Ud af den grønne zone mandag, 19. jul 2010
Skrevet af betteskov under Løb, 7 kommentarerAdvarsel: Dette indlæg handler om sport på den kedelige, navlepillende, tidsfikserede måde. Men det handler også om livet og især indstillingen til det. På en måde parafraserer jeg et tidligere indlæg om at være spontan…
De fleste læsere har vel opdaget, at jeg godt kan lide at løbe? Det er heller ingen hemmelighed at løberiet går ganske fint. Jeg har for nylig gennemført mit andet maraton på en hæderlig tid, har været med i en stribe halvmaratonløb og deltaget i nogle lokale motionsarrangementer på kortere distancer med pæne resultater. MEN det er altså ved at være et stykke tid siden jeg har vist fremskridt af større kaliber.
Jeg løber enormt stabilt og stornyder både træning og motionsløb. Coachen er dog overbevist om én ting: jeg lever ikke op til mit fulde potentiale. Han ved endda hvad der er galt: jeg hygger mig simpelthen for meget ved at tøffe afsted i den grønne zone (komfortzonen). For at forbedre mig skal jeg tilbringe mere tid i den gule zone, dér hvor tingene føles lidt farlige og jeg tænker “hmm, kan jeg mon klare det her?”. Panikzonen (rød) skal jeg derimod undgå!
Nu er jeg bare så erfaren udi og glad for at løbe langt, at jeg kun kommer ud i den distancemæssige gule zone på de to årlige maratonløb, som vel er det maksimale min krop kan klare. Mine længste træningsture er 25-30 km lange, og der føler jeg mig godt tilpas hele vejen. Løber jeg længere under træning vil jeg nedbryde så meget af mit biologiske materiale, at det ikke fremmer formforbedringer.
Hvad så med at løbe hurtigere? Tjo, det prøver jeg også, på tempo- og intervalløb. Det er bare rigtig svært at piske mig selv, og dén coach som kan ramme de helt rigtige knapper i mine psykologiske programmer befinder sig langt væk i Århus.
Løsningen ligger måske i at afprøve grænser i nogle alternative sportsgrene? Her er det et ufravigeligt krav at udøvelsen ikke indebærer fare for liv og lemmer. Jeg har forsøgt at udtænke et par udfordringer jeg kunne finde på at stille mig selv:
- At cykle 100 km på en dag (50 gik let, så det er vel meget realistisk?)
- At svømme 5 km i svømmehallen (jeg svømmede 8 km som 12-årig, men det er altså mange år og meget lidt træning siden!)
- Deltage i noget “open water swimming” (efter behørig træning, forstås)
- At deltage i 4 holdtimer i træk i fitness centret
- At prøve noget kano/kajak/roning
Tror I det her er vejen frem, har I andre idéer som kan bringe mig i gult? Eller er konklusionen at jeg skal være tilfreds med at være hvor jeg er og nyde min komfortzone, som efterhånden er temmelig vidt udstrakt?
En spontan cykelmyg drog afsted ;-) søndag, 18. jul 2010
Skrevet af betteskov under Bøger, Esbjerg, Familie, Hverdagsliv, Lykke, 7 kommentarerMin lørdag morgen begyndte yderst trivielt, men snart fik jeg skabt en seriøs afveksling i min sædvanlige weekendtrummerum. Jeg bagte muesliboller og durumstykker for at kunne traktere med hjemmebagt “ferie-brød”, når jeg for en kort bemærkning vil forlade min pind fra på mandag. Udbyttet blev stort, så jeg fik en akut indskydelse: hvorfor ikke aflevere en pose til min tante (som egentlig “bare” er en ældre slægtning hvor jeg ikke helt har overblik over de nærmere familieforhold) som også bor herude vestpå?
