Cairns - turister en masse, regnskov og flyvende laeger mandag, 25. jun 2007
Skrevet af betteskov under Australien, Rejser, 2 kommentarerVi har nu krydset aekvator (for foerste gang for os begge ) og er landet DOWN UNDER. Cairns var lidt af et kulturchock efter det elegante Singapore, for yndefuld er Cairns ikke ligefrem. Her er mange bungalows, og nogle steder er byggestilen lidt wild west-agtig. I bymidten dominerer turisterne (hovedsageligt japanere og europaeiske back/packers), og de fleste forretninger er souvenirboder, rejsebureauer og fast-food restauranter. Langs stranden er der en lang promenade, og det er muligt at bade i et offentligt bassin med baywatch-livredder (som dog har gule dimser i stedet for roede ).
Eftersom jeg har tilbragt en stor del af min ungdom med at se den hjertevarme tv-serie om de flyvende laeger, var jeg ret vild efter at se RFDS live, saa vi har lige besoegt deres “visitation centre”. Royal Flying Doctor Service blev stiftet af den presbyterianske praest John Flynn. Udover at redde liv i oedemarken gives der grundlaeggende sundhedsydelser (vaccinationer, raadgivning, foedselshjaelp) til mennesker bosat langt fra hospitaler. Det var en ganske klaustrofobisk oplevelse at vaere inde i et af deres fly, saa jeg er glad for, at jeg ikke skulle genoplive en patient under de forhold eller tage imod et barn. Ved at se det lille museum og tale med den venlige guide, laerte vi en mase om de flyvende laeger og livet i outbacken generelt, saa det var en super oplevelse.
Vi har ogsaa vandret i regnskoven i et omraade, der var habitat for cassowaries (en slags styruds), men der skal mere til at skraemme mig og min mor end 2 m hoeje, aggressive fugle. Vi laeste instruktionerne, jeg gjorde klar til at forsvare os med en rygsaek, men moedte (heldigvis?) ingen cassowary. Til gengaeld saa vi masser af fugle, planter, palmer og myg. I den botaniske have saa vi, hvordan regnskovs-aboriginals udnyttede planter og traer til mad, hytter og fangstredskaber, og vi saa nogle giftige slanger i sprit. Vi er endnu ikke stoedt paa nogen af ale Australiens skumle dyr i live, men har da set “Pas paa krokodillerne”-skilte.
De naeste dage i Cairns har vi planlagt udflugter til regnskoven og Great Barrier Reef. Ved ankomsten til Australien fik vi udleveret billetter til alle de ture, vi skal paa og blev helt overvaeldede ved tanken om det enorme program, vi har foran os. Og hvis nogen derude spekulerer paa, hvor man kan gaa hen og faa arrangeret en tur til Australien, saa kan vi kun anbefale en mand, der saelger is i Silkeborg, naar han ikke arbejder for Hannibal og Marco Polo Travels. Saa herfra en tak til Thomas Okkels for at overbevise os om, at vi sagtens kunne naa (naesten) det hele.
Hvad der kom foer RIVER KWAI mandag, 25. jun 2007
Skrevet af betteskov under Australien, Rejser, KommentarerVi fik et indblik i den mest dystre side af Singapores historie, da vi blev vist rundt i THE BATTLEBOX, som er et museum om 2. verdenskrig. Efter belejring og bombardementer fra japanerne, valgte den britiske general Percival den 15. februar 1942 at ovrgive sig, hvorved japanerne reelt overtog kontrollen med Stillehavet. Baade soldater og lokalbefolkning blev udsat for ufattelige lidelser, interneret i Changi/faengslet eller sendt til Thailand for at bygge jernbaner. Vi har set mange film og laest boeger om emnet, men det var noget helt andet at hoere om det fra en mand, der paastod selv at have vaeret til stede. Vores guide Mr. Diaz var 7 aar gammel og havde gemt sig under en trappeskakt under bombningerne. Han blev siden tvunget til at laere japansk. Vi blev ilde tilpas over at hoere hans uhaemmede had mod japanerne, men blodstaenkene paa vaeggen udenfor torturkammeret vidnede om japanernes brutalitet, saa maaske var det forstaaeligt alligevel?
Der er delte meninger om englaendernes kompetence i forsvaret af Singapore (en kanon pegede i den forkerte retning, man undervurderede fjenden), men saadan som vi fik praesenteret historien var overgivelsen den eneste loesning. Vi saa en rekonstruktion af generalernes skaebnesvangre moede i bunkeren, hvor det virkelig fandt sted. Det var uhyggeligt, men ogsaa fascinerende at vaere saa taet paa en af krigens vigtigste begivenheder.
