URBANblog
jump to navigation

Grundlaget for empati? fredag, 30. nov 2007

Skrevet af betteskov under Uniliv, Videnskab, 5 kommentarer

Jeg blev lige opmærksom på, at de gange jeg har skrevet om de videnskabsmænd m/k, som jeg ser op til, har det altid været nogle, der levede for mange, mange år siden. Så i dag vil jeg skrive om en rigtig interessant nulevende forsker, som jeg endda var så heldig at opleve et foredrag af, da jeg var i Australien i sommers.

Giacomo Rizzolatti hedder han, og man kan se han er klog, for han har en udpræget Einstein-frisure. Forøvrigt holdt han en virkelig levende og letforståelig forelæsning. Hans forskningsgruppe har udført et antal eksperimenter, hvor de har optaget fra enkelte nerveceller i levende aber. Eksperimenterne foregår således, at aben sidder på en stol, den har et “head-set” på med den indoperede elektrode (den har selvfølgelig fået smertestillende behandling, så det gør ikke ondt på den), den kan ikke forlade stolen, men har armene fri.

De nerveceller, der blev optaget fra, befandt sig i et område, der er kendt for at være aktivt, når aben udfører motoriske bevægelser, f.eks. snupper en rosin fra en bakke. Rizzolatti og co.´s store opdagelse var, at en undergruppe af nerveceller ikke kun var aktive, når aben selv udførte en bevægelse, men også når den så en forsker udføre samme bevægelse. Der findes altså en gruppe nerveceller, der opfører sig på præcis samme måde, uanset om det er abens egen hånd eller en andens hånd, der griber ud efter en genstand!

Disse nerveceller fik navnet “mirror neurons”, hvilket vel kan fordanskes til “spejlceller”, og siden de først blev beskrevet i 1996, er der blevet spekuleret meget over deres funktion. I den originale artikel foreslåes det, at de kan bruges til at skabe en indre repræsentation af ydre bevægelser, hvilket evt. kan medvirke til at lære at udføre bevægelser, eller til at forstå og måske endda forudse konsekvenserne af andres bevægelser.

Har mennesker så også spejlceller? Det er umuligt at påvise dem direkte, da det ikke er muligt at stikke elektroder ned i menneskehjerner og optage fra enkelte celler. Men i dag findes der mange enormt avancerede og ikke-invasive billeddannelse-teknikker, og eksperimenter hvor de er blevet brugt har vist, at der er områder i menneskehjernen, der ser ud til at have samme funktion som abernes spejlceller.

Nu er det, at det bliver rigtig vedkommende: Et af hjernens sprogområder har muligvis spejlcelle-funktioner, og det giver god mulighed for at brodere lidt på en gammel historie om, at sproget måske er udviklet fra diverse håndtegn og gestikulationer - nu bare med en vis fysiologisk substans. Desuden er der studier, som tyder på, at spejlceller er nødvendige for evnen til at føle empati, og det giver vel sådan set god mening. Og hvad med autister? Er det ikke nærliggende, at de har mangler i deres spejlcelle-funktioner?

Er det ikke lidt vildt, at man ved at sætte nogle elektroder i abehjerner tænke rigtig godt over resultaterne, kan komme et stykke af vejen til at forklare noget så menneskeligt som empati? Jeg er i hvert fald dybt imponeret!

Hvis nogen vil vide mere om spejlceller, kan jeg anbefale den originale artikel, som er nogenlunde læsbar, eller denne rigtig gode side på Wikipedia.

Så er julen over mig! torsdag, 29. nov 2007

Skrevet af betteskov under Jul, Kommentarer

Jeg går glip af nogle decemberdage, da jeg drager på ferie inden den 24. Derfor er det acceptabelt at jeg begyndte at jule i november (selvom det irriterer mig totalt grusomt, når alle andre ikke kan holde deres lede nisser indenfor den relevante måned), og i går skød jeg for alvor hyggen i gang!

Det der med at klippe-klistre-nusse nogle papirting er ikke lige mig. Jeg får altid fedtet lim ud over det hele og sjusker på afgørende steder og kan forøvrigt ikke klippe lige. Derfor er produktion af julepynt udsat til jeg kan få hjælp fra nogle begavede amatører. Bagning er til gengæld noget, jeg kan finde ud af! Nu plejer jeg godt nok mest at bage ting i genren “grovboller”, så jeg begyndte helt nede på jorden med nogle meget, meget simple småkager.

“Børnenes sjove bagebog” har en opskrift, hvor man kun skal bruge smør, sukker og mel samt hvad man nu kan finde på til at give lidt smag. Det mest juleagtige jeg havde i huset var chocolate chips og mandelstykker, og jeg måtte lige løse en mindre krise med noget manglende bagepapir, men det lykkedes mig faktisk at få skabt noget småkage-agtigt noget.