Godt nok residerer hun ikke i Esbjerg, men Oksbøl er faktisk forbundet med min hjemstad via en national cykelrute. Uden at tøve pakkede jeg lidt forråd og begav mig derudaf. Jeg har ikke så sejt gear til cykling som til løb: min mors aflagte havelåge og en blå hjelm rækker fint til mine behov, og man kan sagtens cykle i løbetøj og sandaler…
De 25 km gik meget let, eneste problem var en strækning hvor jeg følte mig i lidt for tæt kontakt med enorme campingvogne. Ikke spor sjovt at blive overhalet af sådan én! Selv foretog jeg også en lille overhaling og fik en hyggelig snak med en familiefar, der cyklede til sit sommerhus ved Henne Strand. Frisk initiativ, og jeg håber familien stod klar med en is til ham!
Min tante er en venlig og livlig dame, som er i virkelig god stand trods en betragtelig alder. Desværre lider hendes mand af en fremskreden demens, og hun kommer ikke så meget ud som hun gerne ville. Jeg tror hun synes det var rigtig sjovt at få en uventet (og ganske svedig) gæst, og jeg blev trakteret med vand og chokolade og indbudt til snart at kigge forbi igen (der kører vel også busser?). Det vil jeg helt sikkert benytte mig af!
Landevejen hjem var lang, men i mageligt tempo var cykelturen ikke voldsomt hård, selvom det er lidt uvant for mig. Benene led i hvert fald ingen overlast, for der var keine problemer med min lange søndagsløbetur i morges.
Det er vist ikke sidste gang jeg har leget landevejsrytter for en dag. Næste gang vil jeg dog udvælge mit undertøj med lidt større omhu 
Skøn sommerlæsning: prøv Rose Tremain! fredag, 16. jul 2010
Skrevet af betteskov under Bøger, KommentarerMin arbejdsplads er yderst sommerramt, men jeg sidder stadig på pinden - der går lige nogle dage før det bliver min tur til at give ferie-is/ferie-kage eller ferie-snolder! Fraværet af kolleger, forstyrrelser og praktiske opgaver har givet mig masser af tid til at fordybe mig i nogle snørklede videnskabelige artikler.
Måske er det på grund af al læsningen på mit arbejde at jeg ikke har fået trawlet gennem så mange bøger i fritiden som jeg plejer om sommeren? Det har i alle fald stået lidt skralt til med krimier og chick-lit og anden litteratur i den lettere ende på det seneste.
Noget har jeg dog fået læst: gennem læsekredsen fik jeg fornøjelsen af at genopdage Rose Tremain, en britisk forfatter jeg virkelig godt kan lide! Hun erbedst kendt i Danmark for romanen “Musik og Stilhed”, der bl.a. foregår ved Christian IVs hof og indeholder en virkelig underholdende portrætter af Kirsten Munk, Ellen Marsvin og Vibeke Kruse, imposante kvindeskikkelser som jeg altid har nydt at læse om.
Jeg fik lyst til at læse flere af hendes bøger og opdagede, at Rose Tremain spænder over et meget bredt felt!
Hun har begået endnu en historisk roman, “Restoration” som foregår i periferien af den engelske Charles IIs liv. Netop denne konge vidste jeg kun meget lidt om inden jeg læste bogen, men der skete sandelig noget omkring ham: han blev først forvist og senere taget til noget (den såkaldte “restoration” eller genrejsning af monarkiet), London var plaget af pest og brændte ned i 1666… Disse begivenheder opleves af Robert Merivel, som er læge, nar, elsker og far, og han er altså ikke nogen tørvetriller! Den sjove og underfundige bog hedder “Genrejst” på dansk, men jeg anbefale originaludgaven til alle som kan tygge sig igennem det smukke engelske sprog.
Jeg har også nydt ”The road home” om en polsk immigrant i England og “The Cupboard” om en døende suffragettes erindringer om vores århundrede. Det er ikke så meget plottet som gør Rose Tremains bøger yderst læseværdige; hun forstår bare virkelig at beskrive stemninger, miljøer og personer. Det er nok derfor hun med succes kan skrive både historiske og nutidige romaner.
Heldigvis er der mere Tremain hvor det kommer fra - jeg glæder mig til at opstøve flere af hendes bøger. Har I andre et godt bud på årets sommerlæsning?
Dyb indsigt opnået onsdag, 14. jul 2010
Skrevet af betteskov under Esbjerg, Hverdagsliv, 6 kommentarerFilosoffer og andre lærde kan strides indædt om spørgsmålet “Giver det en lyd hvis et træ falder i skoven og der ikke er nogen til at høre det”?