Singapore - en shopaholic naar sit Mekka lørdag, 23. jun 2007
Skrevet af betteskov under Australien, Rejser, 2 kommentarerSingapore er anderledes end alle andre lande, jeg nogensinde har besoegt. I den lille oestat bor 4 millioner mennesker, heriblandt malayere, arabere, kinesere, eurasiere og andet godtfolk, i skoen forening. De store religioner findes bogstaveligt talt side om side, og mammon ser ikke ud til at vaere den mindste af dem.
Shopping er i en liga for sig selv her. Orchard Road rummer det ene enorme indkoebscenter efter det andet, og vi har besoegt Ngee Ann,spaekket med eksklusive forretninger, saasom Gucci, Hermes og Bulgaria. Heldigvis er der ogsaa steder for vore oekonomiske formaaen, jeg fandt en sort sommerkjole med hvide prikker til ca. 120 kroner paa udsalg.
I gaar vandrede vi rundt hele dagen, gennem finanskvarteret, Little India og China Town. Vi var igennem Raffles Hotel, en kaempestor hvid bygning i kolonistil, hvor den foerste Singapore Sling blev mixet. Vi var inde i fire hindutempler og laerte, at man skal tage skoene af i de indiske templer, hvor bemalede maend spille musik og braendte offergaver. I de kinesiste templer bad folk selv eller kastede spaadomspinde. Vi har set markeder, hoejhuse og kinesiske laegehaller. Totalt overvaeldende.
Det er ellers svaert at rive os bort fra hotellet, for vi har lynhurtigt vaennet os til det luksurioese Shangri-La. Her er tjenende aander, der tilbyder fodmassage ved poolen og raekker mig haaendklaeder og vand, naar jeg svedig stiger af loebebaandet i fitnesscentret. Morgenmaden rummer ALT, hvad maven kan begaere, og det er svaert at vaelge. Derfor har vi faaet fusionskoekken: foraarsruller, kinesisk omelet, dhal, misosuppe og masser af frugt (dragefrugt, melon, ananas, jordbaer og guava). Det hele er saa fristende, at jeg valgte min elskede havregroed fra til fordel for youghurt i cocktail-glas med topping af friske baer.
Jeg har tidligere set Singapore som lidt af en Big Brother stat, hvor man faaer store boeder for at smide affald, og hvor fede boern faar sedler med hjem fra skolen. Maaske er det indtryk rigtigt, men taktikken virker. Her er rent og nydeligt, folk er venilge overfor turister uden at vaere paagaaende, og vi er 100% trygge ved at faerdes overalt. Vi er helt kede af at skulle afsted allerede - Singapore har vaeret en perfekt mellemstation.
Afsluttende note: Den aeldste ansatte i Rejeforetagendet Betteskov AS er nu degraderet til sekretaer (grundet hurtighed paa tasterne). Paa naeste rejse vil vi medbringe en navigatoer, da manglende stedsans betyder et par ekstra km. Mon GPS’en overhovedet virker under skyskraberne?
God Sankt Hans Aften, hvis vi ikke faar skrevet inden.
Hilsen fra Singapore
Stoettestroemper blaahvaler - oplevelser paa vejen til Singapore torsdag, 21. jun 2007
Skrevet af betteskov under Australien, Rejser, 2 kommentarerEndelig er jeg kommet af sted paa den rejse, jeg har planlagt og droemt om saa laenge, at ordet Australien helt havde mistet sin betydning. Nu har jeg vaeret undervejs i halvandet doegn, og det er foerst nu ved at gaa op for mig, at jeg faktisk er kommet afsted.
Vi (dvs min mor og jeg, med ens kufferter, rygsaekke og stoettestroemper, et mage par hvis det nogensinde er set!) har rejst med bil (til Silkeborg, hvor vi vinkede farvel til min far), med bus og baad til Koebenhavn, med fly til Frankfurt, med tog mellem terminalerne i Frankfurt, med fly til Singapore og med taxa til hotellet. Det har vaeret en lang tur, men alt er forloebet fint. Jeg fik en grundig befamling af en hoej, moerk, muskuloes….betonlebbe i sikkerhedskontrollen, men man kan jo ikke vaere heldig hver gang. Naaja, selvfoelgelig sad jeg ved siden af et menneskeligt eksemplar af en blaahval i flyet, men jeg overlevede da (takket vaere stoettestroemper?)