Nu skal jeg så bare finde nogen, der gider spise dem. De der 200 gram smør skal i hvert fald IKKE tilføres mit system!!

Quinoa onsdag, 28. nov 2007

Skrevet af betteskov under Madoplevelser, 5 kommentarer

Kender I det der med, at man går fra aldrig at have hørt om en ting til at blive tæppebombet med information om den i løbet af kort tid? Sådan har jeg haft det med quinoa. For nogle uger siden anede jeg intet om denne plante, der åbenbart er en meget vigtig næringskilde for indianere i Bolivia og Perus højland. Så var det, at min vejleder begyndte at berette om sine kulinariske eksperimenter med quinoa, jeg fik det serveret i kantinen og læste om det i søndagsmagasinet til min avis. Der var ikke noget at gøre. Jeg måtte selv i køkkenet for at lege med noget quinoa!!!

Det var ikke svært at fremskaffe, sagen blev klaret med en tur til Superbrugsens økologiske hylder. Tilberedningen var også ganske nem, jeg huskede at vaske frøene (de er småbitte og kuglerunde og sjove at røre ved) i rindende vand, for at skylle det sæbeagtige lag af overfladen, og kogte dem så i ca. 15 min.

Nu er quinoa ikke den helt store smagsoplevelse i sig selv, for at få produceret en ret med lidt saft og kraft, skal den gerne støttes af krydderurter (persille virker umiddelbart som en god idé), nogle smagfulde grøntsager eller en god sauce. Jeg lavede en meget enkel salat med quinoa samt peberfrugt og rødløg i tern som jeg overhældte med et par skefulde dressing bestående af olie, citronsaft, salt og peber. Retten blev ganske spiseligt, og quinoaen kan efter min mening sagtens benyttes som tilbehør i stedet for ris, pasta eller bulgur.

Men hvorfor egentlig kaste sig ud i noget så eksotisk som quinoa? Svaret er enkelt, den er ultrasund! Quinoa har et langt højere proteinindhold en f.eks. ris, og en stor del af proteinet er endda i form af essentielle aminosyrer. Desuden indeholder quinoa sunde fedtsyrer, som vi ellers kun får fra fisk. For vegetarer er det nærmest et must at give quinoa en chance!

Vinterglæde er… onsdag, 28. nov 2007

Skrevet af betteskov under Hverdagsliv, Jul, 2 kommentarer

at kravle ned under en dyne, hvis betræk blev hevet ud af tørretumbleren fem minutter tidligere

at få den indre varme med en kop chai te

at jeg har endnu 23 dage til at lære at flette stjerner for mine indledende forsøg var godt nok lidt af en katastrofe

Mit julemanifest tirsdag, 27. nov 2007

Skrevet af betteskov under Jul, 2 kommentarer

Jeg har aldrig været den helt store fan af julen - synes den er for opblæst, kommerciel, falder for meget sammen med eksamenstiden, og så plejer jeg forøvrigt altid at tilbringe juledagene uden for landets grænser og dermed langt fra den hjemlige arne.

Jeg skal også ud at rejse i år, men der er sådan set mange decemberdage INDEN jeg tager afsted, og den der undskyldning med eksamenslæsning kan jeg heller ikke bruge i år. Så nu vil jeg altså fejre jul i mit eget lille hjem!

Der mangler dog en del nødvendige ingredienser, såsom traditioner, julepynt og tid, men jeg vil gøre mit bedste for at få det bedste ud af de forhåndenværende julematerialer, der er som følger: I søndags var jeg til FDF-julemarked, hvor jeg ribbede tombolaen for hele fire gevinster, deriblandt en bamse (dem får man aldrig for mange af) en supersej hjemmelavet frugtskål af et bildæk (ideel til mandariner i denne tid) og to små pyntenisser. Desuden har jeg en juleløber i korssting, jeg selv syede da jeg fik et flip med at nørkle med sådan noget sidste år. Lad os bare sige, at disse ting ikke helt forslår til at få min lejlighed til at se julet ud…

Heldigvis har jeg en plan, eller faktisk adskillige:

Flere rapporter vil følge fra “Janes juleland”…

Pas på - flere kastanier forude søndag, 25. nov 2007

Skrevet af betteskov under Madoplevelser, 4 kommentarer

“Italiensk madlavning for singler” bliver ved med at overraske - på den rigtig gode måde. Sidste gang vovede vi os ud i noget kanin, og denne gang var den ukendte ingrediens sørme kastanier! Sådan nogen har jeg aldrig smagt før (hvilket også er for dårligt), men i fredags fik jeg endda lov til at tilberede dem.