Jeg er godt nok ikke faldet over svaret på DET spørgsmål, men jeg har løsningen på en anden stor gåde: viser biografen en film hvis ingen publikummer dukker op?
I mandags, hvor det stormede og tordnede her ved Vestkysten, fik jeg lyst til en tur i biografen (ikke specielt spontant, jeg havde hele weekenden overvejet at få sidste kapitel af Shrek-sagaen med). Jeg satte mig godt til rette i det røde plyssæde og nød filmen. Ikke så banebrydende som etteren, men langt bedre end den foregående. Min enighed med anmelderne var stor, og jeg var fint underholdt. Ikke så meget at sige om den sag…
Det var bare lidt spooky at der ikke dukkede andre op! Efter filmen fik jeg en snak med den unge fyr som åbnede døren for mig. Han spurgte om jeg havde været den eneste i salen, og jeg skulle lige høre hvad han ville have gjort, hvis ingen var dukket op. Min unge ven kunne oplyse mig om at filmen alligevel skal vises, fordi de har et system med nogle ruller og det hele går i kage hvis de bare springer en forestilling over - men de har en strømbesparende mulighed, så jeg går ud fra filmen bliver vist uden billede og lyd 
Der kan man bare se - har nogen andre haft den besynderlige Palle-oplevelse af at være alene i en biograf?
Gør mig spontan! mandag, 12. jul 2010
Skrevet af betteskov under Hverdagsliv, 13 kommentarerJeg vil enormt gerne være god til at gribe øjeblikke og kaste mig ud i uvante oplevelser - der er bare ikke nogen rubrik i min tidsplan som hedder spontanitet!
Økonomien er god, jeg har ingen mand eller børn at tage hensyn til og har fine muligheder for at flekse på mit arbejde. Altså er mine forudsætninger for at gøre noget spontant glimrende - alligevel er jeg et vanedyr af rang: jeg vil helst have havregrød hver morgen (og gør den endda klar aftenen før inden jeg går tilpas tidligt i seng!), skriver madplaner og træningsplaner og læser togplaner for at kunne sjakre rundt i landet på besøg hos venner og famlie. Det er lidt sørgeligt, men jeg holder hele to kalendere ajour: en på væggen på mit kontor og en på min iphone…
Dette må endelig ikke forstås som grundlæggende utilfredshed. Jeg er så heldig at leve den slags liv jeg helst vil leve, og mine hovedinteresser (forskning og maratonløb) kræver faktisk et stort element af planlægning og langsigtet tænkning.
Det underlige er bare, at jeg altid har været “god” (eller lidt for hurtig på aftrækkeren?) til lynhurtigt at træffe virkelig afgørende beslutninger omhandlende uddannelsesvalg, uddannelsesskift, rejser rundt i verden, flytning fra landsdel til landsdel eller endda til udlandet. Jeg KAN altså sagtens tænke uden for boksen, jeg gør det bare ikke til daglig.
Hvordan bliver jeg bedre til at få eventyrlysten ind i min hverdag? Jeg forestiller mig ikke de helt vilde ting, bare sådan noget som at prøve et nyt hold i fitness-centret uden at have booket tre dage i forvejen, lade mig rive så meget med af en bog at jeg læser den halve nat uden at tænke på min sengetid, gribe min cykel og køre ud i det blå for at nyde aftensolen og et glas cider på en café i sommerlandet…
Hjælp mig, for ellers kommer min gravskrift en gang til at lyde: “jeg skal altså lige gemme lidt energi til i morgen”. Dette selvfølgelig forudsat mine efterladte har en tilpas morbid sans for humor
Fritidskok bliver gummifabrikant torsdag, 8. jul 2010
Skrevet af betteskov under Madoplevelser, 3 kommentarerFor et par uger siden skrev jeg om den tapioca jeg kom til at købe og ikke anede hvad jeg skulle gøre ved. Det ved alt for godt nu: jeg skal holde mig langt, langt væk fra den! I går eksperimenterede jeg lidt med mit produkt fra cassava-roden men fik ikke andet ud af anstrengelserne end et nyt kapitel til Antikogebogen.
