Mig-tid mandag, 30. mar 2009
Skrevet af betteskov under Alabama, 6 kommentarerEfter at have knoklet hele ugen, festet igennem fredag aften, venindehygget og trænet hårdt lørdag, valgte jeg at tildele mig selv lidt alene-tid søndag. Jeg forbød alle forsøg på at lave aftaler eller sætte mål for dagen, for hvor trængte jeg til at trække stikket lidt ud!
Det blev en dejlig rolig dag, selvom den bestemt ikke blev tilbragt med at stirre ind i en væg. Jeg fik løbet en hyggetur, købt madvarer ind, havde tid til at nusse lidt med madlavningen (istedet for bare at fodre mig selv af så hurtigt og ernæringsrigtigt som muligt) og fik endda bagt brownies. De første tilløb til kedsomhed blev udraderet af at cykle rundt i det smukke forårslandskab, og jeg fandt endelig ro nok til at læse et par videnskabelige artikler bare fordi de havde interessante titler, og ikke fordi de indeholdt viden som var anvendelig til min afhandling eller andre projekter.
Nu er jeg forhåbentlig klar til at give den endnu en skalle i en ny, hektisk uge. Det bedste jeg fik ud af min alene-dag var nemlig forståelse for, hvor travlt jeg egentlig går og har det. Ikke bare på arbejde, der er bunkevis af ting, jeg forsøger at presse ind i min fritid: træning, samvær med mine amerikanske og internationale venner, læsning af bøger (også nogle, som er lidt mere udfordrende end femi-krimier), fordybelse i underlige projekter (indledende studier af det spanske sprog, de engelske ord jeg prøver at lære et om dagen, forsøg på at opnå indsigt i Alabamas historie, Sydstatskultur og lokal madlavning…) og lidt turisme i omegnen.
Jeg nyder at have masser af interesser at kaste mig over, og forhåbentlig kan alle mine forskelligtartede tidsfordriv supplere hinanden og give mig masser af energi. Tror bare jeg skal huske på, at det er helt OK, hvis der af og til er en dag, hvor jeg IKKE når det hele 
Point of no return fredag, 27. mar 2009
Skrevet af betteskov under Alabama, 9 kommentarerDer er lidt over to måneder til min afhandling skal indleveres, og arbejdet skrider støt og roligt frem. Af og til bliver jeg dog grebet af panik og overvejer, om det ikke nærmest er en tradition og en nødvendighed at måtte udsætte afleveringstidspunktet?
Nu er jeg bare nået dertil, hvor det ikke længere er en mulighed. Min vejleder har sammensat et bedømmelsesudvalg og valgt en dato til forsvaret. Om jeg så skal indsende en serviet med et par hastigt nedkradsede kommentarer på, så må og skal jeg være færdig den 31. maj!
Hvad angår tiden for forsvaret, så er den 11. september vist den dato, hvor alle implicerede er i stand til at møde op på Aarhus Universitet. Meget velvalgt, det har sikkert været umuligt at finde en fredag den 13. 
Det lader dermed også til, at jeg vil være at finde i Danmark omkring den tid. Hvor længe jeg bliver og hvad jeg skal få tiden til at gå med udover mit forsvar er endnu under planlægning. I hvert fald skal jeg forbi den amerikanske ambassade for at få fat på et H1B visum. Præcist hvornår jeg derefter kan begynde mit nye job er også uvist, men min chef og jeg er enige om en ting – så hurtigt som muligt!
Se, det var jo pludselig en masse ting, der så småt begynder at falde på plads. For en gangs skyld er jeg ikke grebet af fremtidsstress, og det vil jeg prøve at fastholde. Nu må jeg hellere skrive et par kapitler – alvoren er ved at gå op for mig.
Hurra for svenskerne tirsdag, 24. mar 2009
Skrevet af betteskov under Hverdagsliv, Rejser, 5 kommentarerSidste weekend var jeg lige et smut i Ikea. Det er der vel ikke meget usædvanligt i, udover at denne forretning i superstørrelse altså udgjorde en lille svensk oase i Atlanta, Georgia.
Jeg besøgte denne storby for første gang på et intenst endags roadtrip med et par amerikanske veninder, og Ikea-turen var efter deres mening et obligatorisk punkt på en tætpakket dagsorden.
