URBANblog
jump to navigation

Italiensk for singler lørdag, 29. sep 2007

Skrevet af betteskov under Hverdagsliv, SIMEL, 3 kommentarer

Alting var så nemt i min barndom. Jeg gik i skole, og i min fritid gik jeg til ridning, svømning og FDF. Nu er jeg voksen og efter arbejde (der er på uni og derfor en naturlig forlængelse af “skole”), deltager jeg i et kursus i latinsk madlavning for enlige. Og det er faktisk lidt kompliceret.

Jeg ved ikke helt, hvordan jeg egentlig har det med at have meldt mig til noget, der indeholder ordene “for singler” i kursusbeskrivelsen. Jeg synes jeg er lidt modig, fordi jeg faktisk bevæger mig ud af min komfortzone og gør noget, som min mavefornemmelse klart fortæller mig er skidefarligt. På den anden side har det også et vist skær af lidt for letkøbt accept af tingenes tilstand: når jeg definerer mig selv som single, er det så forever?

I går mødte jeg så op for første gang. Skolekøkkenet var fuldstændig som skolekøkkener var da jeg var barn, hvilket gav en vis tryghed. Og deltagernes måde at kigge hinanden ud på var fuldstændig som første gang på et nyt svømmehold dengang jeg var 10 år gammel. Snart blev jeg optaget af madlavningen og hyggesnakken og glemte mine sære overvejelser.

Så tjah, jeg er stadig single og ser ikke lige nogen udvej for det. Faktisk er jeg ikke så sikker på, at jeg virkelig ønsker en udvej. Men nu kan jeg tilberede spaghetti alle putanesca og saltimbocca alle romana. Jeg ved endda, hvordan man udtaler bruschetta. Det er vel ikke noget dårligt udbytte? 

Tryllefløjten fredag, 28. sep 2007

Skrevet af betteskov under Film, Musik, 3 kommentarer

Jeg er ikke helt sikker på, at operafilm som genre har nogen eksistensberettigelse: dem, som jeg hidtil har set, virker mest som “teater på film”, og mange operasangere synes ekstremt overspillende og lidt latterlige stillet overfor et kamera. Men jeg har en hel del tiltro til Kenneth Branagh, så jeg lod mig villigt lokke da chancen for at se hans filmatisering af Mozarts opera Tryllefløjten bød sig.

Lad mig slå fast at den var visuelt helt overstrømmende! Jeg har sjældent set en så flot film, og mange gange nød jeg de drømmeagtige landskaber så meget, at jeg glemte at holde mine ører åbne. Det var i og for sig heldigt nok, for det er intet mindre end helligbrøde at oversætte teksterne til engelsk. Papageno er en Vogelfänger, lige meget hvor meget han påstår at være en “birdman”? Arierne på tysk, og hvis det er nødvendigt må der smækkes nogle undertekster på, tak! 

En anden ting, der undrede mig lidt var, at handlingen foregik under første verdenskrig. Det accepterede jeg aldrig helt, for den var så overjordisk i sit udtryk, at det gav mere mening med et fantasiunivers.

På trods af disse små irritationsmomenter var det en yderst medrivende film, og jeg kiggede ikke på uret i de over to timer den varede. Den har min absolutte anbefaling, men prøv at se den på en så stor skærm som muligt - det er slet ikke en film til den bærbare computer. Og læs lige et resume først, hvis du ikke kender handlingen i forvejen - jeg er ret sikker på at det vil forbedre oplevelsen.

Hokaido! onsdag, 26. sep 2007

Skrevet af betteskov under Hverdagsliv, SIMEL, 9 kommentarer

“Hokaido”! udbrød jeg i går med bestemt stemme, mens jeg rettede mig op og så beslutsom ud. Nej, jeg er ikke begyndt til en ny, fancy type asiatisk kampsport. Jeg var bare i Føtex på jagt efter ingredienser til min aftensmad. Inspirationen til geniale måltider kan godt være lidt svær at finde, eftersom jeg er a) den eneste person i min husholdning (mad skal kunne tilberedes i tilpas små portioner), b) doven (mad skal være nemt at lave, og hvis muligt skal det tilberede sig selv, mens jeg ser DVDer eller læser en bog), c) ret inkompetent i et køkken, d) nøjeregnende med antallet af kalorier og fordeling på protein, kulhydrat og fedt i det jeg indtager.

