80er nostalgi tirsdag, 30. okt 2007
Skrevet af betteskov under TV, 3 kommentarerJeg var for ung til at få det fulde udbytte af 80ernes sublime mode, og spildte de fleste af mine teenageår med at læse lektier og forberede mig på at kunne få en god uddannelse. Og så har jeg kun tilbragt een eneste dag i Canada, hvor jeg ikke fik set andet end Niagara. I går prøvede jeg at rette lidt op på alle disse forsømmelser: jeg satte min splinternye “Degrassi High” DVD i den bærbare computere og nød det!
Jeg er sikker på en masse danske seere kan huske Degrassi, der blev vist på DR engang i de tidlige 90ere. Det er måske den første ungdomsserie, der tog unges problemer alvorligt, og ca. alt, der er lavet siden i den genre, har hentet en vis inspiration hos denne canadiske perle.
Gensynet med de gamle afsnit er underholdende, fordi det er meget svært at tage folk med 80er-hår (tro mig, der er nogle helt vilde frisurer!) og 80er tøj alvorligt. Desuden var casterne dengang ikke så fokuserede på at finde glamurøse (eller talentfulde!) unge skuespillere, så eleverne på Degrassi ligner faktisk almindelige unge mennesker. Og så er de heller ikke 25-30 år gamle, som high-school eleverne i f.eks. Buffy og Dawsons Creek.
Desuden tager serien nogle meget alvorlige emner op; abort, AIDS, homoseksualitet mm. Klassiske ingredienser i enhver teenage-serie i dag, men det var banebrydende dengang. En ting, de klassiske afsnit af Degrassi gør bedre end mange nutidige serier, er at ramme en god balance mellem sjov og alvor, komiske eller hverdagsagtige historier og store dramaer.
Kærlighed til Degrassi er nærmest et kultisk fænomen, der dyrkes mange steder på nettet. Og serien var en så stor succes, at den fik en efterfølger: “Degrassi the next generation”. Her er hovedpersonen Emma, datter af Spike (hende med det meget vilde hår), der blev gravid allerede i Junior High. Jeg har set et par afsnit af den nye serie, og de er flottere (det er skuespillerne også!) og skarpere i replikkerne, men mangler den magi, der var i de gode, gamle afsnit. Det sjoveste er næsten at forsøge at spotte skuespillere fra den originale serie som voksne.
Jeg kan ikke helt indkredse, præcist hvad det magiske er ved Degrassi High, men må som mange andre fans af serien sige: det føles næsten, som om jeg selv har gået i skole med Joey, Spike, Snake og alle de andre. Selvom jeg aldrig har haft en fedora, hår der strittede 30 cm op i luften, eller en gul sweater med store runde dimser på. Desværre.
Fodfæste mandag, 29. okt 2007
Skrevet af betteskov under Ikke kategoriseret, 3 kommentarerJeg har haft en helt, helt unik oplevelse, som hidtil ikke har været andre bloggere forundt! Jeg har mødt Den onde Hund. Hvad siger I så?
Nu er den slemme vovse lidt mere anonym end mig, så jeg vil ikke skrive noget, hun kan identificeres på (jeg gemmer mit kendskab til hendes virkelige identitet som afpresningsmateriale, hvis jeg skulle få brug for det engang). Men lad mig bare sige, at hun er en virkelig smuk kvinde, og at hun rummer en hel masse personlighed og udstråling og alt muligt. Nok til at slå benene totalt væk under mig (dette skal ikke opfattes som en kærlighedserklæring. Bare som et “Wauv”).
Vi snakkede, røg og spiste sushi…. jeg blev desværre nødt til at gå lidt tidligt på aftenen, for at nå et tog til Jylland, selvom jeg gladeligt havde tilbragt mange flere timer i hendes selskab. Natten brugte jeg så på at køre i tog til Odense, blive læsset over i en bus til Frederecia, et tog til Århus og så hjem til mig selv. Lad mig bare sige, at jeg var bombet fuldstændigt i sænk søndag!