Mange unge amerikanere er nemlig fuldstændigt pjattede med Ikea. I forhold til de tunge, mørke og pompøse møbler man oftest ser her, udgør de enkle svenske samlesæt et friskt alternativ, og priserne er ganske studentervenlige.
Ikea har ikke den samme eksotiske tillokningskraft på mig, men indkøbsturen var nu alligevel et godt indslag på en dag mest dedikeret til kulturelle og kulinariske oplevelser. Jeg gjorde endda et par røverkøb i den enorme blå og gule bygning, der i høj grad er indrettet som et tempel til tilbedelse af svenskerne. Overalt oplyste små skilte om svensk kultur og fik livet i Skandinavien til at fremstå smukt og hyggeligt.
De hjemligt klingende navne på reoler og bestik gjorde mig helt varm indeni, men det allerbedste var nu, at et lille hjørne var dedikeret til svenske madvarer! Sild og frosne kødboller kunne ikke klare bilturen hjem, men jeg belæssede mig med Daim, Läkerol, knækbrød, saltlakrids og pasta formet som elge. Det allerbedste fund var dog et par pakker bagemiks, så jeg senere kunne røre lidt rugbrød sammen og bringe duften og smagen af min nordiske hjemstavn til min nye lejlighed!
* skrevet til Urban Vest
Nyforelsket! mandag, 23. mar 2009
Skrevet af betteskov under Alabama, 2 kommentarerDet måtte jo ske! I lørdags slæbte et par af pigerne mig med på den slags fælles indkøbsture jeg altid prøver at undgå, hovedsageligt fordi de keder røven ud af bukserne på mig, der er den typiske fokuserede og og lynhurtige no-nonsense shopper.
Og ja, jeg kedede mig da også bravt, når de andre absolut skulle prøve halvtreds kedelige bluser igen og igen (hvis nogen synes jeg virker lidt egoistisk, er de ikke helt forkert på den). Men jeg blev belønnet tusindfold for min påtagede tålmodighed. Vi tog nemlig i Anthropologie, og så var jeg solgt. For første gang må jeg erklære min kærlighed til en tøjbutik!
Der er tale om en kæde, som både sælger tøj og ting til hjemmet. Stilen kan nok nærmest karakteriseres som lidt luksus-boheme (det tætteste jeg kan komme på i DK er Munthe + Simonsen før alle talte om dem og deres ting begyndte at blive grimme og overlæssede), priserne er bestemt ikke små, men kvaliteten er i top, og der er virkelig kælet for detaljerne.
Mange af tingene var lige rigeligt flimsede for mig, men jeg fandt en rigtig pæn og enkel bluse i et helt fantastisk snit, den vil bare være perfekt til en lækker middag på et sted med duge på bordene. Jeg havde lovet mig selv ikke at købe flere sommerkjoler, for jeg har så mange og kan ikke bruge dem indendørs, da der er meget koldt pga aircon.
Nu var der altså bare en, som havde mit navn skrevet på sig! Jeg måtte have den, og luftede den i botanisk have om søndagen. Ok, måske rigeligt ”sød” til mig, men så gælder det vel bare om at finde en attitude, der siger at kjolens indhold faktisk ikke (udelukkende) er en lille, nuttet pige
Forår søndag, 22. mar 2009
Skrevet af betteskov under Alabama, Hverdagsliv, 4 kommentarerJa, hvad er der egentlig at sige når lyserøde og hvide blomster dukker op paa alle træerne på Highland Avenue?
Og sådan ser det ud, når en flok piger gør klar til at bunde en bilbombe.
Usundt? Nej overhovedet ikke, den gigantiske dessert er nemlig en gulerodskage
Onsdage med løbeklubben fredag, 20. mar 2009
Skrevet af betteskov under Alabama, Løb, 4 kommentarerTraditioner har aldrig betyder så meget for mig som nu, hvor jeg er på en anden planet (Alabama er virkelig langt væk, men heldigvis har jeg universitetet, der er som en base koloniseret af delvis hjemlige væsner). Når der er et nyt og besynderligt eventyr at blive oplevet hver dag, er det helt behageligt, at nogle ting IKKE ændrer sig.