Efter et overvældende måltid med både pasta alla carbonara og farsbrød, var desserten nemlig en kage bagt på kastaniemel. En ret, der åbenbart har holdt et utal af fattige italienere i live vinteren over, eftersom kastaniemel er langt mere proteinrigt end almindeligt hvedemel. Vi fik så luksusudgaven med rosiner, pinjekerner og rosmarinolie, men principielt kan man bage en kastaniekage af bare melet og vand.

Kagen smagte totalt anderledes end noget, jeg har prøvet før. Sådan lidt røget, og overhovedet ikke sød. Den ledte tankerne hen på kaminild, en god cognac og måske en cigar?

Jeg tog direkte fra madlavning til årets første julefrokost og medbragte smagsprøver på min kastanie-kreation. Den vakte interesse, men blev vist alligevel slået på dessert-hitlisten af ris á la mande. Nå, pyt med det. Jeg tiltuskede mig nemlig en pose af kastaniemelet, som vores underviser selv havde importeret fra Italia. Der er altså udsigt til, at min omgangskreds snart vil blive påtvunget endnu en omgang kastaniekage fra min hånd!

Hurra for håndværkere fredag, 23. nov 2007

Skrevet af betteskov under Hverdagsliv, 5 kommentarer

Det er altid befriende at fare til tastaturet og brokke sig helt vildt, når man har været udsat for dårlig service eller er blevet snydt af nogle spader (ingen nævnt, ingen glemt, vel Sonofon?). Men nu vil jeg prøve noget andet: jeg vil nævne, at jeg har fået ordnet noget med minimalt besvær på gennemført tilfredsstillende vis.

Blandingsbatteriet til min bruser gik i stykker i weekenden, og VVS-folkene havde først tid til at kigge forbi torsdag, så jeg har taget bad på arbejde og i motionscentret. Eftersom jeg alligevel havde forrygende travlt, gjorde det ikke ret meget. Jeg var da heller ikke hjemme, da håndværkerne kom, men viceværten lukkede dem ind, og da jeg vendte hjem i går, kunne mit badekar blære sig med et splinternyt, funklende blandingsbatteri. Gadedøren var endda blevet låst igen, og der var ikke engang ødelagt noget i lejligheden (hvilket gør dette til en unik håndværker-oplevelse for mig!).

Måske har jeg bare små forventninger, siden jeg er jublende glad for så lidt? Mit sidste møde med disse VVS-folk var ret anspændt, siden de helt uden varsel hamrede gennem mit loft to dage før jeg skulle til specialeeksamen. I stedet for at undskylde virkede de fortørnede over, at jeg formastede mig til at bo nedenunder det sted, de arbejdede…

Men det er fortid nu. Jeg er bare begejstret for, at jeg igen kan flyde ud i badekarret med masser af shea butter skum og bagefter skylle mig under bruseren. Tak for det :-)

Overskud, overvældet, overtræt? torsdag, 22. nov 2007

Skrevet af betteskov under Hverdagsliv, SIMEL, 4 kommentarer

De sidste tre dage har jeg haft travlt… ikke bare været igang med en masse sådan som jeg plejer, jeg har haft overvældende travlt. Hver dag har jeg forladt mit hjem kl. 7 om morgenen (som altid) og er kommet hjem kl. 22-23, klar på intet andet end at falde om i sengen. Både godnat-læsning og min sædvanlige godnat-te med mælk er blevet fuldstændig forbigået (eftersom jeg ikke har fået købt ind, er jeg forresten også løbet tør for mælk).

Jeg har heldigvis ikke bare siddet og nørdet på kontoret alt for mange timer hver dag - tiden er gået med biograftur, madklub med veninder, møder vedrørende et projekt, jeg virkelig nyder at investere tid og overskud i, ture i motionscentret og så måske en lille bitte smule overarbejde også.

Nu er det bare ved at være nok! I dag måtte jeg fordoble min cola light ration for overhovedet at være i stand til, i korte glimt, at ligne et menneskeligt væsen. Jeg har en svag mistanke om, at jeg i længden ikke ville kunne holde dette tempo. Hvis jeg bare var blevet læge, så kunne jeg have skrevet en recept på hvile ud til mig selv (det burde være muligt, eftersom man kan få motion på recept)!

Men da jeg IKKE blev læge, må jeg nøjes med at tage kvaksalverhatten (som jeg af uransaglige årsager altid forestiller mig er lilla) på, og tale med fast og myndig stemme til mit bedre jeg (alternativt alle dele af mig, som har evnen til at lytte) : “Når du liiiige har fået arbejdet færdigt i dag, så står den på afslapning. Ikke en afslappende løbetur, men noget med at placere dig vertikalt foran en skærm med masser af madvarer indenfor rækkevidde. Okay?”

