerede gå-i-byen-gaden Broadway (hvor jeg hilste på en vis upåklædt mand), hørte en fantastisk koncert hvor hovedattraktionen og den absolut bedste performer var Wynona (som er søster til Ashley Judd) og hendes mama!

 

Lidt udenfor byen besøgte vi Belle Meade Plantation, et gammelt Sydstatshus fra før borgerkrigen, hvor der blev opdrættet nogle af verdens bedste væddeløbsheste. Omkring 1890 var galopløb faktisk den største sport hernede!

 

nashville2_021

 

Jeg nød rundvisningen i fulde drag og spurgte om tusinde ting, men den rare guide havde heldigvis svar på det mest! Desværre kunne jeg ikke fotografere inde i huset, men stilen var lidt a la Klunkehjemmet møder Borte med Blæsten…

 

nashville2_023

 

 

Sikken tur!