Jeg fandt uden problemer en lang række opskrifter på nettet, fik omregnet fra amerikanske enheder (kopper) til dl og satte mine små tapioca-perler i blød i noget vand. De svulmede lynhurtigt op, men fik lige et par ekstra timer mens jeg løb en tur.
De udvalgte opskrifter var en helt klassisk tapioca-pudding og noget karamel-tapioca på sirup. Jeg vil, mest af hensyn til mine læseres velbefindende, ikke gentage opskrifterne her, men der var absolut ingen mystiske ingredienser i, ud over tapioca…
Karamel-tapiocaen skulle blandes i en skål og bages i ovnen, mens buddingen blev kogt under konstant omrøring (som risengrød). Der var rigeligt sukker og vaniliepulver i begge retter, men det kunne slet ikke smages. Kreationerne smagte helt ens, meget karakteristisk og bestemt som noget jeg har prøvet tidligere. Hvor kan jeg ikke helt huske, men jeg mener det var i en dessert jeg fik på en indisk restaurant i USA. Ikke ligefrem afskyeligt, men heller ikke noget jeg vil opsøge frivilligt…
Det absolut værste var dog retternes konsistens! Buddingen blev nærmest cement-agtig og klistret på den rigtig klamme måde, mens karamel-tingen blev til gummi. Siruppen gav desuden en nasty gul farve. Jeg tog billeder, men vil skåne jer for dem: det lignede bestemt ikke mad og slet ikke dette yndige billede af tapioca-pudding fra nettet.
Den tilberedte tapioca endte i skraldespanden, jeg fik i stedet en portion is og kan måske lære at holde mig fra impulskøb af varer jeg ingenting ved om og ikke er i stand til at transformere til delikate desserter? Helt ærligt morede jeg mig strålende, især da jeg fortalte mine kolleger (enkelte opvokset med sagosuppe) om mine trængsler. Køkkeneksperimenterne er langtfra slut, på dette felt betragter jeg en spektakulær fiasko som værende en fesen succes (”jeg fulgte opskriften, fik noget nogenlunde mad der så nogenlunde ud”) totalt overlegen!
Andre der tør melde ind til Antikogebogen version mange?
Imellem Esbjerg og Fanø onsdag, 7. jul 2010
Skrevet af betteskov under Sommerland, KommentarerJeg har bestemt ikke glemt at udforske det danske sommerland - i går besøgte jeg et sted som var indbegrebet af sommerhus-idyl uden at drukne i “spis-lidt-mere-end-du-kan-buffeter” og brallerbikse: Sønderho på Fanø.
Godt nok blev min visit lidt kort, for jeg skulle lige nå at arbejde færdig, løbe en tur, klare et telefoninterveiw med en patient, fodre mig selv af, komme med en færge, cykle til Sønderho og ikke mindst lokalisere sommerhuset hvor gode venner af min familie residerede… Kort sagt var det egentlig lidt imponerende, at jeg nåede frem før mørkets frembrud.
Det er faktisk lidt pinligt, at jeg kun har besøgt Fanø to gange i mit halve år som Esbjergenser, for øen er skøøøøn, overfarten hurtig (hvordan man skal nå at nedsvælge en kaffepunch før Fenja eller Menja atter har lagt til går over min forstand) og billetten kan fåes til en yderst fornuftig pris! Fanø er en rigtig cykelø; flad og forsynet med glimrende stier, så det var ikke bare uproblematisk men ligefrem hyggeligt at tilbagelægge de 12 km fra Nordby til Sønderho på min gamle havelåge
I Sønderho nåede jeg lige en hurtig rundtur i byen, jeg fik set kroen hvor jeg virkelig gerne vil spise en dag tiden er til det, nød havudsigten fra toppen af en klit og indtog lidt kirsebær over et spil kalaha inden det var tid at vende næsen hjem.