Og så fik jeg en mail fra Den Onde Hund, hvor hun skrev nogle virkelig indsigtsfulde ting til mig. Det gjorde mig helt ufattelig glad, for hun fortalte mig ting om mig selv på en virkelig (k)ærlig måde, og var mere direkte end nogen af mine venner nogensinde før har været. Det kan jeg virkelig bruge til noget.
Jeg var virkelig nervøs for at møde Den Onde Hund, meget mere end for at gå på en date med en eller anden fyr, jeg har mødt over nettet. For i den tid vi har blogget og skrevet sammen, er hun kommet til at betyde rigtig meget for mig, og det havde været helt forfærdeligt, hvis vi ikke havde kunnet holde hinanden ud. Men jeg er glad for at jeg turde, selvom det indebar adskillige øjeblikke med meget begrænset fodfæste for mig. Og jeg vil gerne turde mere endnu…
En lille tur til den store by lørdag, 27. okt 2007
Skrevet af betteskov under Rejser, Videnskab, KommentarerJa, Betteskov har sørme forladt sin lune rede i Århus, taget turen hele vejen over Storebælt, og befinder sig nu i København. Selvom jeg har været her i over 24 timer, har der dog ikke været meget tid til at nyde storby-stemningen (hvis den overhovedet er her?)
Jeg ankom med det første tog i går morges, hvilket indebar at jeg måtte stå op allerede kl. 4:30, ikke et tidspunkt der efterlader mig i det allerbedste humør resten af dagen. Heldigvis fløj fredagen bare forbi; jeg var til Neurodag på Panum, hvilket var ret spændende. Der var gensyn med gamle studiekammerater, undervisere, bekendtskaber fra andre kongresser og deslige, spændende foredrag, og jeg fik da også mulighed for at plapre løs om min egen forskning foran min enorme, lyseblå poster (sjovt nok har mine mandlige vejledere intet imod at jeg præsenterer mine resultater på en pastelfarvet baggrund. Hvad mon de ville sige til lyserød?)
Om aftenen spiste jeg med gode venner og faldt derefter i søvn midt under en samtale…. jeg er virkelig ikke skabt til at stå så tidligt op, men det ser ud til at have bidt sig fast alligevel. Jeg var i hvert fald oppe tidligt i morges og nåede både en tur rundt om søerne og indkøb i Irma før min vært vågnede op.
NU er det altså tid til at bevæge mig lidt rundt i København! Jeg glæder mig ret meget til at se, hvilke slags oplevelser jeg kan nå at komme ud for her i byen…
ENDELIG!!! torsdag, 25. okt 2007
Skrevet af betteskov under Om at skrive, Uniliv, Videnskab, 5 kommentarerJeg har ventet så længe - ikke på at der blev udskrevet valg, men på at jeg selv fik snøvlet mig færdig! I de sidste mange måneder har jeg haft et manuskript til en videnskabelig artikel liggende, som har været “lige ved at være klar” til at blive sendt ind til et tidsskrift. Måske fordi emnet er relateret til, men ikke en direkte del af, mit PhD-projekt, er manuskriptet mange gange blevet syltet til fordel for laboratoriearbejdet…
Den sidste del af skrivearbejdet er altid udmattende. Figurer gåes igennem med tættekam og lup, der skal læses korrektur, og referencelisten skal opstilles efter meget fast definerede kriterier, som mit software til refencehåndtering selvfølgelig nægter at opfylde, så jeg alligevel må lave størstedelen med håndkraft. Midt i alt dette fnidder er det vigtigt at forsøge at bevare overblikket, for fortæller vi overhovedet historien på en hensigtsmæssig og pædagogisk måde?
På trods af udsigten til at dette arbejde (skræmmende!) fik jeg taget mig sammen, fik mobiliseret mine medforfattere (som til daglig optræder som mine vejledere, guruer eller babysittere, alt efter hvad jeg har brug for), og manuskriptet har i de sidste par uger cirkuleret frem og tilbage mellem os. For en time siden submittede jeg så resultatet med den iørefaldende titel: ”Synchronization of hyperexcitable pyramidal cells: the possible role of the slow Ca2+-dependent K+-current” til det tidsskrift, vi havde udvalgt. Nu er det bare med at vente på, at vi får det smidt tilbage i hovedet med kommentarer om alt det, der kan gøres bedre.