Vi er lige gået over til sommertid, aftenerne er nu lyse til efter klokken syv, så jeg har genoptaget mit faste onsdagsritual: 17.30 møder jeg op foran Birminghams førende løbeskosforhandler, sammen med alt der kan løbe, gå eller krybe (ca 200 deltagere er meget normalt!).
Den lokale ”Track Clubs” største fællestræning er mere for hyggen end for løbets skyld. De to udbudte ruter er 5 og 8 km, den hurtigste gruppe løber med 5 min/km (men en flok friske gutter drøner altid i forvejen, og på en god dag kan jeg næsten indhente dem ved den indlagte væskepost), og mange sidder vist bare på en bænk og gnasker chips afventende deres venners retur.
Der bliver snakket livligt, især kan man høre mange gennemtrængende amerikanske kvindestemmer berette om bryllupper, forlovelser, kjoler og deslige. Heldigvis er der også mulighed for en indgående debat om sko, væskebælter, spytklatter, kommende motionsløb og maratons, og hvad der ellers optager det løbende folk.
Jeg har været rimelig god til at træne effektivt alene hele vinteren, har endda forbedret mig og elsker stadig at løbe bare fordi jeg kan. Men glæden får altså lige en ekstra krølle, når der er underholdning (og lidt venlig konkurrence) på turen. Jeg glæder mig allerede til næste gang!
Trekløvere og bilbomber onsdag, 18. mar 2009
Skrevet af betteskov under Alabama, 3 kommentarerDen 17. marts er også kendt som Sankt Patricks dag, en højtid især observeret af irere (han er Irlands skytshelgen) og ølglade mennesker – to grupper, der måske nok overlapper, men ikke fuldstændigt.
Jeg var inviteret til at begynde dagen med irsk morgenmad og øl, men valgte lige at tilbringe et par (eller 9-10) timer i laboratoriet før jeg kastede mig ud i festlighederne. Det betød, at de fleste af mine venner var ganske pænt lakket til, da jeg ankom til vores stambar.
Derfor gik jeg heller ikke helt amok, men nød bare en stille øl og prøvede min første ”bilbombe” nogensinde. For de uindviede kan jeg oplyse, at det er en drink som består af en Guiness og et shot Baileys. Indtages ved at man hælder de to ting sammen og bunder før blandingen skiller (en ”Irish Carbomb” er lidt mere hardcore. Den indeholder også et whisky shot).
Jeg gjorde mit bedste, men var ikke hurtig nok, og oplevelsen var lidt i retning af ”skrækkeligt spild af god Baileys og fin Guiness”. Til næste år vil jeg have øvet mig i at bunde en øl, så jeg kan klare opgaven bedre. Dog bør jeg have topkarakterer for stil, eftersom jeg var iført en lysegrøn trøje og en fin trekløver-halskæde
Genial ide forøvrigt, sådan at fejre alle mulige og umulige helligdage i flæng, bare fordi man kan!
Bevæbnet Betteskov tirsdag, 17. mar 2009
Skrevet af betteskov under Alabama, Hverdagsliv, 7 kommentarerFor et par måneder siden diskuterede jeg et af de evige emner her i Birmingham, personlig sikkerhed, med mine internationale veninder. Vi har alle lært at være langt mere forsigtige end vi troede vi burde være efter mørkets frembrud, at holde os fra bestemte dele af byen og at følges med nogen, helst en mand, hvis overhovedet muligt (jeg var den langsomste til at fatte alvoren, men nu er budskabet sunket ind).
Nå, men vi kom ind på, om det mon er en god ide at investere i en peberspray. Jeg var ret skeptisk, for jeg tror ikke sådan en vil bevirke meget andet end at gøre angriberen rigtig godt gal i skralden – og personer som har røget crack og bærer pistoler, dem vil jeg helst ikke irritere mere end nødvendigt…
For et par uger siden viste min amerikanske veninde mig så sin peberspray, og fik mig overbevist om, at den faktisk er ret brugbar. Ikke til at forhindre bevæbnede røverier, men den kan måske få en fuld idiot til at gå sin vej?
På mit sidste besøg i sportsbutikken købte jeg derfor min helt egen Spitfire, en tommelfingerstor dims, der sparker et ordentligt læs chili ud efter afsikring. Den bor i min nøglering, og jeg overvejer lidt at tage den med på mine løbeture, hvor jeg faktisk bliver tiltalt af alskens underligt og besoffent godtfolk.