I Singapore er alle flinke og smilende (men vi har faaet udleveret sedler om, at narkosmuglere straffes med doeden, saa det stikker vist ikke saa dybt igen), vi blev hentet af flink mand fra rejsebureauet og koert til Shangri-la, hvor vi bor med stil! Maaske et rigeligt laekkert hotel til os i ecco-sko og med baeltetasker, men vi nyder lidt luksus.
Lige nu er vi ved at se lidt paa Orchard Road, shopping-gade nr 1 her i byen. Der er masser af virkelig laekkert toej, men efter asiatiske forhold er jeg vist en str big-ass, saa er lidt spaendt paa, om jeg kan passe noget af det. Og selvfoelgelig er her aabent til langt ud paa aftenen.
Hilsner til jer derhjemme!
“At World´s End” tirsdag, 19. jun 2007
Skrevet af betteskov under Film, 11 kommentarerFor et par dage siden påstod jeg, at “Pirates of the Caribbean 2” var lang og fortænkt. Mit møde med den tredje film i serien gjorde det dog klart, at jeg dengang ingen idé havde om den sande betydning af disse ord. “At World´s End” varer hele tre timer, har et persongalleri større end en Tolstoy-roman, og hvert sceneskift forsøger at vende historien på hovedet (i en enkelt scene bogstaveligt talt).
Jeg vil ikke forsøge at referere filmens handling, mest fordi jeg måtte opgive at holde styr på alle plottene, hvoraf nogle fungerer bedre end andre. Men det er noget med folk, der jagter Den Sorte Perle, folk der jagter en kiste med et hjerte i, folk der jagter ni piastre og folk der jagter Jack Sparrow. Der er kampscener og “hvem snyder hvem” scener og en lillebitte smule romantik, fordelt i nogenlunde samme forhold som i de forrige film. Her er der bare alt, alt for meget af det gode.
Filmen starter ud i en noget mere dyster tone end nr. 1 og 2., og selvom den bliver lysere, får den aldrig den helt muntre stemning frem. I begyndelsen savnes Jack Sparrow voldsomt, men senere dukker der rigeligt med Jack Sparrow op. Han er dog ikke så sjov som tidligere, nærmere…. besynderlig? Over the edge? Psykotisk? For mig var filmens absolutte højdepunkt det bizarre indblik i denne underlige pirats psykologiske krinkelkroge, selvom jeg nu ikke blev så meget klogere på, hvorfor han er, som han er.
Denne film er absolut trilogiens svageste, men jeg vil nu ikke råde elskere af pirat-universet til helt at undgå den. Det gælder bare om at tage de rigtige forholdsregler: Medbring godt med slik, popcorn og sodavand, gerne en tiltrækkende person af det modsatte køn (så er der noget at se på, når filmen er langtrukken) og tålmodighed. Især tålmodighed.
Bøsseven i paperback-format? søndag, 17. jun 2007
Skrevet af betteskov under Bøger, Dating, 9 kommentarerJeg har lige fået en ladning bøger fra min uundværlige bogklub tilsendt, deriblandt en bog i en genre, jeg normalt ikke er så vild med: selvhjælps-guider. Efter min mening fortæller den slags bøger folk banale ting, som de godt ved i forvejen, men ikke lytter til alligevel. Jeg kunne bare ikke stå for titlen: “Behind every great woman, there is a fabulous gay man” er skrevet af Dave Singleton og lover, at den “gives it to you straight”. Så er niveauet for puns også lagt.
Faktisk er det en ganske underholdende bog, selvom den nok ikke ligefrem har potentiale til at ændre liv. Den er delt op i sektioner, hvor den første og største handler om dating, og sjældent når forbi det trivielle. Dave Singleton gennemgår de mest almindelige, alt-ødelæggende dating-fejl hos kvinder. Jeg er f.eks. prototypen på en “Miss Overly Critical”, hende der hurtigt finder en god (eller dårlig) undskyldning for at dumpe enhver mand, hun kommer i nærheden af. Det vidste jeg nu godt i forvejen: venner af begge køn, homo- såvel som heteroseksuelle har allerede fortalt mig det utallige gange. Og man skal nok ikke have mange universitetsgrader i lommepsykologi for at være klar over, at denne opførsel skyldes en angst for at blive såret. De øvrige dating-råd handler om at opholde sig der, hvor mændene er (ikke i biografen til chick-flicks, altså), lade være med at sende en e-mail på tre sider morgenen efter den første date og sørge for at have masser af mænd at vælge ud fra.
Langt bedre er afsnittene om plastik-kirurgi (der råder kvinder til at tænke grundigt over spørgsmålene “er det nødvendigt”, “er du klar over risikoen” og “hvem gør du det for”) og fitness (hvor humlen er, at der er et stort udbytte i at ændre et par aerobic timer til nogle tunge løft, hvis man virkelig vil have en mere trimmet krop). Og helt suveræn bliver Dave Singleton først hen mod slutningen, hvor han råder kvinder til ikke at gøre drastiske ting ved deres hår, fordi de har en dårlig dag.