Nå, men i Australien fik jeg den ene gang efter den anden serveret græskar, og jeg blev ganske vild med det. Grunden til, at jeg ikke har kastet mig over græskar for længst skal nok mest findes i a) et græskar er stort og c) hvad gør man egentlig med sådan et? Men i går så jeg altså en hokaido (som er en speciel type græskar og også kaldes vinter squash) og faldt pladask for den. Farven er SÅ orange, at det næsten er for meget, og størrelsen helt optimal.

Derhjemme skar jeg min hokaido over, fjernede kernerne, skyllede og skar den i både. De blev bagt i et ovnfast fad overhældt med lidt olie, saften fra en appelsin og chilipasta. Tiden i ovnen svarede ret præcist til et afsnit af Lost, og uhm hvor det smagte. Så nu har jeg udvidet mit madlavningsrepertoire og endda fået lidt blod på tanden. Måske kommer fremtiden til at byde på græskarsuppe, græskargryde og græskartærte?

Livet i parken tirsdag, 25. sep 2007

Skrevet af betteskov under Århus, 3 kommentarer

For syv år siden kom jeg til Århus for at læse på universitetet, og jeg har ikke siden vist mange tegn på villighed til at forlade det. Mit mål var at tilegne mig ophøjede tanker, men jeg faldt for stedets sjæl.

Det bedste eksempel på Aarhus Universitets humor og egenart er, at universitetsparkens navle ikke rummer en statue af en selvhøjtidelig grundlægger eller et støvet bibliotek. Der er derimod en lille, lavvandet sø indeholdende en flok ænder.

En andedam er nyttig at have i nærheden, hvis man skulle komme til at sidde urokkeligt fast i en kompliceret tankerække. Det sker næsten dagligt for mig, og så er den bedste metode til at klare hjernen en vandretur rundt om søen.

Jeg har nogle gange spekuleret over, hvorfor ænderne ikke for længst har valgt at tage flugten. En sejlivet myte fortæller om en flok sultne, norske (?) kollegianeres indfangning og tilberedning af en and, og en forårsdag hvert år bliver dammen oversvømmet af feststemte, øldrikkende studerende i gummibåde.

Mit indtryk er dog, at ænderne opfatter sig selv som universitetets sande beboere. De tolererer forskere og studerendes tilstedeværelse, undrer sig måske over deres mærkværdige opførsel og snadrer ellers roligt videre.

Jeg kan stærkt anbefale alle århusianere en gåtur i universitetsparken, gerne medbringende en pose brød til de rappende indbyggere. En sådan tur kan kombineres med et kig på Steno Museets drabelige, gammeldags tandlægeinstrumenter eller en god frokost i Kemisk Kantine.

Der kan faktisk ses mange slags liv i og omkring gulstensbygningerne!

* Skrevet til Urban Århus

Den gode underviser søndag, 23. sep 2007

Skrevet af betteskov under Hverdagsliv, 7 kommentarer

Jeg har lige været et par dage på et kursus i pædagogik, som et led i min Ph.d.-uddannelse. Og det var helt vildt spændende! Selvom jeg fik bekræftet min anelse om, at jeg er meget langt fra at være nogen Mr. Keating fra ”Døde poeters klub”.

Det ærgrer mig faktisk, for de gange jeg har undervist har jeg altid drømt om virkelig at vække mine studerendes interesse. Jeg har forestillet mig, at min glohede kærlighed til mit fag via sjove eksempler og elegante tricks kunne overføres til mine studerende, så de selv ville få lyst til at fare hjem og læse alle bøgerne. Ikke for at gøre mig glad, men fordi det er så superspændende! 