Jeg kan jo godt se fornuften i det. Skulle meget gerne være i topform til julefrokosten i morgen…

Sult og fisk onsdag, 21. nov 2007

Skrevet af betteskov under Film, 3 kommentarer

Hvis Jesus kunne bespise 5000 mennesker med to fisk og fem brød, hvor mange sultende afrikanere kan så blive mætte af 500 tons nil-aborre fra Victoria-søen?

Ingen, for fisken skæres i filetter og eksporteres til Europa. Efter forarbejdningen er den alt, alt for dyr for lokalbefolkningen!

Jeg har set en dokumentarfilm, “Darwins Nightmare”, som var rigtig indigneret og subjektiv, og derfor har været udsat for massiv kritik. Det var lidt under falske forudsætninger, jeg overhovedet lod mig lokke ind at se den, for jeg havde fået den idé, at den handlede om fisk og øko-systemer (hvilket titlen f.eks. antydede). Der ER da også en gennemgående historie om nil-aborren, der trives i bedste velgående i Victoria-søen, som den er blevet udsat i, men desværre æder de fisk, der holder søen i live…

Filmens fokus var bare ikke på søens kvaler, men på gadebørn, prostituerede, arbejdere på filetteringsfabrikken og russiske piloter, der fløj fisken til Europa. Og våben til Afrika? Nå ja, før i tiden havde de fløjet våben til Afghanistan… Kort sagt, filmen forsøgte nok at gabe over lidt for mange temaer, hvilket gav et ret rodet indtryk. Den var også lige sentimental nok efter min smag. På et tidspunkt var jeg tæt på at udbryde “nu har jeg altså set nok af den lille etbenede dreng!”

“Darwins Nightmare” er langfra en Michael Moore-agtig, pågående og hyleskæg dokumentar, men den har et par øjeblikke, der er så groteske, at det er umuligt ikke at grine. Da ejeren af filetfabrikken udtaler, at dårlige tider (økonomisk, altså) er på vej, trøster han sig med en mekanisk fisk, der kan synge “Don´t worry, be happy”. Det lyder måske tilforladeligt, men lige efter man har set gadebørn sniffe fiskelim, er det en vanvittig scene, der får fabriksejeren til at ligne et totalt monster.

Og det har jeg lidt et problem med. For hvor ond er han egentlig? Kan vi forlange, at han skal give fisk til de sultende mennesker i sit nabolag? Hvis ja, så kunne man vel også forlange, at jeg skulle sende en bid af mit overskud derned?

Det er altså ikke en feel good film på nogen måder! Og jeg ville nok slet ikke havde set den, hvis jeg havde vist, at den handlede om fattige afrikanere. Ikke fordi dokumentarer om dem er “so last century”, men fordi jeg godt ved, at der er en masse elendighed i Afrika. Jeg har ikke udpræget lyst til at blive mindet om det. Men måske har jeg (og mange andre) meget godt at få sådan en reminder engang imellem?

Rigoletto - storladen og minimalistisk tirsdag, 20. nov 2007

Skrevet af betteskov under Musik, Århus, 2 kommentarer

Den første opera jeg nogensinde så opført var Rigoletto, og jeg måtte sidde på en stak puder for at se scenen.

I lørdags havde mine rare forældre endnu engang inviteret mig i Musikhuset, men selvom jeg nu rager pænt op i landskabet, befinder jeg mig stadig i den alleryngste ende af operapublikummet.

Handlingen i Rigoletto er ikke så svær at forudsige: titelpersonen er en pukkelrygget hofnar, der er vred på verden over at hans rolle i den er at være vanskabt og til grin. Han hævner sig ved at håne mænd og fædre til de utallige kvinder, som bliver forført af hans arbejdsgiver, den utrættelige hertug. En dag forbander en af disse mænd Rigoletto, der selv viser sig at have en meget smuk datter.

Selvfølgelig får hertugen øje på hende, selvom Rigoletto gør sit yderste for at holde hende indespærret.

Og ja, det ender ulykkeligt. Undtagen for hertugen, der glad spankulerer videre på jagt efter nye erobringer, syngende sin kendingsmelodi ”la donna é mobile”.

Det fede ved opera er at tilbringe nogle timer i et andet univers, hvor enorme følelser styrer og det giver god mening at frembringe en lang arie inden man forbløder. Derfor irriterer det mig, at Den Jyske Opera lader sangerne optræde i smoking, og at kulisserne er funktionelle, men virkeligt kedelige.

Jeg vil altså godt se udsmykning for alle pengene og store rober! Det kunne vel tænkes, at et lidt mindre minimalistisk show ville trække flere folk under 60 til operaen?

* Skrevet til Urban Århus