Det vil jeg ikke bekymre mig om nu, for projektet er af mit bord, og det føles sgu godt. I næste uge skal jeg igang med at skrive på den næste artikel… jeg har givet mig selv fri i weekenden til at tage til København, hvor jeg skal til Neurodag og måske også more mig lidt?
Økologi til den dovne tirsdag, 23. okt 2007
Skrevet af betteskov under Århus, 5 kommentarerJeg gad godt være en rigtig bevidst forbruger – sådan én, der altid vælger de allermest biodynamiske grøntsager og kun spiser kød fra køer, der har haft et tilfredsstillende liv og er blevet håndfodret med friskplukket rødkløver.
Desværre er der endnu lang vej til at jeg kan anses for at være en fuldgyldig hellig klidmoster. Når jeg køber ind må de økologiske havregryn finde sig i at dele plasticpose med cola light i baljevis, og af og til vinder trangen til hurtige løsninger lidt for let kampen mod de smukke tanker om bæredygtighed og dyrevelfærd.
Heldigvis er der et koncept, der kan føre min samvittighed og dovenskab sammen i smuk harmoni: økologisk fastfood. På min fodtur til arbejde bliver jeg ofte fristet af duften af friskbagt brød fra Mo & Fro på Borggade, der sælger økologisk morgenmad og frokost til at tage med. Priserne er bestemt konkurrencedygtige; der er ikke mange steder, hvor man får en stor og aldeles drikkelig caffé latte til 25 kr.
Gyngen i Mejlgade er også et rigtig godt sted at indtage et økologisk måltid eller hente en sandwich, men en af mine absolutte favoritter er Café Mozart på Vesterport. Her er stemningen afslappet, der er meget ofte Leonard Cohen i højtalerne, og den økologisk Thy-øl har en trofast fanskare, som til hver en tid vil insistere på dens overlegenhed i forhold til alverdens andre drikkevarer.
Hvor ville livet være meget lettere, hvis den ”rigtige”, idealistiske løsning altid var den mest bekvemme!
* Skrevet til Urban Århus
Det er en kold, kold tid mandag, 22. okt 2007
Skrevet af betteskov under Hverdagsliv, 5 kommentarerEfteråret er en dejlig årstid; de flotteste farver, de saftigste grøntsager, dejlige glatte kastanjer lige til at samle op og holde i hænderne, hvad mere kan man ønske sig? Her er et bud: lidt mere varme, tak!
Jeg har frosset i dag, trods en ekstra sweater og to store kopper te inden frokost. Og det er bare ikke retfærdigt. Jeg tilbragte sommeren med at fryse: det var ikke helt nemt at kigge Sydkorset ud på outbackens stjernehimmel, når jeg samtidig skulle hoppe på stedet for at undgå bundfrosne tæer. Og jeg besøgte Bondi Beach, ikke for at spille beachvolley eller surfe, men for at gå en tur iført hue og vanter.
Denne kølige sommer gjorde mig nu ikke så meget, for Australien var en kæmpeoplevelse, selvom det kostede mig nogle varmegrader. Jeg synes bare, jeg har fortjent at være fritaget for at fryse resten af året? Vejrguderne skylder mig nogle flere måneder tilbragt lunt og behageligt!
I det mindste regner det da ikke: det er allerværst både at være våd og kold…
Persepolis fredag, 19. okt 2007
Skrevet af betteskov under Film, 2 kommentarerJeg nød at læse Marjane Satrapis tegneserie i Politiken, så jeg var lige fra første omtale helt sikker på, at jeg skulle ind og se filmudgaven. Genkendelsens glæde blev da også ret stor, for heldigvis har filmen valgt at holde den trykte stribes stil: naive, sort-hvide tegninger (med ret store, sorte flader i forhold til andre seriestriber) og en personlig synsvinkel på en turbulent, historisk periode; nemlig Iran fra shahens fald til 90erne.