Her har den kvikke læser nok gennemskuet, at med den indstilling må jeg være blevet en anelse skuffet. Ja, og jeg har endda bebrejdet mig selv, at jeg ikke havde de overnaturlige talenter der skulle til for at overføre min fagkærlighed til dem jeg underviste.

Nå, men nu har jeg endelig lært noget om, hvordan man faktisk underviser, og især at jeg nok skal fokusere mere på mine studerendes indlæring end på min egen performance. Jeg har fået råd om, hvordan jeg kan bruge min krop og min stemme, ikke til at underholde forsamlingen, men til at virke professionel. Kort sagt, efter mange semestre som underviser har jeg lært nogle af de allermest basale forudsætninger for at undervise…

Nu er jeg bare spændt på, om det virker! Og jeg kunne godt tænke mig at høre nogle holdninger til, hvad en god underviser er: Er det én, der har medfødte evner for formidling, eller en hårdtarbejdende “håndværker”, der har lært sig hvordan man lærer andre noget?

Blogger og blogger imellem fredag, 21. sep 2007

Skrevet af betteskov under Om at skrive, 6 kommentarer

I går mødte jeg for første gang (så vidt jeg da ved!) andre blogskribenter, sådan på den direkte fysiske “række hånden frem og sige pænt goddag”-måde. Sammen med tre andre århusianske bloggere var jeg nemlig testkanin for et spørgeskema omkring blogkultur, der skal bruges til et speciale i religionsvidenskab (I andre får også snart lov til at udfylde det). Sjovt nok var ingen af os nogensinde stødt på hinanden i blogcity. Under den tre timer lange session gjorde jeg følgende observationer:

Det havde jeg vist ikke behøvet bevæge mig væk fra computeren for at konkludere.

Faktisk var det mest fascinerende at møde de to specialestuderende, der har valgt at gøre blogkultur til deres forskningsprojekt. Tænk at nogen er så interesserede i os! Jeg kan ikke lade være med at være smigret over, at jeg faktisk er en del af en kultur/et fænomen/en verden/et univers som det er værd at undersøge nærmere ved hjælp af diverse teorier og videnskabelige metoder.

Det er nok ret typisk for bloggere at være meget fokuserede på processen og forsøge at indkredse, hvad blogging egentlig er. Derfor lovede jeg, at det ikke vil være spor svært for de søde århusianske studerende at få en masse besvarelser til deres spørgeskema. Det bliver lidt sjovt at se, om det nu er rigtigt…

Opladning torsdag, 20. sep 2007

Skrevet af betteskov under Hverdagsliv, 3 kommentarer

Jeg forsøger at lade op og forberede mig til en lang dag ved hjælp af cola light, en kalender og krak.dk. Det er lykkedes mig at booke sygt mange ting ind i dag, således begynder dagens første “aftale” (et kursus i pædagogik) kl. 9 om morgenen, mens det sidste punkt på min dagsorden indledes kl. 10 i aften. Indimellem kommer nogle andre aftaler, og så er der vist lige netop tid nok til løbetur, indtagelse af mad samt personlig hygiejne, den hurtige version.

Faktisk glæder jeg mig til alle de ting jeg skal, og synes godt jeg kan overskue det hele. Bliver lidt spændende at se, om jeg har det på samme måde om 12 timer. Man siger jo altid, at travle mennesker er dem, der når mest. Det tror jeg er rigtigt nok, og jeg har ikke noget problem med tilhøre den kategori. Der er bare lige den hage, at travle mennesker også er dem, der har mest travlt. Og hvor fedt er det så lige?

Den bedste frugt i verden onsdag, 19. sep 2007

Skrevet af betteskov under Hverdagsliv, 17 kommentarer

I går fik jeg fat i et eksemplar af min favoritfrugt, og nu fortryder jeg bittert, at jeg ikke slæbte et ordentlig lager med hjem, for jeg har virkelig lyst til endnu én. Den er godt nok ikke billig, og tung at transportere hjem på gåben iført en allerede propfuld rygsæk, og ingen vil påstå at den er nem at spise.