Fanø får altså en masse ros med på vejen, men jeg vælger ikke at uddele ærtebælge denne gang. Det virker lidt uretfærdigt når jeg ikke har fået smagt kromaden eller fristelserne fra Pandekagehuset (drømmer faktisk om deres vegetariske boghvedepandekager…), set sælerne eller nået at finde lidt ro. Et er sikkert: jeg skal snart derover igen. Sommerlandet er bogstavelig talt lige uden for min gadedør, og det skal jeg simpelthen bare blive bedre til at udnytte!
Rejsende bøger og karma tirsdag, 6. jul 2010
Skrevet af betteskov under Bøger, Hverdagsliv, Rejser, 7 kommentarerFor et par uger siden måtte mit lille bibliofile hjerte lige slå et par ekstra slag. Min mor kom hjem fra en uges ferie på Azorerne medbringende (udover et tons andre gaver til mig; deriblandt god parfume og en tophue i portugisiske farve) en bog med et sjovt gult klistermærke. Hun havde fundet den på hotellets bogudvekslingshylde og ville dele opdagelsen med mig
Selve bogen var ikke noget specielt, vi taler om en af Ruth Rendells tidlige Wexford-krimier i paperback udgave. Klistermærket fik mig derimod virkelig op på tæerne: det fortalte om en hjemmeside, www.bookcrossing.com, og opfordrede til at sætte bogen fri efter endt læsning.
Jeg er virkelig vild med bookcrossing konceptet og har nu en profil derinde. Idéen er simpelthen at en flok bøger rejser rundt i verden, bliver efterladt på mystiske steder, fundet og sendt videre. Som finder af en bog kan man smide en note på hjemmesiden, anmelde bogen og fortælle hvor man lægger den til næste læser. Det er selvfølgelig også muligt selv at registrere bøger og sætte dem i cirkulation.
Nu har jeg investeret i en flok af de gule klistermærker og har registreret et par paperbacks, som jeg alligevel ikke havde lyst til at beholde (en af dem prøvede jeg helt uden succes at bytte væk her på bloggen). I eftermiddag vil jeg efterlade dem på min arbejdsplads, Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, og håbe på at de bliver fundet, læst og sendt videre, samt at jeg får en tilbagemelding fra finderen.
Dén bog som introducerede mig til bookcrossing har jeg stadig liggende. “Some lie and some die”, et præmie-eksempel på en ikke-feministisk bog af en kvindelig forfatter! Den skal helt sikkert frigives igen, men det er lidt svært at slippe den ud i den “vilde natur” igen. Skulle en læse have lyst til at få fingre i denne bog sender jeg den gerne (det må man også på bookcrossing - en såkaldt kontrolleret frigivelse).
Vil I gøre mig rigtig glade, så tjek lige hjemmesiden for det der bookcrossing og overvej at være med - er det måske ikke vidunderligt at kunne indgå i et fællesskab omkring udveksling af bøger og rekruttere andre?
Som bonus får I lige det geniale forklæde Azorer-farerne havde med hjem til mig:
Bøger, bøger og bøger: en sæsons læseoplevelser mandag, 5. jul 2010
Skrevet af betteskov under Bøger, Esbjerg, Hverdagsliv, Kommentarer2010 har indtil videre været et glimrende læseår. Der er både smuttet krimier, tegneserier og lidt tungere værker ned i pæne mængder, jeg har lært at elske Murakami (jeg sidder grundigt fast i “Trækopfuglens Krønike” men har stor appetit på hans kortere fortælling og hans løbeberetninger), er blevet introduceret for Karin Altvegen og har givet postbudet ondt i ryggen efter at have genoptaget mit medlemsskab af Samlerens Bogklub.
Min bedste litterære beslutning var at henvende mig til det lokale bibliotek for at høre lidt mere om læsekredse. Jeg blev nemlig henvist til en rigtig god én af slagsen og har været meget glad for at få en chance for at møde nogle Esbjergensere gennem andet end arbejde og løb.