Historien fortælles af den voksne Marjane, der er sluppet ud af Iran og ser tilbage på sin barndom og ungdom. Den første del af filmen, hvor hun er barn i Iran, er langt den bedste. Marjane Satrapi er nemlig virkelig god til at formidle både de historiske begivenheder, så man sagtens kan følge med uden at være Iranekspert, og barnets unikke oplevelse af de drabelige hændelser. Især er det slående at se, i hvor høj grad forældrenes konflikter og holdninger smitter af på de langt fra uskyldige og yndige små børn.
Resten af filmen, der omhandler hendes ungdomsår i Østrig og tilbagevenden til Iran giver først og fremmest et godt perspektiv, for Europa er ikke bare et forjættet lykkeland. Godt nok bliver folk ikke henrettet i flæng eller tvunget i tørklæder, men der lurer andre farer på Marjane, værst af alt ensomheden.
(Selv)portrættet af Marjane er udsøgt: hun starter ud som et snotforkælet, egoistisk og stridbart lille enebarn, og udvikler sig aldrig til at blive en ren engel. Men hun har humor, selvopholdelsesdrift og kampånd, hvilket gør hende helt uimodståelig. Hun er på en gang en ener og en ganske almindelig pige, der interesserer sig for de samme ting som sine jævnaldrende i den vestlige verden. Det er bare lidt sværere at dyrke sin interesse for Iron Maiden, når skæggede mænd og stramtandede, moralske vogtere har den totale magt.
Det er nærmest en forbrydelse IKKE at få set Persepolis, for det er en yderst vellykket film, skabt til at underholde samt bygge bro mellem kulturer! Men den er altså på fransk, og de danske undertekster er ikke altid helt lette at se tydeligt, så hvis man som jeg er knap så flydende i det franske sprog, kræver det en vis indsats at følge med.
De fede er farlige torsdag, 18. okt 2007
Skrevet af betteskov under Brok, Nyheder, 14 kommentarerIkke nok med at overvægtige mennesker er (personligt) ansvarlige for den omsig-gribende fedmeepidemi, risikerer at smitte deres omgangskreds med overdimensionerede taljemål og generelt udgør en belastning for samfundet, nu truer de også flysikkerheden.
Måske skulle vi overveje at sætte alle med et BMI på over 30 i fængsel - der kunne man jo passende servere slankekost for dem, så de kunne vende tilbage til samfundet uden at udgøre en sikkerhedsrisiko for os andre, de selvgode magre rær.
En alternativ mulighed er at omtale en gruppe mennesker, der i forvejen har deres at kæmpe mod, på en ordentlig måde. F.eks. kunne man vælge at omtale de tungere mennesker, som om de var fuldt gyldige mennesker… I den omtalte artikel fremgår det tydeligt, at det, der truer flysikkerheden, ikke er en bestemt befolkningsgruppe, men manglende overensstemmelse mellem standardvægten af en flypassager og virkeligheden.
Måske er der alligevel grund til at være bange for de fede? På et eller andet tidspunkt får de vel nok af at blive behandlet som andenrangsborgere og vælger at gøre oprør - det kunne passende indledes med en “sit-upon ” aktion mod de journalister, der dækker “fedme-epidemien” i Danmark.
Er der nogen, som vil til Fantasy World? onsdag, 17. okt 2007
Skrevet af betteskov under Ikke kategoriseret, 4 kommentarerSå ligger jeg nemlig inde med 4 billetter, som jeg gerne vil forære væk! De kan bruges i 2007 og kan IKKE ombyttes til kontanter.
Jeg vandt dem i en konkurrence her på Urban (og man må jo nok sige, at selvom jeg betegner mig selv som singlepigen, der har ALT, så havde jeg altså ikke “En tur for hele familien til Fantasy World”. Jeg havde så heller ikke så forfærdeligt meget brug for sådan en!) og havde alle intentioner om at tage afsted på et tidspunkt, for oplevelsens skyld.
Nu er jeg efterhånden blevet enig med mig selv om, at når jeg endelig får snøvlet mig til Sjælland, så vil jeg faktisk hellere gumle sushi med mine gamle studiekammerater end rende rundt i et indendørs legeland!