Jeg er dog meget opmærksom på ikke at bevæge mig rundt på steder, jeg ellers ville holde mig fra, bare fordi jeg nu har en lille spray (som jeg faktisk ikke engang ved, om jeg kan fyre af – måske er sikringen meget stram for mine små fingre?). Ingen falsk tryghed til mig!
Hvad synes mine læsere om den slags våben til selvforsvar? Hjælper de faktisk, eller kan de kun gøre farlige situationer værre? Er det forkert af mig at gå ind i et våbenkapløb med de kriminelle? Og vigtigst af alt, har nogen af jer prøvet at bruge en peberspray?
Den første kejsers mænd søndag, 15. mar 2009
Skrevet af betteskov under Alabama, Rejser, KommentarerAlle, der er i besiddelse af en “1000 ting jeg skal gøre før jeg dør” liste, bør fluks tilføje et nyt punkt: Den kinesiske Terracottahær!
På ægte guldhorns-vis fandt en kinesisk bonde for ca. 30 år siden et stykke brændt terracotta, da han gravede en brønd – arkæologer kom strømmende til, og i dag er 7000 statuer af soldater, akrobater og heste gravet frem. Hele herligheden blev skabt efter ordre af den mand, der samlede riget senere kendt som Kina. Han ville opnå udødelighed, og jeg synes det lykkedes! I hvert fald forårsagede hans ler-imperium, at tre piger i en helt anden verdensdel bevægede sig et par hundrede mil et par tusinde år senere:
I går foretog jeg nemlig et lynvisit til den nærmeste metropol, Atlanta. Regnen sjaskede ned, men jeg slap for at køre (den opgave klarede min veninde) og tilbragte det meste af tiden indendørs alligevel, så det gjorde ikke så meget.
Vi så museer, deriblandt de fantastisk omrejsende kinesiske udstilling af et par terracotta-figurer, shoppede lidt i Ikea og munden stod ikke stille på os i alle de 14 timer, vi var afsted. Den vidunderlige dag måtte ikke slutte, så hjemme i Birmingham tog vi lige forbi en fest og endte med at blive, til alle andre var gået hjem og vi blev kylet ud.
Roadtrip med veninderne og efterfølgende party med kliken, det er vist den optimale måde at tilbringe en lørdag! Hvad gør det så, at jeg er lidt mat i sokkerne i dag?
Sprogfornemmelser onsdag, 11. mar 2009
Skrevet af betteskov under Alabama, Hverdagsliv, 12 kommentarerDa jeg for syv måneder siden drog til USA, var jeg ret spændt på, hvordan mit engelske sprog ville blive påvirket. Ville jeg begynde at tale fuldstændigt flydende? Mon jeg kunne blive lige så sikker på stavningen af engelske som danske ord? Var det muligt at forstå bare lidt af kommasætningen? Og vigtigst af alt: hvor hurtigt ville jeg anlægge en charmerende sydstatsaccent?
Min tankestrøm begyndte hurtigt at flyde væk fra danske ord, og selvom mine kommaer stadig bedst beskrives som yderst tilfældige, er jeg tilfreds med mine fremskridt. På et punkt er min præstation dog helt uantagelig:
Jeg har overhovedet ikke lært at tale som en karakter i ”Borte med blæsten” eller ”Stegte grønne tomater”. I løbeklubben, på vaskeriet eller restauranter bliver min europæiske oprindelse altid bemærket, om end kun de allermest uhøflige direkte driller mig med min udtale.
Generelt får jeg ikke megen sympati fra amerikanerne over at måtte klare mig på et fremmed sprog, eftersom de aldrig selv har været udsat for noget lignende. Kun et lille fåtal, selv blandt de højest uddannede, kan kommunikere på andet end deres modersmål.
Så selvom mit engelske ikke ligefrem imponerer de lokale, øjner jeg stadig en chance for at blive anerkendt som sprogekvilibrist: jeg forsøger nemlig at hale et par nyttige fraser ud af mine latinske venner, hver gang vi forsamles for at føre vemodige samtaler om vores fjerne hjemlande. Hvem ved, måske begynder jeg en dag ligefrem at tale spansk? Bare min accent ikke bliver alt for underlig…
* skrevet til Urban Vest