Konceptet for læsekredsen er ganske simpel. Vi (en flok kvinder der udfylder et bredt aldersspektrum, men ja, jeg er den yngste!) mødes en gang om måneden på det lokale bibliotek. Én er oplægsholder og fortæller lidt om forfatteren, om anmeldelser af bogen og eventuelle andre perspektiver. Dernæst kører vi en runde hvor hver enkelt fortæller om sin oplevelse med bogen, og til sidst er der fri diskussion af bogens temaer - her kan vi let brede os ud over andre litterære eller samfundsmæssige emner og får nogle meget spændende debatter.
Når samtalen forstummer drøner vi ned på bibliotekets depot for læsekasser og finder frem til den næste bog. Esbjerg bibliotek har ret mange af disse kasser (indeholdende eksemplarer af en bog og nogle kopier af anmeldelser fra de store aviser), så det har aldrig været svært at finde noget vi har lyst til at kaste os over; vi er nu også en nysgerrig flok der ikke er bange for at prøve lidt af hvert!
Jeg kan godt lide at vi mødes på “neutral grund” og ikke i hinandens hjem, for vi koncentrerer os om bøgerne frem for PH-lamper og kaffekopper. Det er også rart at have en vis struktur på sessionerne, så det hele ikke udvandes i “jeg synes hovedpersonen er dum”, men alligevel skal der selvfølgelig være plads til en meget bred debat og opdateringer hinandens rejseplaner og gøren og laden!
I år har vi læst:
- Anna Politkovskaja: “Russisk dagbog”
- Robert Zola Christensen: “Aldrig så jeg så dejligt et bjerg”
- Rose Tremain: “Musik og stilhed”
- Jakob Ejersbo: “Liberty”
- Per Petterson: “Ud at stjæle heste”.
Èn bog holdt jeg oplæg om (og det var faktisk den, jeg bedst kunne lide, måske fordi jeg læste den mest grundigt), to kendte jeg i forvejen, kun den ene fandt jeg værd at genlæse, én nåede jeg aldrig igennem og en anden synes jeg er vildt overvurderet. Kan I gætte hvilken bog der skal have hvilket stempel?
Nu holder vi en måneds sommerferie, men jeg har Mustafa Cans “Under morbærtræets skygge” med mig, så forhåbentlig bliver savnet ikke alt for stort
Eventyret venter! fredag, 2. jul 2010
Skrevet af betteskov under Rejser, 2 kommentarerI år har jeg ikke ofret megen tid og energi på at planlægge min sommerferie. Det sidste år har været så turbulent, og med to maratonture planlagt (Prag har jeg allerede gennemført, og så kommer Berlin i slutningen af september), en halvmaratontur (Amsterdam i efteråret) og to internationale videnskabelige møder (jeg skal til Amsterdam i august og Nordengland i oktober i forbindelse med arbejdet) samt al min flakken rundt indenfor landets grænser, synes jeg egentlig der var rigelig rejseaktivitet til ét menneske.
Så var det jo altså bare lige at nogen overtog initiativet! Jeg blev inviteret på en absolut drømmeferie af mine forældre: to ugers rundrejse i Grønland med sejlture, vandreture, “storby” (Nuuk) og masser af natur.
Selvfølgelig glæder jeg mig helt vildt meget, men den fremherskende følelse er nok uvirkelighed. Der er sket og sker fortsat så meget i mit liv - der har slet ikke været plads til at summe over, at jeg om ganske få uger skal på (endnu) en forrygende rejse. Jeg har ikke rigtig fået forberedt mig, men kan man på nogen måde gøre sig klar til mødet med den kælvende bræ eller det landskab Erik den Røde antraf? Bare jeg formår at være til stede i nuet og lade mig overvælde af oplevelserne, så skal det nok blive helt uovertruffent.
Men jeg kan da godt bruge et par tips fra læsere der enten har rejst i Grønland (måske endda den tur jeg skal på) eller læst en masse bøger om landet. Mine litterære erfaringer berøringer med landet begrænser sig til Frøken Smillas eventyr og Kim Leines værker (forøvrigt en af mine totale favoritter blandt nyere danske forfattere) - anbefalinger modtages gerne
Jeg vil dog lige anføre at jeg som barn læste et grønlandsk eventyr om nogle skumle væsner der kildede folk ihjel - det gav mig mareridt i ugevis, så intet for uhyggeligt, tak!