Jeg får altså ikke brugt disse billetter selv, men vil nødig lade dem gå til spilde. Derfor udloves de her på min blog til den person, der kan give den bedste begrundelse for, hvorfor han/hun skal have dem. Konkurrencen slutter når jeg ikke synes den skal køre længere, og jeg beslutter enerådigt hvem der skal vinde efter aldeles subjektive kriterier. Personlige sym- og antipatier vil have stor betydning for udfaldet. Er det ikke gode betingelser?
Hvis du ønsker at deltage i konkurrencen, så skriv dit bud som en kommentar til dette indlæg. Du kan sagtens være anonym, bare der er en email-adresse jeg kan kontakte dig på.
Jorden rundt på 1000 sider tirsdag, 16. okt 2007
Skrevet af betteskov under Bøger, Rejser, 4 kommentarerNogle mennesker går rundt og har efterårsferie, mens vi andre må trække læsset på arbejde. Heldigvis kan vi alligevel dyrke den alternative rejseform “armchair travel”, beskrevet i en inspirerende artikel i Politiken: det går simpelthen ud på at plante sig i sin bedste stol med en god bog!
Jeg har forsøgt at komme på fem læseværdige bøger fra hele verden. Det er ikke nogen top-nogetsomhelst-liste, men simpelthen mit subjektive bud på nogle ikke alt for tunge, men alligevel tankevækkende bøger, jeg har læst for nylig, og som dækker det meste af vores klode:
Fra Australien kan jeg anbefale Sally Jane Morgans “My place”. Det er historien om en lille pige, som vokser op i troen på, hun af indisk oprindelse, da hendes mor og mormor ikke vil fortælle hende, at hun nedstammer fra den oprindelige befolkning (også kaldet aboriginals). Sandheden kommer for en dag, og det bliver også klart, hvorfor den har været fortiet så længe. Chokerende læsning, som var svær at få til at passe sammen med mit suverænt positive indtryk af de (hvide) australiere jeg mødte dernede.
Asien er stort og mangfoldigt, og en del af denne mangfoldighed kommer til udtryk i Kiran Desais “The inheritance of loss”. Bogen foregår mest i Nepal, men også lidt i USA, og introducerer en lang række underholdende personager. Både titlen og historien (der “selvfølgelig” handler om konflikter mellem folkeslag) antyder, at det er en trist bog, men det er nu ikke så slemt. F.eks giver et par ældre, anglofile indiske damer anledning til mange gode grin.
Fra Amerika har jeg igen fundet noget med nogle oprindelige folk: i “Thirteen Moons” skriver Charles Frazier en masse om indianerne (håber det er en acceptabel, politisk korrekt betegnelse). Selvom han vælger et lidt fortærsket emne (trail of tears), er bogen yderst original. Det er forfriskende at læse om indianere, som ikke er overdrevent spirituelle, men jordnære mennesker, der prøver at gøre tingene så godt som muligt for deres folk - eller for sig selv!
Europa: Jeg har valgt at dykke langt ned gennem årene, til Gisle Surssøns saga. Bogen er et must for alle, som synes der er for alt lidt vold i nutidens action-film! Jeg blev ret overrasket over, så meget jeg morede mig, både over den underspillede humor i sagastilen, og historiens drabelige indhold.
Jeg har snydt lidt og valgt en bog om Afrika skrevet af en europæer. Og det er ikke en bog, men en serie. Jeg er bare noget så betaget af Alexander McCall Smiths historier om “The nr. 1 ladies detective agency”. De handler om Botswana, som er det bedste og det smukkeste sted i verden, i hvert fald i følge bogens fortæller. Underneden lurer sult, tørke, fattigdom og AIDS, men livet er alligevel rigt og smukt, når man bare kan få rød te og græskar. Feel-good læsning så det batter!
Nu håber jeg, dette indlæg kan starte en trend! Jeg kunne nemlig rigtig godt tænke mig at høre nogle andres bud på fem gode bøger, der kan bevæge læseren, og bevæge læseren jorden rundt!