Jeg har endda lært et nyt ord ved at læse bogen: “gancing” kaldes det åbenbart, når heteroseksuelle mænd gerne vil danse med andre mænd.
Dave Singletons bog kan ikke på nogen måde erstatte et virkeligt venskab med en homoseksuel mand. Eller et hvilket som helst andet venskab, og her kommer mit største problem med denne bog nok frem. Den reducerer venskaber mellem en homoseksuel mand og en heteroseksuel kvinde til at handle om tøj, stil, drinks, boligindretning og hvordan man scorer mænd. Ok, jeg har gennem årene haft en del bøssevenner, og disse emner har vi da sporadisk berørt af og til. Vores venskaber har bare handlet om så meget andet også, vi har haft fælles interesserer af lidt mere substantiel art, har været til koncerter, i biografer og teatre, rejst på ferier sammen og taget del i hinandens liv. Forhåbentlig er et venskab vel først og fremmest et venskab, og sekundært en “Will og Grace”-parodi.
Savvy lørdag, 16. jun 2007
Skrevet af betteskov under Film, SIMEL, 2 kommentarerNogle gange er jeg bare håbløst bagude. Jeg fik mig aldrig snøvlet i biografen til hverken den første eller anden “Pirates of the Caribbean” film, og jeg havde indstillet mig på, at jeg resten af mit liv ville blive nødt til at sætte et helt blankt ansigtsudtryk op, når folk udbrød “Savvy” og smågrinede. Det kunne jeg sådan set godt leve med.
Men jeg kom jo til at love mig selv højt og helligt, her på bloggen og med vidner og det hele, at jeg skulle være mere åben for at prøve nye ting. Derfor sagde jeg (næsten) uden tøven ja, da en veninde inviterede mig med ind at se “At World´s End” på mandag. Der er jo kun noget ved at udstikke dogme-regler for sig selv, hvis man faktisk prøver at følge dem!
Heldigvis kunne jeg låne de to første film af hende, og hvad er bedre egnet til en regnvejrdag end DVD´er? Efter mange timer foran den bærbare er jeg nu nogenlunde up to date, og jeg har faktisk også moret mig. Ok, jeg har da set bedre film i mit liv, plottene er ekstremt fortænkte og især nr. 2 kunne let have været en halv time kortere, men det hele bliver reddet af, at Johnny Depp er totalt underholdende som Jack Sparrow. Jeg vidste slet ikke, han var SÅ sjov!
Man kunne måske argumentere for, at min dag burde have været udnyttet bedre (f.eks. til rejsestress), men et godt grin er vel også en slags dagsværk?
Endelig! fredag, 15. jun 2007
Skrevet af betteskov under Australien, Rejser, 6 kommentarerJeg har arbejdet med den, spekuleret over den og drømt om den om natten i den sidste uges tid. For déns skyld rejser jeg om på den anden side af planeten på onsdag. Den opsummerer det arbejde, jeg har udført gennem lang tid. Nu er den endelig helt færdig: Min poster, som jeg skal have med på en kongress i Melbourne engang i juli.
Det skulle faktisk have været et stykke papir på 1*1 meter, men jeg valgte at skifte heste i vadestedet og fik den trykt på stof i stedet. 200 g stof, der kan foldes sammen, har ligesom nogle praktiske fordele fremfor et plakatrør, når man skal flyve et utal af gange og lige nå at se landet “down under” inden kongressen begynder.
Baggrundsbilledet er et foto af universitetsparken, så jeg kommer til at slæbe en lille bid af mit alma mater med mig på turen. Det giver vel også en form for tryghed?
Det er enormt dejligt at have min poster færdig nu, så jeg ikke skal stresse over den de sidste par dage inden jeg rejser. Men at stå med den i hånden gav også et lille spark til mine pænt døsende rejsenerver: nu er der faktisk ikke ret mange dage, til jeg skal afsted! Jeg har sikkert glemt tusind ting. Der er garanteret en masse praktisk gejl, jeg overhovedet ikke har tænkt igennem. Jeg har knap nok fået åbnet “Turen går til Australien”, mens min mor har oplagret information om alle landet delstater, deres hovedstæder, vejrudsigten, Australien og omliggende øers historie og alle tænkelige seværdigheder.
Jeg føler mig en anelse på bagkant.