Jeg elsker den for dens menneskelighed. For at komme ind til det interessante skal man møve sig igennem en tyk skal med et vist besvær. Der skal pilles og nusses, og ens hænder forbliver ikke rene og uplettede. Til gengæld er oplevelsen helt suveræn, når man endelig får fat i det lyserøde, søde frugtkød. Det er nærmest som en forelskelse.

Kan I gætte hvad jeg taler om?

Blogging mig her tirsdag, 18. sep 2007

Skrevet af betteskov under Om at skrive, 9 kommentarer

Lige pludselig er der bare så meget fokus på det at blogge. Urban bragte i dag flere sider med Spacemermaid og tips til at komme igang med blogningens ædle kunst. Flere og flere mennesker er begyndt at spørge mig, hvad det der bloggeri egentlig er, og hvad det skal gøre godt for. Og jeg skal deltage i en pilotundersøgelse, hvor nogle specialestuderende ser på bloggerkultur.

Jeg anede indtil for kort tid siden ikke, at jeg VAR en del af en kultur. Jeg havde ikke de fjerneste idéer om, at man kunne blive til noget ved at blogge. Ok, enhver ung politiker med respekt for sig selv lægger nogle pressemeddelser ud på en side og kalder det en blog, og nogle forfattere bruger bloggen til at fortælle om skriveprocessen og gør derved opmærksom på deres bøger. Men derudover troede jeg ikke, at man kunne bruge blogskriverier til andet end at underholde sig selv, og forhåbentlig et par læsere (der selv blogger og i større eller mindre grad læser og kommenterer andre for selv at blive læst).

Jeg kan godt se, at det ovenstående lyder lidt negativt. Lidt i retning “jeg er en del af en subkultur som helst ikke skal vokse sig større og endelig ikke blive kommercialiseret, for småt er godt”. Eller sagt kortere, ufatteligt bagstræberisk. Måske er jeg lidt nervøs. Mest for at blogcity pludselig bliver invaderet af en bunke mennesker som har en klar dagsorden med at blogge (om det så bare er at blive berømt). For at vores lille, lavvandede bassin bliver oversvømmet med store, klodsede fisk. For at blogging bliver et modefænomen, der holder et par måneder og så bliver yt. Allermest for forandring…

…men det gælder nok bare om at holde godt fast på surfbrættet og ride med på den bølge, der måske er på vej?

En mand burde være blevet væk søndag, 16. sep 2007

Skrevet af betteskov under Film, 3 kommentarer

I går så jeg Thomas Vinterbergs nye film på dansk, “En mand kommer hjem”. Naturligt nok havde jeg høje forventninger. Selvfølgelig kunne virkeligheden ikke leve op til mine forventninger, men jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet, at jeg ville blive så slemt skuffet. Anmeldelserne var da nogenlunde pæne, uden at være særligt overstrømmende.

Jeg blev mest skuffet over at filmen var så kliché-præget og forudsigelig. Temaet “ung mand splittet mellem to kvinder, men vi kan tydeligt se hvem hans sande kærlighed er” er trods alt blevet skamredet allerede, og det lykkedes ikke mig at få øje på nogen nye tilføjelser fra Vinterbergs side. Desuden tog filmen en masse tråde op, som aldrig rigtig blev fulgt til ende, hvilket gav den et ret tilfældigt præg.

Jeg går ud fra at “En mand kommer hjem” er en komedie. Ikke fordi den var sjov (for det var den ikke), men fordi der optrådte et lesbisk par og en svensker. De havde ikke nogen rigtig funktion i filmen, men som en lang række danske komedier har lært os, så er svenskere og lesbiske sjove.

Hvis jeg skal pege på noget positivt, så må det være castingen. Thomas Bo Larsen er så abnormt et valg til en ældre operasanger, at det nærmest fungerer. Filmens unge hovedperson var smuk, sådan på Adonis-måden, så der var da lidt godt at kigge på.  Hvilket man så sandelig trængte til undervejs.