Tak for lort, Sonofon! torsdag, 14. jun 2007
Skrevet af betteskov under Brok, 22 kommentarerJeg er en af dem, der aldrig skifter mobilselskab, hovedsageligt fordi jeg er for doven til at sætte mig ind i fordele og ulemper, og lidt fordi der ikke er forfærdeligt mange penge at spare på mit ret minimale forbrug. Derfor har jeg været hos Sonofon så længe, at de har tilbudt mig at blive stamkunde. Lad mig citere fra et brev de sendte til mig for en måneds tid siden: “Alt for mange virksomheder forsømmer de kunder, de har i forvejen. Den fejl vil vi ikke begå…. Vi vil gøre alt for, at du aldrig får grund til at skifte til et andet teleselskab”.
For fire måneder siden købte jeg en ny telefon. Den havde fra starten mindre problemer med opladeren, holdt ikke batteri særligt godt osv. Nu har jeg bare for travlt til at hænge ud i Sonofon-butikken hele tiden, så jeg ventede med at brokke mig, til telefonen slet ikke kunne lades op længere (ja, jeg har jo allerede fortalt, at jeg er doven). I går fik jeg den så tilbage med en bemærkning fra reparatøren om, at garantien ikke dækkede (= jeg havde selv ødelagt telefonen). Forhandleren kunne (=ville) ikke gøre noget for mig.
Jeg måtte købe en ny telefon, men naturligvis hos en anden forhandler fra et andet selskab. Så stor en idiot er jeg altså heller ikke! Allerede om to måneder behøves jeg ikke længere betale abonnement hos Sonofon, og jeg kan til den tid få mit nummer flyttet til det nye selskab. Sonofons kundeservice var da kede af at høre at jeg (= mine penge) forlod dem, men ville ikke speede processen op, eller fritage mig for at betale abonnemet, for det bandt jeg mig jo til, da jeg købte den defekte telefon.
Jeg anbefalede dem at spare nogle penge ved at udlade at sende crap som det ovenfor citerede ud til deres kunder (læs det igen og sæt pris på det ironiske aspekt ved denne lille historie).
Det der gør mig sur er ikke så meget pengene, men at jeg har ladet Sonofon gøre mig ked af det. Først fik de mig til at føle mig som en vandal, der ikke kan passe ordentlig på mine ting. Og nu føler jeg mig som en slatten vandmand, fordi jeg ikke orker at bruge den fornødne tid på at følge denne sag op, og dermed lader Sonofon vinder ved at “give dem lov til” at behandle mig så elendigt. ØV!
Livet efter eksamen onsdag, 13. jun 2007
Skrevet af betteskov under Studieliv, 3 kommentarerI mange år fandtes månederne december, januar, maj og juni stort set ikke i mit verdensbillede. De stod godt nok i kalenderne, men mit blik blev fanget af det lille, men dybt skræmmende ord “eksamen”, og størstedelen af disse måneder blev brugt på ensomt terperi samt læsegruppemøder.
I maj sidste år var jeg til den sidste og største: specialet. Siden har jeg ikke skullet bekymre mig om eksamen. Jeg har dog ikke glemt, at disse begivenheder stadig fylder en stor del af mange unge menneskers hverdag. Jeg ser eksamenslæserne hver dag i universitetskantinerne, med deres bunker af papirer og ringbind og store, tykke bøger, et let fortvivlet “hjort-der-ser-ind-i-en-bils-forlygter” udtryk i øjnene og en kop kaffe i nærheden. Hver gang fryder jeg mig over, at den del af mit liv er overstået.
Ok, der er stadig deadlines og travle perioder. I sidste uge stressede jeg lidt over min ufærdige kongress-poster, og oven i købet landede et manuskript, der skulle korrekturlæses, en årsrapport og en stor bunke artikler, der skulle læses igennem, på mit skrivebord. Tanken om en PhD afhandling, der gerne skulle afleveres engang (og derfor helst skrives først) spøger også hele tiden i baghovedet. Stressniveauet er bare helt anderledes end i eksamensperioderne, for jeg har langt bedre muligheder for selv at tilrettelægge min tid.
Jeg vil ikke blankt afvise, at studietiden er “de bedste år”, for jeg nød i høj grad at være studerende, men livet efter eksamen (for ikke at tale om livet efter SU, men det er en anden historie) har absolut sine fordele. Jeg har nærmest fået fire måneder om året foræret. I december sidste år fandt jeg ud af, at man kan bage og klippe julepynt. I år gjorde jeg den fantastiske opdagelse, at man kan blive solbrændt i maj og juni. På dét plan vil jeg meget gerne blive ved med at lære, så længe jeg lever!
